0
registrerede
144
gæster og
71
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26916 - 22/02/2019 03:03
Re: Mellemrummet
[Re: ]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej ABC
Der er ikke noget svært ved at læse digte, man skal blot ha' lyst til det og så ellers gi' sig i kast med det. Benny Andersen er et godt sted at begynde. Han er meget jordnær og har en humor, jeg tror, du også vil kunne li'... :))
Musik er sundt
Musik er sundt og desinficerende Lad mig gi et eksempel kaldet X: før X blev musiker sad han på et kontor var af og til forkølet eller havde ondt i maven influenca, tandpine, hovedkatar, havde gennemsnitlig 12-13 sygedage om året men da han tog springet og blev musiker skete der er mirakel: han blev så kærnesund at han kun havde en eneste sygedag i tretten år! Bare han slog en tone an fordrev han hele slænget af virus og bakterier bortset fra enkelte måske særlig musikinteresserede smitstoffer der klarede pynten Men selv ikke dengang han fik fåresyge i underlivet så testiklerne svulmede op som væddernosser svigtede han jobbet og makkerne Ganske vist måtte han sidde i en akavet stilling så de smertedunkende klunker hang ud over stolens kant men han spillede som han var betalt for og mere til. Kun en gang blev han og de andre i trioen ramt så hårdt af en meget professionel influenza at de måtte lægge sig på skift en om dagen i tre lede dage hvor influenzasmerterne var langt mindre end smerterne ved at måtte svigte de andre. Blege men fuldtallige mødtes de igen på fjerdedagen og spillede de sidste rester af sygdom ud af kroppen rensede luften med jazz så det lokale hospital måtte lukke resten af vinteren bortset fra skadestuen. Hermed et råd til sundhedsstyrelsen og World Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong og et stænk Gustav Winkler eller noget i den dur. Musikken gør svag på en måde så man blir stærk.
***
For en sikkerheds skyld
Jeg er nogenlunde sikker på at min tommestok måler sin egen længde når jeg slår den helt ud men for en sikkerheds skyld har jeg købt en tommestok til af samme længde og hidtil har de målt det samme men hvad nu den dag den ene måler forkert hvordan kan jeg da vide hvilken der er den rigtige? For en sikkerheds skyld må jeg købe en tommestok til.
***
Til foråret
Præcis den himmelblå himmel jeg havde tænkt mig med letmælkhvide skyer så man kun kan se når det blæser. Og fuglene. Det lyder som om de skriger af grin hele tiden. Det er vel alle de fjer. Bierne er ude at lufte honningen. Nu skulle man ha haft en hest. Der løber en kat den ved nok hvor den skal hen: hen og være kat et andet sted. Tusind gule blomster langs forureningen. Om jeg så levede i hundrede år fik jeg aldrig knaphuller nok. Små bitte grønne blade på store tykke grene. Det er meget at så gamle træer kan blive ved. Det skal ikke pakkes ind Jeg tager det som det er det skal være en overraskelse. Min elskede har haft en vanskelig vinter. Og ikke noget med rødkål, tak.
Jeg har ikke læst Vandrer mod lyset. Jeg har haft kigget indenfor via dine links, og jeg er selv mere til det sanselige end til det oversanselige. Men vi kan ikke alle være ens og ha' interesse for det samme ... og godt det samme for det. Det ville da være trist, hvis alle læste den samme bog eller hørte samme slags musik. Livet er mangfoldigt, og det er mennesker også.
Ha' en go'nat og sov godt RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (22/02/2019 03:04)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26918 - 22/02/2019 09:00
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn' RM..
Han er skøn, Nis'en; noget af det første jeg læste var igrunden om ham, nemlig min fars gamle Nis Petersen, Studier over hans Liv og Livssyn af Jørgen Andersen, der hurtigt får én til at åbne hans digtsamlinger. Men det ér nu sjovt at læse hans breve, der i sig selv er en musisk oplevelse; men sådan er det jo ofte at læse digteres breve, altså når man er en snushane. Her kvitteres med endnu et stykke af "den anden Bergman" - Ingmar's skriverier er jo også en vidunderlig læseoplevelse - digteren der i vinden høres som en lidt melankolsk saxofon:
MORGONBRIS
Solen silar genom mig, och från sundet kommer den svala, sydlifa morgonbrisen.
På natten gick jag över vattnet till drömmens andra sida: genomblåst av vinden,
fri från fastlandet, världen och skräcken där. Fro också från rädslan i mig själv, utom hörhåll
för Brucknertuborna; fri från rädslan för människornas mäktiga ångest som plägar
världsdel efter världsdel. Och solen kommer med sitt svala, läkande ljus, som tonerna
i en stråkkvintett C-dur, en Mozartmorgon att ställa mot alla de andra då krisen
ritar sitt tecken, kramar åt strupen, tar språnget.
Sommerlätt sveper den svala brisen och solen silar genom lövverket.
- Petter Bergman.
mvh & god weekend Simon
Redigeret af Simon (22/02/2019 09:47)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26919 - 22/02/2019 09:22
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
|
Hej RoseMarie Jeg vil forsøge at huske på Benny Andersen. Når jeg har læst "På forklarelsens bjerg", så er det fordi at den hører til samlingen af bøger med relation til "Vandrer mod Lyset". Tænkte bare at jeg ville nævne den. Hmm...fik vist henvist til den forkerte digtsamling - skulle have været denne her: http://vandrermodlyset.dk/index_vsl.htmHer er der et lidt svært digt: http://vandrermodlyset.dk/m-vsl57.htmNu vil jeg lave noget kaffe og komme mig ovenpå gårsdagens tosserier... Fortsat god dag herfra. Kærlig hilsen ABC
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26928 - 23/02/2019 08:38
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.:
Natbordslekture har ingen alder, ikke her i hytten, nåja, en usynlige grænse træder ind i lyset med inkunablen; var forlængst overgået til e-bøger med papyrusruller i sengen, hvor den rigtige vinkel fortsat er en videnskab, med kaffebakken mellem øjnene. Natborde er dog omkranset af søvnens private cirkel, dér hviler tankens optagethed rullet om på maven i private drømme – man ka’ i øvrigt ligge hudtæt op ad det sovende ansigt, læse linjerne med fjerlet finger, se øjnene bevæge sig, langt, langt borte i det fremmede land, uden adgang til stierne …
Det kunne Plys ikke sige noget til, og så begyndte han at synge:
For at opdage polen de vandred på rad: Ugle, Grisling og Ninus med fler. „Det er noget, I opdager,” sagde man glad til Ugle, Grisling og Ninus med fler. Det gamle Æsel og Jacob og jeg og venner-og-slægtninge er nu på vej, men hvor polen er, det aner vi ej … Hurra for Ugle og Ninus med fler!
- Milne.
På mit ligger bl.a. Melvilles’ Moby Dick, Brecht’ samlede digte bind 1 (tysk), P. G. Wodehouse’ Jeeves den uforlignelige og Gittes Monologer af ’den ustyrlige pegefingers ihændehaver’ – Jeeves og Wooster, puffer altid humørbarometret en tak opover, sku' man mangle et puf, ind imellem også ham her:
Det poetiske natbord
Det er ikke nye bøger, eller mørke der ligger på natbordet, det er en ny dags svæven. Hvor skal digtet mon gå hen.
Der er lunt under dynen, vil digtet mon nu kunne overskue solen og søvnen, alle disse ideer på sengekanten. Jeg må være faldet helt ind i tilblivelsen.
Sommersolen spjætter gurglende ind ad vinduet, kaffen i sandet senere vil gøre det godt. Dette skal være en let skyfri dag, uden at læse kritikere til sky.
De kan rende mig med deres komplekser, at de ikke fik fat i digtet. Bølgerne bruser igennem et par nytrimmede trusser, hvor ser hun dog lunefuld ud.
Sådan skal resten af mit liv være, jeg går ikke på kattepoter.
- Jac.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|