0
registrerede
185
gæster og
1526
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej ABC
Der er ikke noget svært ved at læse digte, man skal blot ha' lyst til det og så ellers gi' sig i kast med det. Benny Andersen er et godt sted at begynde. Han er meget jordnær og har en humor, jeg tror, du også vil kunne li'... :))
Musik er sundt
Musik er sundt og desinficerende Lad mig gi et eksempel kaldet X: før X blev musiker sad han på et kontor var af og til forkølet eller havde ondt i maven influenca, tandpine, hovedkatar, havde gennemsnitlig 12-13 sygedage om året men da han tog springet og blev musiker skete der er mirakel: han blev så kærnesund at han kun havde en eneste sygedag i tretten år! Bare han slog en tone an fordrev han hele slænget af virus og bakterier bortset fra enkelte måske særlig musikinteresserede smitstoffer der klarede pynten Men selv ikke dengang han fik fåresyge i underlivet så testiklerne svulmede op som væddernosser svigtede han jobbet og makkerne Ganske vist måtte han sidde i en akavet stilling så de smertedunkende klunker hang ud over stolens kant men han spillede som han var betalt for og mere til. Kun en gang blev han og de andre i trioen ramt så hårdt af en meget professionel influenza at de måtte lægge sig på skift en om dagen i tre lede dage hvor influenzasmerterne var langt mindre end smerterne ved at måtte svigte de andre. Blege men fuldtallige mødtes de igen på fjerdedagen og spillede de sidste rester af sygdom ud af kroppen rensede luften med jazz så det lokale hospital måtte lukke resten af vinteren bortset fra skadestuen. Hermed et råd til sundhedsstyrelsen og World Health Organisation: Tænk ikke kun på lægeinstrumenter men også på musikinstrumenter. Ordinér ikke bare piller og beskæring Skriv recepter ud på musik f.eks. 2 dele Mozart + 1 del Armstrong og et stænk Gustav Winkler eller noget i den dur. Musikken gør svag på en måde så man blir stærk.
***
For en sikkerheds skyld
Jeg er nogenlunde sikker på at min tommestok måler sin egen længde når jeg slår den helt ud men for en sikkerheds skyld har jeg købt en tommestok til af samme længde og hidtil har de målt det samme men hvad nu den dag den ene måler forkert hvordan kan jeg da vide hvilken der er den rigtige? For en sikkerheds skyld må jeg købe en tommestok til.
***
Til foråret
Præcis den himmelblå himmel jeg havde tænkt mig med letmælkhvide skyer så man kun kan se når det blæser. Og fuglene. Det lyder som om de skriger af grin hele tiden. Det er vel alle de fjer. Bierne er ude at lufte honningen. Nu skulle man ha haft en hest. Der løber en kat den ved nok hvor den skal hen: hen og være kat et andet sted. Tusind gule blomster langs forureningen. Om jeg så levede i hundrede år fik jeg aldrig knaphuller nok. Små bitte grønne blade på store tykke grene. Det er meget at så gamle træer kan blive ved. Det skal ikke pakkes ind Jeg tager det som det er det skal være en overraskelse. Min elskede har haft en vanskelig vinter. Og ikke noget med rødkål, tak.
Jeg har ikke læst Vandrer mod lyset. Jeg har haft kigget indenfor via dine links, og jeg er selv mere til det sanselige end til det oversanselige. Men vi kan ikke alle være ens og ha' interesse for det samme ... og godt det samme for det. Det ville da være trist, hvis alle læste den samme bog eller hørte samme slags musik. Livet er mangfoldigt, og det er mennesker også.
Ha' en go'nat og sov godt RoseMarie
|
|
|
|