Hej Arne og Tikka, og ja Thomas med flere
Sjovt at se den forskel der er på os
Arne du agnostiker (med en ukendt skjult X-faktor du ikke engang tør benævne Gud fordi du synes dette begreb er for belastet og ikke dækker over dit ukendte X-faktor bag Verdens Væren)
Tikka er troende, som dette at tro noget fordi det står i bibelen. Hvilket dog aldrig har været Jesus og Paulus eller i det hele taget de kristnes måde at opfatte tro på. Men det er en moderne fænomen, der er kommet til indenfor de sidste ca 500 år, noget der kommer i kølvandet på reformationen at den kristne tro forveksles med at tro hvad der står i bibelen.
Jeg HansKrist er troende som Jesus og Paulus var det og som de første kristne var det. Her dækkede troen over en konkret virkelighed vi var optaget i, grebet af og derfor vidende om, det var gnostisk uden at være esoterisk gnostisk, altså uden at være en skjult viden og visdom, tværtimod var det åbenbaret i og med og ved opstandelsesbegivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus i kraft af Gud her, at her er Gud og her kommer Gud til os.
Dette var bare forskellen på os tre her. Hvor jeg står på klassisk urkristen grund såvidt hvad dette at være kristen dækker over. Også for mig som for Jesus og Paulus og alle de første kristne dækker det over en konkret virkelighed vi er i
(ikke som inde i, men som med i og grebet af, ramt af), nemlig vores "i Kristus -væren og -virkelighed", denne NY VÆREN og virkelighed ind i verden i og med at KRISTUS er opstanden.
Arne som agnostiker siger mig ikke noget, jeg står for det stik modsatte.
Og jeg siger med Paulus at vi skal lovsynge med vores forstand om "de nye karismatiske skabninger vi er nu i KRISTUS".
Jeg siger med Mary Baker Eddy: "Tiden for tænkere er inde. Uvidenhed om Gud er ikke længere et skridt hen imod tro".
-0-0-0-
Tikka's misforståelse hvad tro dækker over siger mig ej heller noget. Og ja jeg hader misforståelsen af ordet tro, som er noget der opstod i kølvandet på reformationen, hvor der opstod et kætteri, eller at en kæmpe misforståelse af hvad kristendom er dukkede op i verden, hvor altså tro var lig med at tro bogstaveligt hvad der stod i Bibelen 117 tusinde forskellige steder og så se om man kunne uddrage en sum heraf. Men vi mennesker kan ikke maksimere og læse og studere os frem til troen, til kristendommen, da det refererer til en konkret virkelighed vi kan deltage i eller lade være med at deltage i, det er altsammen op til os selv hvad vi vælger.
Men for mit eget vedkommende har jeg valgt med Jesus og Paulus at tage imod den Ny KRISTUS "i -Væren" og Virkelighed der i kraft at "Gud i Tiden" (Gud i historien), brød løs omkring mennesket Jesus.
Bibelen kan godt læses også for mig, men jeg læser den som Paulus forlangte det af mig:
1):
det må ikke være blind tro fordi det står skrevet, og
2):
troen må aldrig være, eller præsenteres som tåbelig overtroiskhed (vi skal præsentere det for hinanden ved at lovsynge med vores forstand herom), eller
3):
påtvinges nogen (og dermed blive blind og uforstående tro), fordi der hvor KRISTUS er, hvor ÅNDEN er, der er også FRIHEDEN, som vores forstand og tænkning og profetiske gaver.
mange kærlige hilsner HansKrist
der når jeg læser jer, føler mig mere og mere sikker på min egen position og at jeg har valgt klogt da jeg i sin tid sagde ja til at lade Paulus bliver far til mig i Kristus, at lade Paulus stå for at jeg blev "iklædt Kristus" og at "KRISTUS vandt skikkelse i mig og over mig". Ja jeg sagde ja til hvad der er kristendommens essens, KRISTUSMYSTIKKEN = dette at være i KRISTUS.
Og sådan lever jeg mit liv. Ikke jeg lever længere men KRISTUS lever i mig og ja VIRKER MÆGTIG i mig.
Mener du dette seriøst Hans? Ja det mener jeg meget seriøst sammen med et utal af dygtige teologer og religionsfilosoffer og filosoffer fra det 20 århundrede, hvor de vigtigste er, Albert Schweitzer; Paul Tillich; Karl Barth; Nicolai Berdyaev; Emmanuel Mounier med mange flere (som fx gamle Søren Holm). Uden tvivl har jeg glemt at nævne mange der har præget mig i denne retning, at forstå kristendommen som:
Paulinsk KRISTUSMYSTIK. De nye skabninger vi er i KRISTUS. Vores "i KRISTUS -VÆREN og NY VIRKELIGHED = NY HANDLINGSBASIS i GUD gennem OPSTANDELSESBEGIVENHEDEN KRISTUS IND I VERDEN.
Og iøvrigt at lade sig iklæde KRISTUS, betyder også for Paulus at døden ikke bliver et kvalitativt spring ind i HIMMMELSK LIV, fordi døden jo er besejret i LIVET, i KRISTUS, således sker der ikke noget nyt når døden indtræffer fordi vi allerede som kristne er hvor vi skal være mens vi lever. Vi har allerede HIMMELSK LIV, DET EVIGE LIV her i tiden, se efterfølgende:
the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.
PS:
når vi læser i bibelen skal vi ikke tro, vi skal forstå det vi læser siger Paulus
Også derfor Albert Schweitzer har kaldt Paulus for
Tænkningens Skytshelgen ja for al fremtid har Paulus sikret kristendommen imod at ende op i
blind tro, som nu med Paulus ingen steder hører hjemme i kristendommen.
Hvor KRISTUS er, hvor ÅNDEN er, der vil også altid FRIHEDEN være.
Der er mange store nøgle kapitler i de paulinske breve som alle mennesker burde studere igennem årevis for at forstå i dybden, og ud over Rom 7 (sidste halvdel) og hele kapitel 8 er der ihvertald: 1 Kor 2 og 2 Kor 3, men der er selvfølgelig mange flere store kapitler i corpus Paulus, men her nævnte jeg lige 3 vigtige steder der burde forstås.
Og som for millioner af mennesker har betydet deres livs Damaskusbegivenhed, deres livs omvendelse, her nævner jeg blot:
Luther; Albert Schweitzer; Rudolf Steiner; Paul Tillich; Karl Barth (Teologiens Einstein og "a Christ intoxicated man") David Suchet; Alain Badiou og Hans-Kristian Hindkjær.
Men vigtigt at forstå er at der er millioner af mennesker der på grund af de Paulinske breve, som de har læst, ikke for at tro hvert ord, men for at forstå hvad de læser, er blevet omvendt og har oplevet store helbredelser. Har fået en hel ny og kreativ handlingsbasis i Gud ved Jesus Kristus, igennem KRISTUS BEGIVENHEDEN ind i verden, i tiden, i historien.
Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas
This rebirth "from above", this Baptism, dåb ind i KRISTUS er HELLIGÅNDENS UDGYDELSE og gør at vi som kristne, som værende i KRISTUS, lever i HELLIGÅNDENS EPOKE, ÆRA.
Om denne HELLIGÅNDENS KREATIVE EPOKE vi lever i kan den meget nysgerrige intelligente person undersøge lidt videre i efterfølgende tekster af Nicolai Berdyaev:
Cretiveness is not only the struggle with sin and evil - it wills another world, it continues the work of creation. The law begins the struggle against sin and evil; the redemption finishes that struggle; but man is called to create a new and hitherto unknown world through free and daring creativeness, to continue God's creation. The fundamental duality of man's nature, his belonging to two worlds, corresponds to the duality of redemption and creativeness. As a fallen being, enslaved by the results of sin and caught by the force of necessity, man must pass through the mystery of redemption, in it must restore his god-like nature, regain his lost freedom. The creative secret of being is hidden by sin. Man's creative powers are weakened by his fall. Through Christ, man's nature is redeemed and restored; he is saved from the curse of sin. The old man is reborn into a new creature, the new Adam. But the mystery of redemption conceals the mystery of creativeness. As a god-like being, belonging to the realm of freedom, man is called to reveal his creative power. Here is the other side of man's dualistic nature, oriented towards creativeness instead of redemption. But true creativeness is possible only through redemption, Christ became immanent in human nature, and this makes man a creator like the Creator God. MCA.
The coming Christ will never appear to him who by his own free effort has not revealed within himself the other, the creative image of man (Thus is revealed man's spontaneity and autonomy in creativeness, man's free activity on the way to the Coming Christ (parusien ses altså at være dette at Kristus bliver alt i alle; os mennesker der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os) ). Only the courage of free creativeness will bring man to the Coming Christ, prepare man for a vision of another image af the Absolut Man. And if great obedience is needed for redemption (thomas visdom fx), for creativeness there is needed great courage. ..
The third creative revelation in the Spirit will have no holy scripture ; it will be no voice from on high; it will be accomplished in man and in humanity - it is an anthropological revelation, an unveiling of the Christology of man . God awaits the anthropological revelation from man and man cannot expect to have it from God. And one cannot merely wait for the third revelation; man must accomplish it himself, living in the Spirit (igen ser vi parusien at være Helligåndens værk som os der iklæder os Kristus og Kristus der vinder skikkelse i os til Kristus er blevet alt i alle) ; accomplish it by a free, creative act. In this act everything transcendent will become immanent. The third anthropological revelation, in which the creative mystery of man will be revealed, is man's final freedom. Man is quite free in the revelation of his creativeness. In this fearful freedom lies all the god-like dignity of man, and his dread responsibility. The virtue of accepting a dangerous position, the virtue of daring to do, is the basic virtue of the creative epoch. MCA
Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. MCA
Creativeness is neither permitted nor justified by religion - creativeness is itselv religion. Creative experience is a special kind of experience and a special kind of way: the creative ecstasy shatters the whole of man's being - it is an out-breaking into another world. .. The creative experience is unique and self-sufficient - it is not something derivative; its roots go into the deepest depths. .. Creativeness is the final revelation of the Holy Trinity - its anthropological revelation. This is a consciousness which has never existed in the world - it is being born in our epoch.
PPS:som jeg har sagt i alle de 15 år jeg har debatteret, jeg er her som et reelt alternativ til hvad folk almindeligvis og gængs render rundt og tror om tingene.
Jeg er her for at prædike purt og rent, den urkristne paulinske KRISTUSMYSTIK og SPIRITUALITET. Sådan som kristendommen begyndte i sin tid.
Og jeg har ihvertfald kendskab til flere mennesker der er blevet påvirket i denne rigtige retning,.