Arne:

***

SVAR: Kærligheden og omsorgen der er tale om i de citerede vers sammenhæng, er guds kærlighed til mennesket. At de kan arve det evige liv – og hvad der kræves for at opnå dette.

... men du kan jo godt lade dig inspirerer af versene til at være noget for andre, da kærlighed er handling –

For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Johannes 16:3 - Fremhævningen er min.

... men det citerede – Lukas 10 - handler i sin sammenhæng, om hvilke gerninger der skal til-

Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Lukas 10:25 - fremhævningen er min

... for at få sit navn indskrevet i himlene – altså arve evigt liv, noget den lovkyndige ikke levede op til, men kunne komme til ved at ændre sind ...

... modsat Paulus – 1. Korinther 13 - der havde ændret sind.

Han både troede på gud og håbede på et efterliv sammen med Jesus i himmelen, og satte kærligheden til gud først i erkendelsen af, at kærligheden er guds ånds gave og nødvendig til eksempelvis at udholde alt som budbringer af evangeliet samt, at nogle ville høre på ham - modtage dette budskab.

Hans håb til et efterliv var som en kendsgerning. Han mente sig kendt af Gud og forventede de skulle forenes i himmelen.

Derfor er de rene af hjertet lykkelige, for de skal se Gud. Matt. 5:8 - selv om man ikke kan gøre sig fortjent til dette at "se" gud.

Bibelcitater fra http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline

***

Arne:

Arne:

- At din forståelse af det trykte guds ord kan inspirere dig til en større, anden og bedre kærlighed – (den altomfattende kærlighed) - end den bibelen forkynder giver ingen mening for mig, da det største bud i loven jo lyder:

›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.« Matthæus 22:37-40

http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline

Her er der vel tale om en altomfattende kærlighed til livets ophav, og livet selv.

Hvem/hvad er ikke omfattet af dette påbud, mener du?

Men ellers kan jeg kun være enig i, at kærlighed er vigtigt – uden den er vi intet – ville vi hurtigt dø – men samtidig mener jeg også, at mennesket ikke er i stand til at elske 24-7 som forståelsen af det første bud for mig er.

Livet handler først og fremmest om at overleve, hvad enten man tror på gud eller ej, og selv om mennesket kan leve sit liv kærligt og omsorgsfuldt, tror jeg, de fleste under pres nok ikke vil være i stand til at elske, da angsten eller andet tager fokus.

Så tanken om den altomfattende kærlighed uden guds ånds hjælp er nok lidt store tanker om egen formåen.
Selv Paulus en åndssalvet ifølge skrifterne kom til kort og gjorde ikke altid det gode, selv om han ønskede det.

¨¨¨¨

Hej Arne og Tikka, og ja Thomas med flere

Sjovt at se den forskel der er på os

Arne du agnostiker (med en ukendt skjult X-faktor du ikke engang tør benævne Gud fordi du synes dette begreb er for belastet og ikke dækker over dit ukendte X-faktor bag Verdens Væren)

Tikka er troende, som dette at tro noget fordi det står i bibelen. Hvilket dog aldrig har været Jesus og Paulus eller i det hele taget de kristnes måde at opfatte tro på. Men det er en moderne fænomen, der er kommet til indenfor de sidste ca 500 år, noget der kommer i kølvandet på reformationen at den kristne tro forveksles med at tro hvad der står i bibelen.

Jeg HansKrist er troende som Jesus og Paulus var det og som de første kristne var det. Her dækkede troen over en konkret virkelighed vi var optaget i, grebet af og derfor vidende om, det var gnostisk uden at være esoterisk gnostisk, altså uden at være en skjult viden og visdom, tværtimod var det åbenbaret i og med og ved opstandelsesbegivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus i kraft af Gud her, at her er Gud og her kommer Gud til os.

Dette var bare forskellen på os tre her. Hvor jeg står på klassisk urkristen grund såvidt hvad dette at være kristen dækker over. Også for mig som for Jesus og Paulus og alle de første kristne dækker det over en konkret virkelighed vi er i (ikke som inde i, men som med i og grebet af, ramt af), nemlig vores "i Kristus -væren og -virkelighed", denne NY VÆREN og virkelighed ind i verden i og med at KRISTUS er opstanden.


Arne som agnostiker siger mig ikke noget, jeg står for det stik modsatte.

Og jeg siger med Paulus at vi skal lovsynge med vores forstand om "de nye karismatiske skabninger vi er nu i KRISTUS".

Jeg siger med Mary Baker Eddy: "Tiden for tænkere er inde. Uvidenhed om Gud er ikke længere et skridt hen imod tro".

-0-0-0-

Tikka's misforståelse hvad tro dækker over siger mig ej heller noget. Og ja jeg hader misforståelsen af ordet tro, som er noget der opstod i kølvandet på reformationen, hvor der opstod et kætteri, eller at en kæmpe misforståelse af hvad kristendom er dukkede op i verden, hvor altså tro var lig med at tro bogstaveligt hvad der stod i Bibelen 117 tusinde forskellige steder og så se om man kunne uddrage en sum heraf. Men vi mennesker kan ikke maksimere og læse og studere os frem til troen, til kristendommen, da det refererer til en konkret virkelighed vi kan deltage i eller lade være med at deltage i, det er altsammen op til os selv hvad vi vælger.

Men for mit eget vedkommende har jeg valgt med Jesus og Paulus at tage imod den Ny KRISTUS "i -Væren" og Virkelighed der i kraft at "Gud i Tiden" (Gud i historien), brød løs omkring mennesket Jesus.

Bibelen kan godt læses også for mig, men jeg læser den som Paulus forlangte det af mig:

1):

det må ikke være blind tro fordi det står skrevet, og

2):

troen må aldrig være, eller præsenteres som tåbelig overtroiskhed (vi skal præsentere det for hinanden ved at lovsynge med vores forstand herom), eller

3):

påtvinges nogen (og dermed blive blind og uforstående tro), fordi der hvor KRISTUS er, hvor ÅNDEN er, der er også FRIHEDEN, som vores forstand og tænkning og profetiske gaver.


mange kærlige hilsner HansKrist

der når jeg læser jer, føler mig mere og mere sikker på min egen position og at jeg har valgt klogt da jeg i sin tid sagde ja til at lade Paulus bliver far til mig i Kristus, at lade Paulus stå for at jeg blev "iklædt Kristus" og at "KRISTUS vandt skikkelse i mig og over mig". Ja jeg sagde ja til hvad der er kristendommens essens, KRISTUSMYSTIKKEN = dette at være i KRISTUS.

Og sådan lever jeg mit liv. Ikke jeg lever længere men KRISTUS lever i mig og ja VIRKER MÆGTIG i mig.

Mener du dette seriøst Hans? Ja det mener jeg meget seriøst sammen med et utal af dygtige teologer og religionsfilosoffer og filosoffer fra det 20 århundrede, hvor de vigtigste er, Albert Schweitzer; Paul Tillich; Karl Barth; Nicolai Berdyaev; Emmanuel Mounier med mange flere (som fx gamle Søren Holm). Uden tvivl har jeg glemt at nævne mange der har præget mig i denne retning, at forstå kristendommen som:

Paulinsk KRISTUSMYSTIK. De nye skabninger vi er i KRISTUS. Vores "i KRISTUS -VÆREN og NY VIRKELIGHED = NY HANDLINGSBASIS i GUD gennem OPSTANDELSESBEGIVENHEDEN KRISTUS IND I VERDEN.


Og iøvrigt at lade sig iklæde KRISTUS, betyder også for Paulus at døden ikke bliver et kvalitativt spring ind i HIMMMELSK LIV, fordi døden jo er besejret i LIVET, i KRISTUS, således sker der ikke noget nyt når døden indtræffer fordi vi allerede som kristne er hvor vi skal være mens vi lever. Vi har allerede HIMMELSK LIV, DET EVIGE LIV her i tiden, se efterfølgende:

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.


PS:

når vi læser i bibelen skal vi ikke tro, vi skal forstå det vi læser siger Paulus


Også derfor Albert Schweitzer har kaldt Paulus for Tænkningens Skytshelgen ja for al fremtid har Paulus sikret kristendommen imod at ende op i blind tro, som nu med Paulus ingen steder hører hjemme i kristendommen.

Hvor KRISTUS er, hvor ÅNDEN er, der vil også altid FRIHEDEN være.

Der er mange store nøgle kapitler i de paulinske breve som alle mennesker burde studere igennem årevis for at forstå i dybden, og ud over Rom 7 (sidste halvdel) og hele kapitel 8 er der ihvertald: 1 Kor 2 og 2 Kor 3, men der er selvfølgelig mange flere store kapitler i corpus Paulus, men her nævnte jeg lige 3 vigtige steder der burde forstås.

Og som for millioner af mennesker har betydet deres livs Damaskusbegivenhed, deres livs omvendelse, her nævner jeg blot:

Luther; Albert Schweitzer; Rudolf Steiner; Paul Tillich; Karl Barth (Teologiens Einstein og "a Christ intoxicated man") David Suchet; Alain Badiou og Hans-Kristian Hindkjær.

Men vigtigt at forstå er at der er millioner af mennesker der på grund af de Paulinske breve, som de har læst, ikke for at tro hvert ord, men for at forstå hvad de læser, er blevet omvendt og har oplevet store helbredelser. Har fået en hel ny og kreativ handlingsbasis i Gud ved Jesus Kristus, igennem KRISTUS BEGIVENHEDEN ind i verden, i tiden, i historien.

Den religiøse åbenbaring, Kristusbegivenheden/Damaskusoplevelsen, er en begivenhed, der ikke blot sker for mig. Den er en indre katastrofe i mig, og indtræffer denne katastrofe ikke med mig, er åbenbaringen uden betydning (Nicholas Berdyaev/Hanskrist).

Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas

This rebirth "from above", this Baptism, dåb ind i KRISTUS er HELLIGÅNDENS UDGYDELSE og gør at vi som kristne, som værende i KRISTUS, lever i HELLIGÅNDENS EPOKE, ÆRA.

Om denne HELLIGÅNDENS KREATIVE EPOKE vi lever i kan den meget nysgerrige intelligente person undersøge lidt videre i efterfølgende tekster af Nicolai Berdyaev:




PPS:

som jeg har sagt i alle de 15 år jeg har debatteret, jeg er her som et reelt alternativ til hvad folk almindeligvis og gængs render rundt og tror om tingene.

Jeg er her for at prædike purt og rent, den urkristne paulinske KRISTUSMYSTIK og SPIRITUALITET. Sådan som kristendommen begyndte i sin tid.

Og jeg har ihvertfald kendskab til flere mennesker der er blevet påvirket i denne rigtige retning,.