Her er det især historien om
"den barmhjertige samaritaner" (Lukas 10) med budet:
Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.
og tillægs-spørgsmålet fra Jesus:
»Hvem af disse tre synes du var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder?« v37 Den lovkyndige svarede: »Han, som viste ham barmhjertighed.« Og Jesus sagde: »Gå du hen og gør ligeså!
der inspirerer mig.
Og i sammenhæng dermed ord fra Paulus
(Første Korintherbrev 13):
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Meget andet i kristendommen forholder jeg mig kritisk til, men når jeg holder fast i
tolerancen og
omsorgen, som
den altomfattende kærligheds ansigt, så betyder det jo, at
elske alle mennesker - uanset, hvad de gør, tror, føler og tænker - alt andet levende på denne klode - og jo også
kloden selv (lige nu højaktuelt: klima).
