1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24017 - 19/11/2017 14:02
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon "At rejse er livet, livet er en rejse, livets rejse er en kunst eller en tur på kosten med retning mod Bloksbjerg; ja der er ingen grænser for bevingede forslag til lidt luft om ørerne" skriver du ... :))) Jeg vil da nødig være tvunget til at rejse på et kosteskaft, nej så hellere på ryggen af en gås som en lille nisse. Varulven er en lang roman og er en alt for stor mundfuld for mig. Men så var det, jeg kom i tanke om denne ½ times radioudsendelse, hvor essayet beskrives som små godbidder af rejsebeskrivelser, nærmere beskrevet med Knud Sønderbys begreb "livsfornemmelsesforløb". http://den2radio.dk/udsendelser/essays-4-knud-snderby-og-martin-a-hansen/ En anden og lidt kortere roman om livet som en rejse er denne her, som jeg vil forsøge mig ud i. Kender du den? Og er det en, du kan anbefale? https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/livet-er-en-rejseCitat fra bogen: "Vejen gik opad gennem sort skov, jeg åndede tungt, jeg så mig ikke om. Jeg var på ingen måde udmattet. For et øjeblik siden havde jeg krydset grænsen, og intet havde besejret mig, hverken det fjendtlige land eller det trætte land, og den tvivl, jeg havde haft i Polen, heller ikke. Jeg er i Rusland. Jeg er i Rusland. Først oppe på højderyggen vendte jeg mig om, og det, jeg så, ramte mig i hjertet. Mod vest var himlen revet op, en glødende sprække, bred som horisonten, den sidste sol brød netop igennem. Den kastede glans over alt. Det brunligt tomme, bølgede land. Hele den fjendtlige dag. Jeg blev stående og sugede billedet ud af himlen, til det var forsvundet, så vendte jeg mig igen mod øst, og den mørke snorlige landevej ind i intetheden var det bedste, jeg nogensinde havde set. Fuld af løfter, fuld af eventyr. Fuld af begyndelse."
Gode og bevingede søndagshilsner ;)) RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24019 - 20/11/2017 08:25
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
Allerførst, nej, jeg har desværre ikke læst Wolfgang Büschers Berlin-Moskva, og er først her, via dig, blevet bekendt med denne spadsurtær, som jo nok får associationer til at gløde men fremdeles får mig til at tænke på vor tids vanvittigt modige opdagelsesrejsende. Den lyder jo absolut spændende, så tak for begge link – Sønderby ka’ jeg jo passende liste mig ind i til formiddag, nu det hele bare er snot i varme dyner, fødder, ører og tud i kamillete, med et skvæt whisky i irritation, for dét er november, i sine grå sutsko! Men sutsko i november betyder jo bare, at man for igen at ku’ vifte lidt med nissehuen må række ud efter Hr. Andersen, der her rækker ud efter Sten Kaalø, altså for at klare novemberopgaven:
Sten i november
Det er sortnende november og alt er snart forbi øjne ser ud som om de lige har grædt eller skal lige til det fuglene flyver kun nedad hundene flyver slet ikke Det er sortnende november og alt er snart forbi ingen går ud på altanerne mere ingen hænger vasketøj ud mere ingen går om bag en busk det er for sent det er for sent alt sammen for det er sortnende november og alt er snart forbi vi hvirvler ikke mod afgrunden gjorde vi bare det men vi synker langsomt ubønhørligt ned i novembermosen de lysere årstiders livsalige konturer forsvinder med os ned i golde konturløse dybder MEDMINDRE medmindre vi med en sidste kraftanstrengelse rækker ud efter en bod af Sten Kaalø
Da er man reddet endnu engang Da får man livets skarpe og bløde konturer tilbage lyset stederne farverne hele spekterviften hvor det sorte også er med men ikke får lov at bestemme det hele lydene af barnegråd, kærlige suk, smadret forskærm, Sonny Rollins lugtene af hvidtjørn, tang, pis, sved, forår, stegt lever, huden på en gammel ulv smagen af havsalt, hævede mandler, honning fra Holbæk-egnen Her er det hele lige fra kunstskøjteløbersker i New Delhi til dengang oppe i Farum mens fuglene dovnede i august hvor du skulle lære at hade vores forpulede militær og alt dets væsen
og det lykkedes over al forventning Det er sortnende november og det er her altsammen igen de SKØNNE DAGE og FOLK I BYEN er ikke mere VÆK De er her MED HUD OG HÅR med kærlighedens vemod og smerte og nødvendighed med hengivenhedens udsathed og blinde synskhed med klangen af tomme bøjler i skabet og den manglende klang af glemte cykelpumper og de gamle piger udenfor Lautits Betjent og de gamle drenge gennem luften Henry Miller Lars Norén Jens August Schade Bundgård Poulsen de er her alle sammen igen så livet varer mindst fjorten dage til og så er det jo alligevel snart jul Det er sortnende november og jeg er her igen udfriet fra novembers udviskning har fået trukket mine konturer op (og de sidder vist meget godt hvis de blir lagt lidt op ved ærmerne) Det er ikke første gang Sten Kaalø har halet mig op af sumpen og dog er der folk som i ramme alvor diskuterer kunstens betydning i dag! Sten kan kunsten at forvandle verden til det den egentlig er ved at trække konturerne op og samtidig spore de hemmelige forbindelser mellem lurvethed og skønhed grumhed og ømhed en ligtorn og Mount Everest Det er i kunstens virkelighed så enkelt at det kun er få der mestrer det Det drejer sig om stædigt at påvise det underlige i det selvfølgelige og det selvfølgelige i det underlige og så selvfølgelig være konstant tilstede under hele skriveprocessen opfyldt af selvfølgelig undren Kun på den måde kan der opstå merlivsværdi helt ud i detaljernes knopskydning som for eksempel stortrommen og dens behårede gedemælk på brudesuiten i Galway Hvor var den ellers blevet af, spør jeg bare eller trillebøren op ad muren indsmigrende med sin hule ryg udad som en vanvittig elverpige i ly bag huset fra i sommer og med luft i sit ene forheksede forhjul Nu er det her alt sammen igen Nu fik man alt det igen som man ikke vidste man savnede før man fik det tilbage Det er sortnende november og man troede man var ved at synke ned i det dyb hvor alle konturer slettes ud og så oplever man på ny at det konturløse er et blændværk men at Sten Kaalø eksisterer Tak for det og genliv!
- Benny Andersen.
Og med dette lille digt vil jeg så forputte mig igen, men god novemberdag..;)
Nisseligst Simon
Redigeret af Simon (20/11/2017 08:30)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24021 - 20/11/2017 17:28
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Han ka’ lidt mer, den godeste Hr. Andersen (ham uden reb og droskekørsel rundt om div. middagsborde), faktisk en hel del, her er han lige i sit Es – lad os håbe det stadig sidder i ærmet:
Før jul
Allerede nu kilder vatfnug i næsen klør gran under flippen bundløse barneøjne forfølger en overalt store stærke mænd udskiller tælle mindes flydende egen og Peters jul umuligt at træde nogen over tæerne tindrende børn og fornyede voksne tilgir alt en måned frem hjertet blir selvoppusteligt bulner af god- og gavmildhed dog endnu holdt nede af mammonballast slip hvad der tynger køb rigeligt ind og stig frigjort op svigt ikke det barn du engang var du fik engang du blir engang og kilder det i Bethlehem så klø dig i Jerusalem det er så enkelt at kaste lidt glæde følg nærmeste kogle syng med hold ud for i år blir det alles jul!
*
Nytårsfortsætter
Velkommen nytår lige hvad vi behøver den går ikke længre på den gamle manér jeg vil gerne gøre mit til og andres til at højne hinanden Jeg lover at gøre mit bedste ikke gøre visse ting for tit og iøvrigt ikke gå for vidt gøre hvad jeg kan for ikke at smaske svede skylde fare op ikke blande mig i alt for meget men dog ha begge hænder i hanke med adskilligt daglig virke lindrende huske at hilse jævnligt skrive under på det gode komme plaster på det onde vinke til det gamle gå ind for det nye gøre det ene holde op med det andet for en tid jovist kan det nytte hvis man bare vender blikket indad samt udad luger ud i sit privatliv såvel som i Congo indser sine fejl som man indser de andres griber denne lejlighed til at gribe ind med beslutninger fortsætter afkald det er jo kun nytår én gang om året og sku man få tilbagefald (man er dog kun menneske og året er så langt og fremtiden så uvis) behøver løfter ikke betyde en døjt hvis man ikke sir dem højt.
- Benny Andersen.
Apropos Varulven, denne herlige fortælling af Sandemose, ja for den sags skyld ture bag på koste til Bloksbjerg, forstår jeg så fint dit syn i begge fald, ja dvs. udfra mit. Dels ér oplæsning jo noget af en belastning for alle bånd, udover kunsten, endelig bør i al fald mænd ikke sådan koste rundt med deres gode kugler, hvis de har deres helbred kær. Men tænk engang, sikke en udsigtspost, sådan at svæve forbi forsvarets jetjawere med et lille vink. Bare fare afsted mellem våde skyer blå, naturligvis med regnfrakke på, til fest med alle de nøgne damer og så i dans – tror sgu’ jeg ville sætte med ved siden af Ebbe Rode og udvide horisonten, knappe et par bajere op og række kammertjeneren den ene. Det ville vi sikkert trænge til!
Nisseligst Simon
Redigeret af Simon (20/11/2017 17:35)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|