annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Hvem gemmer sig bag HansKrist
Hvem er online?
0 registrerede 31 gæster og 1527 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..

Hej Simon

"At rejse er livet, livet er en rejse, livets rejse er en kunst eller en tur på kosten med retning mod Bloksbjerg; ja der er ingen grænser for bevingede forslag til lidt luft om ørerne" skriver du ... :)))

Jeg vil da nødig være tvunget til at rejse på et kosteskaft, nej så hellere på ryggen af en gås som en lille nisse. Varulven er en lang roman og er en alt for stor mundfuld for mig. Men så var det, jeg kom i tanke om denne ½ times radioudsendelse, hvor essayet beskrives som små godbidder af rejsebeskrivelser, nærmere beskrevet med Knud Sønderbys begreb "livsfornemmelsesforløb".

http://den2radio.dk/udsendelser/essays-4-knud-snderby-og-martin-a-hansen/


En anden og lidt kortere roman om livet som en rejse er denne her, som jeg vil forsøge mig ud i. Kender du den? Og er det en, du kan anbefale?

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/livet-er-en-rejse

Citat fra bogen:

"Vejen gik opad gennem sort skov, jeg åndede tungt, jeg så mig ikke om. Jeg var på ingen måde udmattet. For et øjeblik siden havde jeg krydset grænsen, og intet havde besejret mig, hverken det fjendtlige land eller det trætte land, og den tvivl, jeg havde haft i Polen, heller ikke. Jeg er i Rusland. Jeg er i Rusland. Først oppe på højderyggen vendte jeg mig om, og det, jeg så, ramte mig i hjertet. Mod vest var himlen revet op, en glødende sprække, bred som horisonten, den sidste sol brød netop igennem. Den kastede glans over alt. Det brunligt tomme, bølgede land. Hele den fjendtlige dag. Jeg blev stående og sugede billedet ud af himlen, til det var forsvundet, så vendte jeg mig igen mod øst, og den mørke snorlige landevej ind i intetheden var det bedste, jeg nogensinde havde set. Fuld af løfter, fuld af eventyr. Fuld af begyndelse."


Gode og bevingede søndagshilsner ;))
RoseMarie
Seneste indlæg
Lys
af Anonym
12/03/2025 12:54
Ramadan
af somo
11/03/2025 13:12
Hvad er meningen?
af Hanskrist
05/03/2025 10:46
Den religiøse spirituelle dimension
af Hanskrist
04/03/2025 19:19
Vigtige præciseringer
af somo
27/02/2025 18:20
Nyheder fra DR
Influenzasmitten falder
12/03/2025 14:28
Janni Ree taber i retten: Bog skal fjern..
12/03/2025 13:58
LA nedlægger ikke længere veto mod kvi..
12/03/2025 13:40
Færre tog mellem Odense og Fredericia f..
12/03/2025 13:01
Fordobling i virksomheder, der bruger ku..
12/03/2025 13:01
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Kvinde med israelsk flag overfaldet på ..
12/03/2025 12:45
Kristeligt Dagblad mener: Et lille håb ..
12/03/2025 12:45
Politiet mener at have bremset omfattend..
12/03/2025 12:43
Kong Frederik hædrer garder fra Gentoft..
12/03/2025 12:33
Løkke håber Demokraatit kan genstarte ..
12/03/2025 12:21