Arne skriver:





Hvis du skal brændes på bålet bliver det ikke som kætter, for du er ikke i nærheden af kristendommen, du har ikke fat i så meget som en flig af kristendommen hvilket et af dine seneste indlæg viser med al tydelighed, her fraskriver du dig kristendommen i klare tydelige vendinger hvilket du iøvrigt har gjort fra tid til anden i alle de år jeg har kendt dig, så intet nyt i det forhold.

Hvis du skal brændes af så er det for din uvane med at forplumre alle debatter så de slutteligt ender med at der i hele verden kun findes din ikon oplevelse der er værd at tale om og så at universet er så fåking kæmpe stort at det hele kan være ligemeget, alting ved menneskelivet er ligegyldigt eller fuldstændig uden betydning.

Dit storhedsvanvid har indenfor de sidste par døgn nået nogle højde jeg ikke har kendt magen til (1)*. Og det groteske er at du intet har at have det i, du er fuldstændig blank omkring den teologiske udvikling de sidste par hundrede år.

(1)*:



LOL tak for dagens grin Arne, ufrivillig morsom nok, men du aner ikke hvor sjov du der var, fremstod

Men Johannes kunne skrive og forklare sig, og vi elsker ham herfor, du Arne bidrager kun til tågesnak, du forplumrer og gør alting uklart og til sidst, hver eneste gang slutter du af med din ikon oplevelse som hvad der slår alt selv om du aldrig har formået at hæfte nogle fornuftige forklaringer på den oplevelse, hver gang tænker jeg hvad er det du vil fortælle os med den historie, du aner det ikke engang selv, det står hen i det uvisse


Og så dit sidste stunt du optræder med er det fåking store univers der gør menneskets forsøg på at forstå sig selv omsonst og mennesket uden betydning.

Ikke engang så meget som den Pascal'ske tanke at det dog er menneskets fortjeneste at du kender til universets fåking størrelse er gået op for dig

Opråb til Thomas og Richard og Tikka og RoseMarie og Ove og eventuelt andre (ligefrem forvente hjælp fra professor i litteratur Simon er nok for meget at håbe)

Arne påstår at ingen af jer forstår mig, kan I ikke i den anledning gå ind og læse lidt i mine indlæg, kopiere afsnit I sætter pris på og får et udbytte af at læse og ja derfor selvfølgelig også forstår (uden at vi af den grund behøver være enige)

Jeg beder jer lidt om denne hjælp, be be

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

at gøre hvad jeg skriver forståeligt for dig Arne, nægter jeg at tro er menneskeligt muligt. Engang troede jeg det var løgn når du sagde at du ikke forstod hvad jeg skrev. Men i dag må jeg vel tage til mig, at det gør du ikke, og lige meget hvor meget jeg skærer tingene ud i pap for dig, hjælper det ikke. Men det er også derfor jeg ved 100% sikker at du ikke har læst teologiens i nyeste tid største opblomstringstid, første halvdel af det 20 århundrede. Du har ikke læst eller overhovedet studeret vel nok det 20 århundredes vigtigste kristne tænker og religionsfilosof, Paul Tillich, og hvis du ikke forstår mig, vil du ej heller kunne stave dig igennem Tillich's værker, selv om han almindeligvis bliver vurderet til at være forholdsvis let at læse

Men du husker godt Anne, Kræn-p, Flemming Vang og Disciple, ikke Arne,,, de forstod mig da allesammen. Kristeligt Dagblad henvendte sig til mig for mange år siden og spurgte mig om dengang de søsatte deres blog univers om jeg ikke havde lyst til at skrive hos dem. Og denne forespørgelse ville jeg næppe have fået hvis jeg i deres øjne var lige så komplet umuligt at forstå som du påstår Arne

hvis du Arne ikke kan læse overhovedet og forstå det jeg skriver så kan du ej heller læse:

Søren Holm; Paul Tillich; Karl Barth; Nicolai Berdyaev; Regin Prenter med mange mange flere,,, og kan du ikke det, så vil du ikke komme i nærheden af at bestå de eksamener på teologi hvor disse navne er på pensumlisten. Set i det lys jeg synes indimellem det er grotesk hvor meget du gør dig selv til ekspert på kristendommen og her i tråden Kristus-Ordet har du da fuldstændig mistet jordforbindelse i en overvurdering dine egne evner ud i at være ekspert i kristendommen,,, det virker altså så grotesk at jeg indimellem har lyst til at spørge dig om du er ved din fulde fem, har du din kritiske sans stadig i behold, og bare lidt distance og selvironi i forhold til dig selv (det jeg tror der er sket, som kan ske for os alle, er at stoffet er steget dig til hovedet, fordi du har siddet stille alt for mange timer uden at få ilt til hjernen, uden at du har været fx udenfor en dør, ihvertfald finder jeg noget overblik der forsvinder for dig i vores tråd her)

Hej igen Tikka

Selv om jeg har kommenteret efterfølgende citat af dig så har jeg svært ved at give slip på det:




Det er meget smukt formuleret og virker til at være din egen formulering og så ser vi sørme at dine grundige bibelstudier ikke har været forgæves.

Jeg vil trække lidt i land, for jeg tror vi har brug for Jesus som forbillede, selv om vi kun kender den Jesus de kristne har en bekendelse til som Kristus og altså ikke den rene historiske Jesus, men han er der selvfølgelig også et sted i de biografier de kristne har lavet over Jesus liv, men hvor er svært at sige fordi det jo fra starten af fra evangelisternes side slet ikke har været meningen at give en historisk dokumentarisk objektiv portræt eller biografi af Jesu liv.

Problemerne med Jesus som forbillede kan opstå dersom mennesket Jesus begynder at blive dyrket, tilbedt, og det endda som Gud. Selv om jeg vil sige at vi skal holde fast i at her var Gud, her handlede Gud ind i tiden og verden ved mennesket Jesus.

Det andet problem jeg finder i Jesus som forbillede er at vi knækker nakken eller halsen over dette i moralsk forstand, hvorved vi går glip af det vigtigste nemlig at møde Gud i forbindelse Jesus. Jesus kommer jo ikke med en ny og strengere lov eller idealitet at tynge os med. Det vi får i forbindelse Jesus er Guds Kærlighed Kristus, Guds Nådesfyldte handling med os, hvor vi også har Helligåndens nærværelse.

Nå men nu risikerer jeg at lyde lige så skolastisk fortænkt som jeg anklager Arne for at være omkring teodicé-problematikken.

Vi skal jo passe på ikke at stille intellektuelle fælder op for hinanden, hvor vi vogter over hinanden og hele tiden angriber hinanden dersom en formulering ikke lige i vores optik er fuldstændig korrekt i teologisk eller evangelisk forstand. Paulus siger vi har fri taleret overfor Gud, vi skal ifølge ham bevare vores frimodighed. Og så er det jo ikke godt hvis det bliver sådan at vi ikke tør åbne vores mund fordi vi er bange for at dumme os. Arne er ihvertfald ikke bange for at dumme sig (så er der jo alligevel noget godt ved den dumme mand ;) smiler smiler))


Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Jeg forstår godt hvis der bliver rystet på hovedet af vi "kristne" når vi farer over hinanden indbyrdes. Og slås på livet løs om hvem af os der forkynder kristendommen mest korrekt (jeg er selv en nidkær synder i denne idræt vil jeg mene).

Hvad gør et stakkels menneske som undertegnede, hvordan gør jeg det bedst, når jeg både har det moderne naturvidenskabelige verdensbillede og ikke vil forkynde kristendom så det går ud over min eller andres intellektuelle integritet.

Det er ikke sådan at jeg finder jeg ikke lykkes med at forkynde kristendommen for moderne tænkende mennesker.

Men kunne det gøres bedre end jeg hidtil har gjort det? Det kan det uden tvivl.

Nogle gange undrer det mig at det, mit "apologetiske" engagement er så stor. Jeg har jo vel ingen aktier i kristendommen sådan set. Kommer fra et ikke kirkeligt hjem, hvor den gamle var stolt af at være fritænker. Går ikke ret meget i Kirke fordi jeg bliver så forlegen over de der trosbekendelser som bare lyder uden nogen nærmere forklaring.

Men mit kristne engagement skyldes selvfølgelig at jeg er meget stærkt KRISTUS Troende på Paulinsk vis slet og ret, det kommer jeg ikke udenom. Jeg mener selv at have erfaret begivenheden Kristus i mit liv. Nu har jeg sagt at Arne ikke siger noget fornuftigt overhovedet i forbindelse den ikon oplevelse han har haft, hvad med mig og da jeg fik KRISTUS i hovedet.

Ofte har jeg tænkt om vi ikke kunne have en KIRKE uden alt for bombastiske hårde ord, trosbekendelser, vi bliver bombarderet med. Nogle gange tænker jeg på det som kun liturgi og ikke andet, ikke som noget der iklæder os Kristus.

Min far vil til enhver tid hævde at et menneske meget let bliver syg af religiøs spekulation, ja at det er usund beskæftigelse for et rask menneske. Har vi, Thomas, Tikka, Arne og HansKrist noget religiøst sygeligt ved vores personlighed???

Har vi det godt med os selv og vores ret betydelige religiøse engagement. Vi vil næppe indrømme det hvis det ikke er tilfældet.

Treram og Bjørn og Simon vil nok sige de har advaret os.

Dog må vi sige at beskæftigelsen med religiøse spørgsmål er stor i vor tid, hvor især mindfulness (mindfoolness mindfuldness og mindfjolness) og altså dermed ham Buddha fylder ikke så lidt.

Heroverfor savner jeg kristendommens ekstatiske spiritualitet, der er kreativ og udformes af det moralsk frie individ.