Jeg indsætter mine svar med grøn farve.

¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨

Arne: Jeg har nok ikke forklaret mig tydeligt nok, ser jeg.

Du skriver:
Mit svar:
Det er jo ikke os mennesker, der har skabt ondskaben

SVAR: Ondskaben er ikke skabt, men valgt af de som vender sig fra Guds ånds ledelse.

Du skriver:
Mit svar:
Det er jo den samme verden, det handler om, og som vi ser både med religiøse og med naturvidenskabelige øjne.

SVAR: For mig at se, er der da forskel på tro og viden, hvis man kunne bevise Guds eksistens ville det jo ikke være tro.

Du skriver:
Mit svar:
Det er jo netop hér, jeg lufter den idé, at der måske slet ikke skal gribes ind - at "riget" allerede er her.

SVAR: Det kan det jo ikke være fuldt ud, for så ville der jo ikke være ondskab.

Og når du skriver:
så er mit svar:
Det er jo netop her, jeg foreslår en forståelse gående ud på, at vi mennesker måske er for nærsynede og egoistiske - som jo også buddhisterne mener

SVAR: Det virker vrøvlet, at du har en íde om, at gudsriget er på jord alt imens, at du samtidig mener at: "vi mennesker måske er for nærsynede og egoistiske"

I Gudsriget er mennesket ikke egoistisk. Der vil alle elske Gud og næsten.

Og når du skriver:
så er mit svar:
Det er jo den traditionelle opfattelse af mennesket som deltager i en kamp mellem "det gode" og "det onde" - og hvor Gud på for mig uforståelig måde fritages for ansvaret for "det onde".

SVAR: Jamen Gud vender sig ikke bort fra sig selv, ville han gøre det, er han jo ikke kærlighed.

Det ligger også i forståelse, at vi skal elske næsten som os selv – elsker vi ikke os selv, kan vi ikke elske andre.

Og angående dit citat fra Johannes Evangeliet, så er det jo netop her, jeg har fået den "kætterske" tanke, at Johannes måske ikke har forstået Kristus helt rigtigt - Johannes var jo trods alt kun et menneske.

SVAR: Det undre mig hvad det er, som tiltaler dig ved treenigheds dogmet, når du samtidig afviser andre dogmer og meget af skriften fra bibelen, samt eksistensen af den Gud bibelen forkynder?

Og så er spørgsmålet vel, om jeg her på trosfrihedens hjemmeside skal "brændes på bålet" som den "kætter", jeg vel påstås at være.

Det kan være, at nogle tror, jeg forsøger at gøre grin med kristendommen.
Det gør jeg ikke - emnet her er dybt alvorligt for mig - og det, jeg søger, er sandheden om Guds kærlighed - også til os mennesker

SVAR: Hvilken forestilling gør du dig, om det som du søger, og hvilken sandhed om Gud og dennes kærlighed tænker du på?

¨¨¨¨¨

SVAR: Jeg mener godt, jeg kan huske Paulus udtalelse, men husker ikke hvor det står.

Når jeg nævnte Jesus som et muligt forbillede, er der tale om den af Gud udsendte og godkendte søn - den salvede - der om sigselv sagde, at han og faderen var ét.

¨¨¨¨

Hej Tikka,

Bare lige ganske kort

Jo mere jeg tænker over det, så må jeg erkende:

1):

Vi kan ikke undvære ej heller undgå Jesus som moralsk forbillede (jeg synes som sagt også din formulering var god)

2):

Men når Ånden er over os, eller vi er i vores religiøse spirituelle hjørne med os selv, så tror jeg det har afgørende betydning for os at det er i Jesus vi møder Gud og så er vi i KRISTUS, i Sønnen og så kommer de to andre personer i Guddommen også til os. Jeg kan ikke forestille mig Sønnen (Gud Søn) uden Gud Faderen og Gud Helligånden. Og der hvor Jesus er, der er de også altid de to andre har jeg kunnet konstatere ved at studere Nye Testamente. Og ud for alle disse steder tegner jeg en trekant, så der er mange trekanter i margen i min Nye Testamente.

Det, treenigheden er ikke noget jeg tror på, men jeg har blot opdaget at hvor den ene er, der er også de to andre. Hvorfor den kristne treenige Gud og Gudsforståelse bare på alle måder stemmer med hvad jeg i virkeligheden erfarer når Gud åbenbarer sig for mig ved eller igennem Jesus.

Nå god nat og sov godt Tikka, når du når så langt

Kærlige hilsner HansKrist

Hanskrist:
SPØRGSMÅL: Kunne du kort forklare mig, hvad du mener, med det moralske frie individ i den sammenhæg du har indsat det i i din tekst?

¨¨¨¨