Hej ABC (Kristendommens ABC)
ABC du skriver:
For Når han taler om at døden kom ved et menneske, hvad taler han så om? Mennesket har da ikke noget med døden at gøre? Har den ikke været her hele tiden? Altså længe før mennesket blev til?
Jo på sin vis har døden altid været der også før mennesket dukkede op på scenen (for 7-8 millioner år siden eller for to millioner år siden eller for 200000 år siden eller 50000 år siden eller med de store bykulturer for vel godt 10000 år siden). Men jeg tror vi her skal tænke på døden som et eksistentielt dilemma vi er bevidste om og som kommer til at præge vores liv og skæbne, livshistorie, som den (døden) bliver medbestemmende for hvordan vi formår at udforme eller strategisk at udforme vores liv fra fødsel til død. Dette sker på et tidspunkt i menneskehedens historie at vi bliver bevidste om at vi skal død og i samme øjeblik det sker, får vi også øje på et menneskeliv, hvad et menneskeliv er eller kan være, eller burde være, ej heller før kan vi filosofere herover før vi altså bliver bevidste om at vi skal død. Så det er i den betydning vi skal forstå både Paulus's tale om døden (som vores dåb ind i Kristus) og Heidegger's det samme "sein zum tode".
-0-0-0-0-
ABC du skriver:
Du siger (såvidt jeg har forstået) at man ikke skal tro på alt i biblen, og det finder jeg befriende, men jeg kan godt komme lidt i tvivl om du virkeligt mener det? Behøver man ikke tro på at Gud skabte mennesket? At mennesket er 6000 år gammel? Hvad med dyreofringer? Og menneskeofringer? Var Jesus et sonoffer? Måske du kan forklare dette for mig?
Hvornår er man kristen?
Kan du komme med en opdateret trosbekendelse?
Fremragende ABC, du går straks til sagen (skærer ind til benet) og tiden bliver ikke brugt til udenomssnak.
Jeg skal forsøge at svare dig med samme lyst til kun at være beskæftiget med det essentielle, hvad drejer det sig om når alt kommer til alt og vi ikke forvirrer os selv og hinanden med tom snak, ligegyldigt snak der ingen ende vil tage, såvel som intet godt, nyttigt og nyt liv og go gejst, godt humør og rask gemyt fører med sig.
Lad os gå lige til sagen:
VI TROR IKKE PÅ Bibelen!
Så er den slået fast en gang for alle.
Vores tro gælder:
Den Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, som denne bæres ind i verden ret for alvor, spilles ind i verden ret for alvor, eller bedre som den OPSTÅR i verden ret for alvor i forbindelse Jesu liv og død.
Denne Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, menneskers liv, kan Jesus kun spille ind i verden i kraft af Gud. Og det er nøjagtig hvad Jesus gør. Konstant tjener han Gud og tør han være i Guds tjeneste. Derfor Guds Søn, og derfor har vi (de kristne) en bekendelse til Jesus der er Kristus. Vi skal ikke vente længere, her kommer Gudsriget og vores sande liv med Gud. Kirken er dermed grundlagt som de mennesker der har taget imod denne Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, der kommer ind i verden ved Jesus.
Åndsudgydelsen
v1 Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
v2 Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage.
Joel 3
Der burde ikke være andre trosbekendelser eller andet at tro på.
Hvordan er denne (hvordan må vi karakterisere og identificere og forstå denne) Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv, som Jesus bærer ind i verden eller som der OPSTÅR i forbindelse med Jesus liv og ikke mindst død?
Dette har jeg skrevet om i alle de 15 år jeg har debatteret på religionsdebatten (Kristeligt Dagblad's) og Trosfriheds debatten her. Ja jeg har ikke lavet andet stort set, alle mine indlæg har været komponeret og forfattet alene ud fra at beskrive hvad det vil sige at være i Kristus = med at tage imod Jesus som Kristus, det vil sige ved ham den Ny Væren og Virkelighed (Kristusvirkelighed) der betyder Åndens (Guds Åndens) Nærvær eller tilstedeværelse i vores liv OPSTÅR.
Paulus beskriver forholdet. Hvad det vil sige at være i Kristus. Over 50 gange nævnes det eksplicit og da at være i troen (leve i Tro) og retfærdiggørelsen af Tro også betyder gennem og i og ved KRISTUS (begivenheden Kristus) så er vi oppe på at det nævnes langt over 100 gange hos Paulus.
Kristendommens essens er den Paulinske KristusMystik, vores væren i Kristus.
Her alene kun dette såvidt denne "mystik", hvor altså hos Paulus Gudsmystik er Kristusmystik:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Eneste tilføjelse er at være i Kristus = at være kristen også er lig med at være "karismatiker" (have en karismatisk karakter og personlighed). Da den Guds Åndens Nærværelse (Helligånden) der er tale om vi har er lig med Ekstatisk Fornuft (1)* (se nederst på siden) = vores noumenale entusiasme (i Gud Væren) affektfyldte spontanitet og begejstring fyldt med kreativitet, kreative frie skabende handlinger. Sådan er den nye handlingsbasis og retfærdighed fra Gud vi har i Kristus.
-0-0-0-0-
Lykkeligt det menneske der har forstået hvad jeg skriver ovenfor, fordi han/hun nu har alt hvad det behøver for at forstå kristendommen og den kristne tro og den kristne spiritualitet (liv i Gud, Gudsliv, gennem Kristusværen, vores væren i Kristus). Nemlig kan det menneske der har forstået hvad jeg skriver ovenfor gå tilbage i HansKrist's tidligere indlæg og blive iklædt Kristus gennem læsningen af disse eller endnu bedre det kan åbne Nye Testamente og læse de syv ægte Paulus breve (2)* og de to der ihvertfald ikke i ånden strider imod de syv ægte, nemlig Efeserbrevet og Kolossenserbrevet.
(2)*:
1 Thessaloniki brev, Galater brevet, 1 og 2 Korinther brevene, Romer brevet, Filipper brevet og Filemon brevet. Den Åndens Nærvær (spirit og gejst) der er tale om er mere end noget andet kendetegnet ved ekstase = glæde, ukuelighed og mod på livet, i Kristus findes kun JA som Paulus siger. Paulus sætter ikke andre grænser for vores karismatiske i Kristus selvaktualisering end at det ikke må gøre næsten ondt og ej heller være et forsøg på at bringe vores næste til falds (fx må vi ikke bruge bibelen til at slå os selv eller hinanden i hovedet med).
En anden måde Paulus påpeger den eneste grænser for vores karismatiske i Kristus selvaktualisering er den tekst der verdenshistorisk bliver gentaget flest gange hver dag og som flest i hele verden kan citere udenad fra og den lyder:
Kærligheden
v1 Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3 Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
v8 Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.v9 For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,v10 men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.v11 Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. v12 Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
v13 Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
-0-0-0-0-
Mange kærlige hilsner HansKrist
og velbekomme og tillykke ABC, ja må denne Kærlighedens ABC og HansKrist og Paulus ABC og Kristendommens ABC blive dig til stor glæde.
Herren Jesu Kristi Nåde, Guds Kærlighed og Helligåndens fællesskab (Kirken) være med din ånd ABC!
-0-0-0-
(1)*:
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.