Hvis du kalder efterfølgende citat ordgas har du

1):

aldrig været i nærheden af at forstå kristendommen

2):

Aldrig læst en af de store 20 århundredes teologer

3):

Aldrig læst Paulus breve med bare et minimum af udbytte

4):

Aldrig været i nærheden af Kristusvirkeligheden




Det du kalder ordgas ville kunne få en stor kapacitet som Flemming Vang og ja andre teologi kyndige folk til at sige:

"kender ingen der som dig HansKrist formår at beskrive hvad begivenheden Kristus og de nye skabninger vi er i KRISTUS dækker over = hvad det vil sige at være KIRKE i verden


Det er teologi når det er bedst, det er kristologi når det er bedst,

måske jeg burde besinde mig på det spørgsmål (synes også jeg har fyldt rigeligt her i tråden og tråden kunne trænge til nyt liv,, fx nyder jeg meget når du Arne og Tikka debatterer og ja også når du debatterer med Thomas,,,,)

så hvis jeg nu besindede mig på det spørgsmål du gav mig en rum tid,, så ville der være andre der kunne komme til i den her tråd, begyndt af Thomas

sov godt

Venlig hilsen HansKrist

der jo har haft en fantastisk dag, der begyndte med Tennis fra Australien Open hvor en vis Caroline spillede finalen

wauu

så har jeg været på golfbanen for anden dag i træk,

og løbet 12 km da jeg kom hjem

det er så hvad det er, noget andet er om jeg måske skulle bruge et par dage på at besinde mig på dit spørgsmål Arne,,,

nok mest hvad der er det essentielle i forbindelse de nye skabninger vi er i Kristus,,, og få det oversat til almindelig moderne sekulær kulturel engagement og samfunds engagement.

hvad vil det sige at være Kirke i verden for moderne mennesker her i det 21 århundrede

til privat brug, HansKrist til HansKrist, fordi jeg har brug for denne min TROSbekendelse = KRISTUSbekendelse, vidnesbyrd.

TROEN = KRISTUS = en konkret levende ny virkelighed, KRISTUSVIRKELIGHEDEN = vores "i KRISTUS VÆREN" (de nye skabninger vi er i KRISTUS) =

Den Ny Væren og Virkelighed (Gudsvirkelighed) Jesus i kraft af Gud bærer ind i verden, det vi kender som KIRKEN og de KRISTNE's VÆREN i KRISTUS, "i Kristus Væren. Vi hører om APOSTLEN PETER som den første der har en bekendelse hertil, siger JA hertil = tager imod Jesus som værende KRISTUS i kraft af GUD hvorved begivenheden KRISTUS, Guds nådige handling med os, det Guds nådesværk vi er i Guds Kærlighed KRISTUS (med dens tilhørende KRISTUSVIRKELIGHED, tilhørende "i KRISTUS VÆREN") er inde i verden, er en realitet, ihvertfald hos et menneske, APOSTLEN PETER, og PETER er så det første menneske der er KIRKE på jorden, i verden.

Men millioner og atter millioner skulle følge efter generation efter generation med at møde GUD i KRISTUS.

Som kristne gælder vores TRO for og imod, pro et contra, Den Ny Væren og Virkelighed Jesus bærer ind i verden som KRISTUS = i kraft af Gud. Som Apostlen Peter gælder vores TRO KRISTUS, at vi møder Gud her i forbindelse Jesus som den NY VÆREN og Nye Personlige Gudsvirkelighed (jeg-du - fader-søn virkelighed) som et af Helligåndens mange store åbenbaringer og forklaringer ind over vores liv (fordi vi ikke tror selv (troen er ikke det menneskelige sinds forestillinger, trosforestillinger (hvilket Jesus jo straks også siger til Peter)), TROEN = KRISTUS er Guds underfulde værk med os).

Through Christ we have our part in the Second Hypostasis, in the divine mystery which transpires within the inmost depths of the Holy Trinity.
The spiritual man enjoys freedom because he belongs to the generation of the Son. In Him is revealed the source of human freedom which comes from Christ. Nicolas Berdyaev.

Det er i kraft af Gud at Jesus bringer den ny væren og virkelighed (vores "i KRISTUS VÆREN" eller KRISTUSVIRKELIGHEDEN) ind i verden. Og igen TROEN er lig med KRISTUS selv som PAULUS siger. Vores afgørelse for eller imod, pro et contra kristendommen er alene at finde i det forhold:

At sige JA til den NY VÆREN (1)* og Gudsvirkelighed (jeg-du, søn-fader virkelighed)(KRISTUSVIRKELIGHEDEN) Jesus i kraft af Gud bringer ind i verden til alle tider, der om noget er kendetegnet af HELLIGÅNDENS livgivende helbredende og ekstatiske kreative karismatiske virkekraft i vores liv, er at tage imod KRISTUS, finde Gud her, finde Gud i Kristus.

(1)*:




Mange Kærlige hilsner til dig HansKrist fra HansKrist.


PS:

jeg er rystet og måske også lidt forfærdet over mit engagement igen her på TROSFRIHED efter min pause fra stedet.

Altså mit store engagement og evige/altid forkyndelse af KRISTUSVIRKELIGHEDEN, vores i KRISTUS VÆREN, DE NYE SKABNINGER VI ER I KRISTUS.

Jeg er rystet over hvor meget KRISTUS (og mine konstante KRISTUSVIDNESBYRD jeg bringer til torvs her på stedet) fylder i mit liv, som DEN NY VÆREN og GUDSVIRKELIGHED (KRISTUSVIRKELIGHEDEN) Jesus bærer ind i verden i kraft af Gud, der om noget er kendetegnet af HELLIGÅNDENS livgivende healende og ekstatiske karismatiske kreative VIRKE i vores liv.

Hvis der er sket en forandring = spirituel modning (og måske menneskelig modning) med mig siden jeg sidst optrådte meget aktiv her på stedet, så er det nok at finde i følgende:

1):

forsoning med Simon som menneske, som person

2):

Ny og større fokus på HELLIGÅNDENS virke i KRISTUS:

HELLIGÅNDENS a): livgivende og healende NÆRVÆR

HELLIGÅNDENS b): helliggørende NÆRVÆR

HELLIGÅNDENS c): ekstatiske karismatiske kreative VIRKE

HELLIGÅNDENS d): ekstaser og glæder, spirit og godt humør

I forbindelse en mere moderne psykologisk sammenhæng, ville jeg kunne finde på at anvende betegnelsen Ekstatisk Fornuft frem for HELLIGÅNDEN.

Mennesket har Fornuft, men mennesket er også udstyret med Ekstatisk Fornuft = SPIRITUALITET, altså der er humørforhold (ekstatiske affekt forhold bundende i emotionelle motivationelle forhold) med inde over menneskets fornuftige tænkende sindslige liv. Med Løgstrup kunne vi påpege de spontane suveræne livsytringer og med Kant vore spontane noumenale frihedsgrader som moralske ikke bare ansvarlige men også frie og skabende mennesker (alt det eksistentialisterne har haft fokus på med udspring i Kant).

Nå men det nye der er sket med mig må være punkterne under det med HELLIGÅNDEN.

Jeg har stadig, til trods det nye med HELLIGÅNDEN, som tidligere, som før jeg var meget aktiv her på stedet, en meget stærk KRISTOLOGISK ANTROPOLOGI tænkning og forståelse med mig når jeg forsøger at beskrive og forstå vores den menneskelige eksistens.

Efterfølgende citater påpeger og har hovedvægten på de nye mennesker, skabninger, vi er i KRISTUS, altså hvad der sker på menneskets banehalvdel, hvorfor den KRISTOLOGISKE ANTROPOLOGI er på tale her som følger:

In Christ the God-Man there is a revelationnot only of God but also of His other-self, that is to say, of man; for the Second Hypostasis of the Holy Trinity is Man in the absolute sense, and His revelation means the appearance of a new spiritual and eternal man.

Christianity is the religion of the divine Trinity and God-humanity. It pre-supposes faith in man as well as in God, for humanity is a part of God-humanity. An "inhuman" God could not be the God of Christianity. Christianity is essentially anthropological and anthropocentric and exalts man to an unprecedented height of sublimity The second Face of Divinity is manifested as the human face, and by this very fact man finds himself at the centre of being; in him the meaning and the goal of creation is revealed. Berdyaev.

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle (gældende for alle), bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein).

Prøv at få øje på det her forhold i kristendommen:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.


I den KRISTOLOGISKE ANTROPOLOGI går mennesket ikke under i Gud, her opløses mennesket ikke i Gud (eller noget guddommeligt), mennesket svækkes ikke i Gud eller ved at komme Gud nær. Kristendommen er den religion der værner stærkest om det unikke menneske (dets karakter og personlighed) og dets betydning og værd, ja som skabt i Guds Billede burde dette jo ikke komme bag på nogen.


Hvor stærke og frie (og kreative skabende) vi mennesker står i KRISTUS er nok noget af det vigtigste for mig.

PS.

Jeg ved nogen finder hvad jeg skriver, noget ganske forskrækkeligt og ja uforståeligt fortænkt vrøvl og sludder som man står sig bedst ved ikke at bruge kræfter på.

Dette accepterer jeg, for det skal være nemt at forstå hvad jeg skriver. For nogle er det som sød musik ved jeg, men ikke for alle. Dette har selvfølgelig noget med begreber og begrebsdannelser at gøre hos hvert enkelt af os.