Hej ABC

Det, som jeg undrede mig over, var følgende:



Og så også hvorfor du formulerer følgende som et spørgsmål (som om at du opponerer mod noget, jeg har sagt):



Kh Thomas

Hej Thomas

Måske var jeg for hurtig der? Det beklager jeg så.

Men jeg kommer til at tænke på Paulus (og meget andet) når jeg høre noget med at Jesus var syndfri.

Jeg mener at vi kan blive rene - at vi kan blive lige så rene som Jesus.

Så mine spørgsmål skal ses i lyset af det.

Du skrev desuden noget som jeg ikke lige hæftede mig ved:

Vi er jo ikke Kristus. Vi er ikke syndfri. I Fadervor beder vi dagligt om tilgivelse.

Bad Jesus ikke denne bøn?

Hvad med den famøse linie: og led os ikke ind i fristelse

Blasfemisk?

Hvorfor må Jesus ikke bare være et (stort) menneske?

Det vigtige må vel være at han overlevede døden og at hans liv ikke blev glemt?

Hej ABC



Nu svarer jeg dig. Men jeg skal lige være sikker på, hvor du vil hen med alle dine spørgsmål: Er du oprigtigt nysgerrig? Eller forsøger du at "bombardere" med spørgsmål i håb om at finde "brister" i den kristne tro?

Hvis det er det sidste, så kan jeg såmænd godt sidde og forsvare troen dagen lang. Jeg er bare ikke interesseret. Hvis det er det første, så undrer jeg mig over det ordvalg, du er begyndt at bruge:

gamle Paulus
præsteskabet med alle deres mærkelige regler
hvad med den "famøse linie"

Jeg har respekt for min tro og vil ikke sidde og forsvare den over for en, der selv mener at kunne påpege en masse latterlige ting ved den.

Når det er sagt, så lad mig svare dig denne gang (i håb om en afklaring af dine hensigter).

De ord i bønnen, som du nævner, er igen et spørgsmål om, hvordan du/jeg/vi læser biblen og forstår dens genrer og ordvalg, som er skrevet i en anden tid og kultur. Jeg ser ikke noget blasfemisk i fadervor og har aldrig gjort det. Hvis du tænker på det med fristelse, så læs eventuelt dette:

Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. Men ingen, som bliver fristet, må sige: "Jeg bliver fristet af Gud;" for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.
- Jakobsbrevet 1:12-15

Om Jesus bad er der ingen tvivl. Han trak sig ofte tilbage og bad over lang tid. Om han bad disse specifikke ord ... Igen må jeg gætte på din hensigt, for jeg ser den ikke klart; mit gæt er, at du undrer dig over, at Jesus kunne være syndfri, og du spørger, om ikke også han bad om tilgivelse ...(?) Her er, hvad jeg kan sige, at han sagde:

"Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud."
- Joh. 8:46-47

Og når du spørger om, hvorfor Jesus ikke bare må været et stort menneske, så kan jeg omvendt spørge, hvorfor det er så svært at acceptere, at Gud har rejst ham fra de døde og indsat ham som verdens Herre. Men jeg har selv haft det som dig. I flere år endda. Jeg troede på reinkarnation og ville ikke se Jesus Kristus som fysisk opstanden og Herre over alt. Men en længsel fik mig til konstant at søge. Og pludselig en dag tog jeg springet i bøn og studie - og noget nyt blev født i mig og i mit liv.

Men Paulus havde også ord om dette. Han vidste, at troen på Kristus som korsfæstet og opstanden var en dårskab for hedninger (og en forargelse for jøder). For hvem i alverden kan dog tro på sådan noget?!

- Men jo, de er her, troen er her. At få skrevet evangeliet, de gode nyheder, tværs over hjertet er noget, jeg kun kan ønske for enhver.

Kh Thomas

Hej Thomas

Jeg synes ikke du er fair.

Har jeg lagt skjul på mit ståsted?

Hvorfor skulle jeg ikke være oprigtig nysgerrig?

Er mine spørgsmål ikke relevante?

Jeg beklager desuden mit ordvalg og vil ændre det til den "problematiske" linie.

Måske læser du Paulus ind i Fadervor? Og det er da iorden. men var det ikke bedre at korrigere tingene, så det stemte overens med Paulus? Og Jesus?

Her kan jeg henvise til denne udgave:

Fader, du som er i Himlen,
helligt vorde os dit Navn;
led os, til vi komme i dit Rige;
ske din Villie her paa Jorden, som den sker i Himlen;
giv os i Dag vort daglige Brød;
tilgiv (forlad) os vor Skyld, og hjælp os at tilgive (forlade) vore Skyldnere;
led os, naar vi fristes, og fri os fra det onde;
tag de døde i din Varetægt;
skærm og bevar os alle.
Amen!

http://www.vandrermodlyset.dk/m-k01.htm

Hvis vi skal tale om Jesus syndfrihed må denne bog være relevant at læse:

http://vandrermodlyset.dk/index_fog.htm

Denne bog behandler emnet på en ordentlig måde.

Jeg har iøvrigt ikke noget problem med at Gud (Herren) rejser Jesus (vores broder) op til Himlen, men har meget svært ved at forstå, at han så ikke gør det samme med os andre?

Jesus skulle ikke vente på nogen, så hvorfor skal vi andre?

Hej ABC



Hvad mener du med dit "ståsted"?



Jeg gav dig en forklaring på, hvorfor jeg blev i tvivl.



De er mange. Du stiller utallige spørgsmål i hvert eneste indlæg. Hvordan skal vi komme i dybden med så mange på én gang?

Om relevans. Nogle af dine spørgsmål ser ud til at bygge på andre antagelser og med et udgangspunkt i et andet paradigme, end mine svar tillader.

Fx:



Hvor ser du en uoverensstemmelse mellem Paulus og Jesus? Jeg citerede Jakobsbrevet ... du taler om Paulus. Det er så her, at "relevansen" af dine spørgsmål kræver lidt af et detektivarbejde. For hvad er det egentlig, du spørger om? Er det virkelig Paulus, du mener? Refererer du til noget, jeg tidligere har citeret Paulus for? Eller har du bare ikke læst, hvad og hvem jeg citerede?

Et lignende problem opstår i det følgende:



Du siger, at du ikke har et problem med ... Men det, du så nævner, er jo ikke, hvad jeg har skrevet om. Så dit spørgsmål tager udgangspunkt i nogle forudsætninger, jeg ikke deler.

* Gud (Herren), skriver du. Men dette har jeg jo nuanceret i forhold til, hvad Jesus kaldes i Det Nye Testamente.

* Rejst til Himlen, skriver du. Dette er jo blevet problematiseret i forhold til Ny Skabelse.

* Ikke gør det samme med os andre, skriver du. Igen: Det kommer an på, hvad du mener. Jeg har jo allerede skrevet om den mellemliggende periode, hvor vi er i himlen med Jesus.

Jeg efterlades med oplevelsen af, at alt, hvad jeg har skrevet til dig i mine svar på dine spørgsmål, pludselig bliver nulstillet, hvorefter du tager et helt andet udgangspunkt, men fortsat spørger mig, som om jeg selv tager afsæt i dette dit helt andet udgangspunkt. Det er da ikke rimeligt.

Forestil dig, hvis jeg spørger dig, hvornår du er stoppet med at drikke gedemælk, fordi du fortalte mig, at du var allergisk over for komælk. Du har slet ikke nævnt noget om gedemælk, eller for den sags skyld at du overhovedet er stoppet med at drikke mælk i det hele taget. Du har bare sagt, at du er allergisk over for komælk. Forestil dig så yderigere at du efter at have korrigeret mig bliver mødt af et nyt spørgsmål om, hvorfor din behandling med voodoo blev stoppet, og jeg begynder at citere en eller andet mystisk bog med næsten hundrede år på bagen ... Kan du ikke se det besværlige i sådan en kommunikation?

På samme måde oplever jeg, at nogle af dine spørgsmål kræver en kæmpe indsats for mig at skabe klarhed omkring. Og i næste indlæg fra dig - BUM! - femten nye spørgsmål af samme art. Og pludselig krydrer du det med ord som "gamle Paulus", "præsteskabet med alle deres mærkelige regler", osv.

Vi må vist lige finde tilbage på rette spor, hvis vi skal fortsætte snakken.

Kh Thomas