Hej ABC





Sidst skrev jeg:

Om Gud og tid -

Jeg forstår godt din undren, hvad enten vi forestiller os en uendelig regres eller et begyndelsestidspunkt. Men inden vi lader vores forestillinger om tid gøre forestillingen om Gud umulig, vil det måske være på sin plads at gøre os klart, hvorvidt vores forestilling om tid overhovedet er nogenlunde korrekt ...?!

Det, jeg mener, er, at der er en fare ved at ville krænge Gud ind i vores forestilling om tid. Er vores forestilling om tid mon overhovedet nogenlunde korrekt? Er Gud ikke større en 'tid'?

Har du læst om 'tid'?

Kh Thomas

Guds eksistens har jeg aldrig tænkt på. Jeg tror jeg har det som Tillich, at tro på Guds eksistens er den værste form for ateisme.

Jeg eksisterer men Gud eksisterer ikke, det gør vi skabninger en tid. Gud er virkelig og virkelighed vil jeg sige, men Gud eksisterer ikke for mig, men igen er altså virkelig og en virkelighed jeg kender til, i de brudstykker af åbenbaringer jeg er begunstiget.

Skulle Gud eksistere ville jeg i samme øjeblik være forladt af Gud. For alt der eksisterer er forskelligt og adskilt fra mig, men dette er Gud jo netop ikke. Gud svigter os aldrig, hvilket Gud ville gøre hvis Gud eksisterede. Giver det nogen mening for dig Arne (og ja I andre) at det er sådan mine tanker er omkring det her?

Må I alle sammen få en rigtig god nats søvn.

Mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Jeg synes vi skulle være åbne for ihvertfald muligheden for at tage de der 8 siders Tillich tekster i Galleriet op ved lejlighed. Måske der går en måned, måske et år, hvem ved. Men ihvertfald nu er de der vores tid ud.

Eksistens (og eksistere) som vi almindeligvis taler herom, altså om noget/nogen findes så vi kan identificere det/vedkommende som en foreliggende "entitet".

Det siger sig at på sådan vis må Gud ikke eksistere. I samme øjeblik dette er tilfældet er vi adskilt fra Gud uanset hvor meget vi måtte have tilfælles med en sådan tåbelig "ateist Gud" 's ide, tanke.

Hvis Gud tømmer sig selv i eksistens er Gud ikke længere Gud.

Gud er hvad og hvem vi eksisterer i kraft af, dette er en virkelighed - der dog ikke er i eksistens men "skaber" ud af nok både noget og intet.

intet er en fremtidig mulighed. Ikke kun og alene ved en manipulation (og omorganisering) af noget der allerede eksisterer - men igennem at noget nyt aldrig set før kommer frit istand , istand ud af frihed, ellers er det ikke en central og dermed Åndelig akt, kreativ fri akt.

Gud må ikke følge med ud i eksistens, eller det skabte.

Hvad jeg ovenfor har forsøgt at beskrive kunne rent praktisk foregå således: