Hej Thomas (beklager den lange ventetid...har haft svært ved at samle tankerne om tingene)

Jeg har ikke læst særlig meget om tid.

Så min forståelse begrænser sig nok til det almindelige.

Mener du ikke Gud har en fortid?

Som jeg ser det kan Gud ikke vandre rundt på en klode som ikke findes. Gud må altså først skabe en klode. Herefter kan Gud så vandre rundt på den. Der er dem som mener at kloden (Guds rige) altid har eksisteret. Det er jeg ikke så sikker på er tilfældet. Der er jo spørgsmålet om klodens størrelse der melder sig? Har Gud ikke noget at skulle have sagt i den forbindelse? Hvor stor skal kloden være? Hvad med landskaberne? Skal der stå et træ her eller der?

Hvordan forstår du tingene?

For mig lader det til at menneskene arbejder med en Gud som er den heldigeste i hele universet. Som sådan har Gud bare fået alt forærende. Godhed, skønhed, ungdom osv.

Hvorfor har vi ikke fået de samme ting forærende?

Er det ikke lidt uretfærdigt?

Ifølge Vandrer mod Lyset befandt Gud (Tanken og Viljen) sig engang på grænsen af lys og mørke og af en eller anden grund bevægede Gud sig ind imod lyset. Dette satte gang i mørket som forsøgte at drage Gud til sig. Men Gud afviste mørket og fortsatte sin rejse ind imod lyset. På den måde opnåede Gud kendskab til mørket og kunne derfor give love som beherskede det. Sådan en Gud finder jeg tiltalende. En som selv har kæmpet sig ud af mørket.

Men beskrivelsen af universet...den får mig til at træde et skridt tilbage og spørge...kan tingene hænge anderledes sammen?

Jeg kan sagtens forestille mig en klode (Guds rige) hvor alt bare er vidunderligt (ingen død, lidelse eller lignende). Men jeg har meget svært ved en uendelig fortid. Der er et eller andet forkert ved dette.

Kan du forklare problemet med en uendelig fortid?

Jeg tænker at alt må være sket allerede?

Men det er måske ikke tilfældet?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC

Jeg får stadig det indtryk, at du vil putte Gud i en kasse. Oven i købet en kasse hvis dimensioner du ikke selv kender.

Du bruger begrebet tid til forsøgsvis at definere Gud. Så må du først sætte dig ind i begrebet tid - det har du ikke gjort, skriver du.

Du forsøger også at skubbe Gud ind som en brik i en større kosmisk forestilling. For mig rammer det helt ved siden af Guds suverænitet.

Du kunne lige så godt spørge mig, om Gud mon fryser en vinterdag, hvis Han går en tur i Danmark.

Men jeg vil stadig meget gerne diskutere med dig. Men grundige svar kræver grundige spørgsmål. Som et minimum må du blotlægge de antagelser, du affyrer dine spørgsmål fra.

Kh Thomas

Hej Thomas

Jeg synes nu mine tanker er relevante

Mener du Gud kan vandre rundt på en klode som ikke findes? Gud må altså først skabe en klode? Vi kan altså tale om før kloden blev skabt og efter kloden blev skabt? Sådan forstår jeg tiden (fortid - nutid - fremtid).

Hvor placere du Gud henne?

På en klode som altid har eksisteret eller på en klode som er skabt?

Jeg kommer med nogle tanker og dem er du velkommen til at afvise og forklare hvordan tingene virkeligt hænger sammen. Men det gør du ikke. Du beklager dig bare over nogle kasser og det får mig til at tænke - kom nu på banen med dine egne tanker

Du stiller spørgsmålstegn ved vores forståelse af tid? Hvorfor gør du det? Er der noget galt med den?

Kærlig hilsen

ABC

Hej ABC

Du vil diskutere kristendom. Men du vil ikke læse i Biblen. Du vil end ikke læse Det Nye Testamente.

Du bruger begrebet tid til at forsøgsvis at forstå Gud. Men du vil ikke sætte dig ind i begrebets kompleksitet.

Du stiller spørgsmål ved, om kloden er skabt, eller om den altid har eksisteret ... tager du gas på mig?

Jeg vil gerne svare på eventuelle spørgsmål - lige så snart jeg kan se, at du er seriøs og også gerne selv vil gøre et (for)arbejde. Det er som om, at du affyrer en regn af vingummibamser og forventer, at jeg gnasker på hver enkelt og skriver en side om smagen af dem ...

Når du kan overbevise mig om, at du er seriøs og gerne vil arbejde grundigt med problemstillingerne, så vil jeg se på det. Ellers vil jeg ikke svare dig mere. Din tilgang virker respektløs.

Kh Thomas