”Det er jo guds skaberværk, - gaven til mennesket der misbruges og ødelægges, og medmennesket der udnyttes, så deres livsbetingelser forringes eller helt forsvinder, og de som mener sig kristne, er da i fremskridtet og begærets navn medskyldige i klimaændringen…”

- For det første, må det være en temmelig afmægtig skaber der ikke griber ind i sit skaberværk med forandringer til det bedre, eller en meget ondskabsfuld skaber, der vælger ikke at gribe ind – så lad os bare udelukke skaberen fra debatter om naturen, der i sig selv er en diskussion om levefoden værdig.
Men delen af troende kristne som mener, at de først og fremmest ansvarer overfor guden deres, de er pr. def. uden ansvar overfor det fællesskab der med politiske og videnskabelige virkemidler forsøger at danne sig begreb om levefodens naturlige omkostninger i kulturformer med så mange munde. Man ka’ ikke påføre nogen et ansvar, kun påtage sig det – og sanktionere med love og retningslinjer overfor handlinger der medfører et ansvar. Problemet med guden, der pludselig blir et mellemled i den kollektive ansvarsfordeling, er jo ikke ny. Hovedsagelig indser mennesker flest jo også at de har deres ansvarsbyrde at bære, og en del bidrager så med grønne politikker der angiveligt skulle lede til bedre naturforståelse.
Selvfølgelig kan vi sige, at vi alle har vort medansvar for at overlade samme eller bedre livsbetingelser til vore børn end dem vi modtog, og anse dette for en livsvarig personlig politik, og det er dér det starter, ved hvert enkelt menneskes egen ansvarsfølelse, og i kraft af den viden om naturen der blir tilgængelig. Så uanset fag eller ”social status”, er vi politisk set så at sige alle i samme båd – om tanken så er betryggende eller ej. Arbejdet starter m.a.o. ikke i Bryssel eller på Chr. Borg, men i hjemmets tænketanke, altså i nærmiljøet, hvor levefoden fint ka’ stå mål med egentlig grundlæggende behov – det er fx unødvendigt at sende 210 sms’er dgl. og forny mb’en hver gang man ser en reklame, at skifte styresystem hver gang reklameindustrien laver aftaler med Microsoft, ha’ flere biler end nødvendigt osv. osv.
Det er m.a.o. muligt for hver enkelt at bidrage med sit, selv om man hverken får bonus eller oplever tak fra nogen kant. Kort sagt er det muligt, at bidrage med sit til betragteligt at formindske en overproduktion. Og det er her nærdemokratier er en betydelig bedre og for samfundet sundere politisk praksis, idet forskelle opleves som noget mellemmenneskeligt der kan brede sig som ringe i vandet, for i sidste ende at forandre en hel kulturs adfærdsformer skabt ved dårlige vaner af en mode- og reklameindustri.

”Synderne du skriver om, der fratages, er vel kun dem fra før man blev kristen.”

- Det var med kristendommen at syndefaldet indtrådte i nogens tankeverden, at fx små babyer skulle være blevet født med skyld osv. Førhen havde man ikke den slags, men masser af guder med forskellige attributter at kære sig om.

”Ja underligt at sige gud er kærlighed, når denne vil udrydde alle de ugudelige – de som ikke vil tilbede ham – og grusomt at ofre sit barn for at han kan blive tilbedt af alle.”

- Ja fx Men en gud der aldrig før har kunne gribe ind med forandringer, og som man pludselig forestiller sig skal rydde op i den ukristelige uorden, dét er i sig selv lidt af en forventning – der anskueliggør hvor det pers. ansvar placeres!
Man ka’ selvfølgelig tale om egoisme, men det at få nogen til at revurdere idéer om livet og den betydning det tilskrives, det er i sig selv noget af et arbejde. Og arbejdet starter givetvis i grundskolen, hvor man lærer børnene selv at tænke, og at bruge deres kundskaber til selv at søge viden som grund for deres handlinger – hvad der selvfølgelig ikke udelukker at man ka’ nyde et liv i kærlighed og samhørighed. Det er næppe ukendt at se troende tale om kold menneskelig logik osv. ;)

”Informationerne jeg havde i tanke, var blandt andet det, at det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr.” & ” Vores forbrugsvalg = efterspørgsel kan ha’ større eller mindre indflydelse på klimaregnskabet og derved andre menneskers levevilkår, fordi andre lever af vores valg, hvorfra de skaber sig stor profit ofte gennem udnyttelse, undertrykkelse og underbetaling for at tilvejebringe den aktuelle varen – som i visse tilfælde reklameindustrien har skabt "behovet" for.”

- Point taken! Ja, landbruget er jo i mine øjne en af vore vigtigste bedrifter, men ikke på den måde vi med en opskruet eksportindustri – i kraft af EF (1972/73) – langsomt fik indarbejdet økonomiske strukturer efter, der intet forhold har til egnsområder og deres naturlige miljø. Hvis man vil se hvor galt det kan gå bysamfund p.a. rovdrift der ska’ stimulere økonomiske kalkuler i en eksportindustri, står visse områder i Kina og Rusland nærmest øde hen, som slående exempler derpå.

M.h.t. idealer/ideologier forstår jeg udmærket din pointe. Pointen jeg ønskede at fremme var kun, at idéer vi vælger at efterleve, må være forankret i den virkelighed der påvirker os. Det har sine indlysende årsager.

”Jeg kan bare ikke se, hvordan Islam eksempelvis skal kunne blive demokratisk, og har man ikke et fælles livssyn – har man sikkert heller ikke ens værdier og en fælles forståelse af nødvendigheden og viljen til at alle skal passe på jorden og hinanden.”

- Folk ka’ for den sags skyld tiltro livet at være skabt af hulepindsvin, og alligevel være istand til at leve i indbyrdes forståelse med mulighed for sameksistens i nærmiljøet, og simpelthen p.a. en politik man indbyrdes favoriserer. Vi behøver ikke at bekrige landområder med demokratiske bomber, nysgerrige mennesker vil altid anspores af noget der fungerer, og det gør demokratier. Hvad der ofte ikke fungerer, er den politik vi skaber, og måder vi indretter demokratier på, men det er en anden sag. Som styresystem betragtet, må mennesker der lever i teokratier selv revolutionere deres samfund imod et sådant, hvis hovedparten af befolkningen ønsker det. Det er jo en lang proces som skabes i samfundet selv.
Demokratiet har som idé selv undergået store forandringer, og har ved mennesketanken udviklet sig svært uforligneligt med det der eksisterede under Perikles, for 2500 år siden. Disse samfundsstrukturer er ikke særlig gamle, evolutionen ville ikke engang gide puste til dem. Det tar sin tid at skabe solide kulturer, som individer befinder vi os i en proces der for senere individer sikkert vil se arkæologisk interessant ud, det samme vil sikkert de himmelnissetilbedelser civilisationen opbyggede.

mvh
Simon

Det er jo netop det, jeg ser som problemet for ikke at kunne iværksætte en global politisk målsætning der standser klimaændringen; som jeg forstår, ikke venter på alle menneskers bevidstheds ændring til naturligt selv at ta’ ansvar.

Forbrugstoget kører derudaf ...

... og når klimaændringen og krige fremover fortsat vil skabe flygtninge, og vi må rykke sammen, på de tilbageblivende jordområder der kan brødføde dyr og mennesker, vil naturens resurser hastigt opbruges, så menneskene faktisk udrydder sig selv, tror jeg.

*
Angående mit udsagn om, jeg anser det for egoisme, at gud ofrede sin søn, for at han selv kan blive tilbedt som hersker af mennesket i verden - hvor retfærdighed bor - hørte jeg nyligt, at der ikke er tale om egoisme, men om praktisk kærlighed hvor gud får æren og tilbedes af mennesket, der til gengæld får evigt liv.

¨¨¨¨

Ohøj i natten Tikka..

”Det er jo netop det, jeg ser som problemet for ikke at kunne iværksætte en global politisk målsætning der standser klimaændringen; som jeg forstår, ikke venter på alle menneskers bevidstheds ændring til naturligt selv at ta’ ansvar.”

- Der er så mange forhold der dér spiller ind, forhold der også ka’ ha’ at gøre med udsigten til endnu en istid, men alt sammen viden det tar sin tid at skabe, for også på dette område forudsætter en fornuftig overordnet politik jo meget præcise problemformuleringer.

”Forbrugstoget kører derudaf...og når klimaændringen og krige fremover fortsat vil skabe flygtninge”.

- Historisk set lever vi i en meget fredelig tid.

”og vi må rykke sammen, på de tilbageblivende jordområder der kan brødføde dyr og mennesker, vil naturens resurser hastigt opbruges, så menneskene faktisk udrydder sig selv, tror jeg”

- Folkevandringer har altid skabt store problemer, og vil sandsynligvis gøre det fremover. Der er så mange forhold der naturligt regulerer organisk liv i kulturer, bl.a. virus og bakterier, en trussel der selvfølgelig øges med befolkningstætheden, for ikke at tale om fertilitetsproblemerne. Jeg tror ikke du behøver være urolig for at menneskeheden globalt set vil jokke hinanden over tæerne i nær fremtid ;)
Hvad energi- og fødevareressourcer osv. angår, forskes der jo ivrigt på masser af vigtige områder. Og udover hvad hver enkelt af os ka’ bidrage med ved fx at regulere vores adfærd i et større hensyn til naturen omkring os, da er det jo især vigtigt at så enorme økonomier som Kina, USA og Rusland når til politisk enighed om en omfattende ansvarlighed overfor kommende generationer; vel nærmest noget i retning af en filosofisk tænkning der burde indkalkuleres i økonomiske modeller. Fx har udsigten til hurtig rigdom og fjollet brug af penge skabt kolossale problemer. Det har rent faktisk noget at gøre med en decideret ansvarsløshed. Så der er masser af forhold der trænger til at reguleres, samtidig med at klimamæssige spørgsmål ligger os på sinde.

En anden sag man oplever mange steder i det politiske landskab, er vel det man ku’ kalde for nationalsocialismens ekko, hvad der måske burde prioriteres højere med oplysning, undervisning og masser af debat, så der reflekteres mere over disse ”kongstankers” sociale konsekvenser. Der er her masser af historisk materiale som viser noget om det menneskelige potentiale, når det hovedløst får mulighed for rigtig at rulle sig ud i umenneskelighed. Forøvrigt bruges såkaldte ”sociale medier” vist temmelig meget til at give en frygt/angst stemme, som måske nok ville ha’ haft bedre af at få afløb i egentlige og konkrete sociale relationer, hvorfor ”sociale medier” jo altså også ka virke tankeisolerende, fremfor det at lufte tanker – for nu at være lidt morsom. Hvad der jo slet ikke ér morsomt, for her sidder vi og taler om overbefolkning, men en overbefolkning der har den sideeffekt at den både skaber ensomhed og aggression, fordi mennesker for det første får hudirritation ved konstant at være mellem så mange mennesker i storbyer, men på den anden side frustreres, fordi det ikke får mulighed for at lære at tackle et aleneliv, for hvordan skulle det være muligt, i sådan en ballade?
Så der er masser af nærmere problemer vi kan og må forholde os til, uden derfor at resignere fra at der også findes forandringer i klimaet omkring os. For det er vel af en vis vigtighed, at vi uanset forandringer får os selv med i forløbet, uanset retningen, så vi bedre forstår at orientere os og fx ikke falder på røven, når nogen præsenterer os for dommedagsprofetier eller at russerne kommer i morgen, klædt som fanatiske muslimer…;)

Bedste hilsner fra skydækket
Simon

Simon:
Tak for din fine argumentation set fra et demokratisk ståsted.

Alt godt til dig.

¨¨¨¨

Samme til dig, Tikka ;)

mvh
Simon