Hej Tikka.
Jeg er ikke rigtig klar over, hvor det er, du vil hen med denne tråd, som du kalder:
Venter dommedag? - hvilket jeg tror er en "præste-opfindelse", og som jeg derfor ikke tager alvorligt, men du har jo så tillægsspørgsmålet:
Hvilken verden ønsker du? - og dét vækker - for mig - fantastiske perspektiver.
Jeg kan ikke få øje på, at du selv har noget budskab her, men har nærmest det indtryk, at du indsamler forslag/ønsker fra os andre - og derpå stort set kasserer dem alle.
Det er naturligvis din gode ret, at handle sådan, men det undrer mig.
Den eneste forklaring, jeg kan komme i tanker om, er, at du har forladt/kasseret
"det bibelske univers" og nu leder efter et nyt.
Da jeg stort set er i noget nær samme situation - i hvert fald i den forstand, at jeg tror, der er megen falskhed i de religiøse skrifter (men også en masse smukt, sandt og vidunderligt), så giver det mig lyst til at svare dig - vel vidende, at du sandsynligvis kasserer det, jeg skriver - men det hindrer jo ikke, at din invitation i mig skaber nye tanker og perspektiver
Hvor mange millioner år vi mennesker har eksisteret, har jeg ikke lige rede på, men vi har i hvert fald været jægere i mindst 2 millioner år - altså foruden samlere af urter m.m., som vi kunne spise, også har levet af de dyr, vi har kunnet slå ihjel vha. vore tekniske evner: bue og pil m.m.
I denne lange periode har vi stort set ikke ændret verden, og der kan nok ikke være megen tvivl om, at vi har vist den stor respekt.
Vi har uden tvivl været helt klar over, at vi ikke selv havde megen magt, men at det var naturen, der havde magten, og jeg tror, at det netop er dét, der er oprindelsen til en religiøs følelse af, at naturen er hellig.
Med ild og med agerbrug begyndte vi at
"tage magten fra naturen" og vores oprindelige ydmyghed blev mere og mere til hovmod - alt imens de forskellige religioner udviklede sig, etablerede sig - og tog magt over deres menigheder.
Døden var jo det oplagte emne, for den kan vi jo ikke
"tage magten fra", og idéen om
"evigt liv" var jo oplagt lige som den enkeltes skæbne - "skæbnens magt" - jo ikke kunne besejres vha. vore tekniske triumfer.
I almen økologi er det en grundsætning, at alt levende udvikler sig til det maksimale, der er mulighed for/plads til.
Det er vi jo også godt i gang med - samtidig med at vi
"kultiverer" den oprindelige natur - gør den til
"et spisekammer for husdyr og mennesker" - samt
"forgifter atmosfæren" med vores ild o.a.
Det er så her, jeg mener, vi kunne bruge vores forstand og vores kærlighed til at tilbede/ære/respektere
"skæbnens gud -
"naturens gud" - eller hvilket udtryk man nu foretrækker.
For min skyld kan vi godt slette ordet "gud", for vi ved jo alligevel ikke rigtig, hvad det ord betyder
M.v.h. Arne