annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20249737
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626105
Åndelig Føde 2604214
Et andet syn 2166900
Så er der linet op... 1886050
Galleri
Et lille udvalg
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 1 gæst og 0 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 85 af 115 < 1 2 ... 83 84 85 86 87 ... 114 115 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#22812 - 28/02/2017 16:09 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
Når du skriver, at du tror, at din "tid her på forummet er ved at være til ende", så har jeg svært ved at følge dig.


Min tro betyder mere for mig end diskussion. Diskussionen underordner sig således min tro forstået på den måde, at jeg gerne vil diskuterer den kristne tro, hvis det er udviklende - for den troende.

- Men det er det ikke, hvis der opstår kiv og strid. Og derfor er jeg ikke enig med dig i, at jeg må kunne svare på, hvor der findes råd om at stoppe deltagelsen "i en dialog". For dette ser jeg ikke er tilfældet med den person, du nævner. Den eneste reelle dialog, jeg nogensinde har haft her på trosfrihed, er med dig.

Citat:
De kan nok være irriterende, men de kommer jo - ser det ud til - fra et skuffet, frustreret og måske forpint menneske, der har mistet sin tro.

Ville det ikke være rimeligt her at bære over med formen for i stedet at fokusere på indholdet?


Jeg bærer gerne over med formen, såfremt jeg måtte være i stand til at hjælpe et forpint menneske. Men jeg kan ikke se, hvordan jeg skal hjælpe en med at tro, hvis han/hun ikke vil. Troen er en gave - og hvor ville jeg gerne give den! Men i dette tilfælde er jeg tilbøjelig til at tro, at det er bedre, at jeg trækker mig frem for at køre trætte på diskussionen.

Eller har du nogle råd?

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#22816 - 01/03/2017 11:22 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Hvis jeg forstår dig ret, så mener du ikke at kunne være "den barmhjertige samaritaner" for et menneske, som Tikka, der åbenbart har mistet troen på kristendommen.
Jeg vil da bestemt også give dig ret i, at det ikke er nemt.
Men er det umuligt?

Jeg har opgivet forsøget på at afklare, hvad det egentlig var, der fik dig til at bekende dig til kristendom.
Jeg mener at have forstået, at du ser en stor meningsfuld sammenhæng i kristendommens dogmer - hvis dét er rigtigt forstået - men er ikke kommet det nærmere (ret mig meget gerne).

Det, jeg herefter meget gerne vil spørge dig om, er, hvordan du forholder dig til ateisme samt andre religioner, såsom jødedom, islam, hinduisme og buddhisme.
Skal de bekæmpes, eller er det acceptabelt, at mennesker har sådan tro/sådanne overbevisninger?
Skal der missioneres for kristendom, eller skal man lade de anderledes orienterede være i fred?

Hvis det er muligt, ville det også være spændende at høre, hvordan du stiller dig til de store hovedretninger i kristendom: Katolicismen (langt over 50 % af alle kristne), den lutherske kristendom og den ortodokse kristendom.

Det er jo ikke så hyppigt, at mennesker i den vestlige verden konverterer - kan man vel kalde det - til seriøs kristendom, så jeg forestiller mig, at det også kunne interessere mange andre end mig at høre nærmere derom.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22817 - 01/03/2017 12:28 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
Hvis jeg forstår dig ret, så mener du ikke at kunne være "den barmhjertige samaritaner" for et menneske, som Tikka, der åbenbart har mistet troen på kristendommen.
Jeg vil da bestemt også give dig ret i, at det ikke er nemt.
Men er det umuligt?


Nu er det jo dig, der perspektiverer situationen som en, der kræver en barmhjertig samaritaner. Det er ikke sådan, jeg ser det. Jeg oplever derimod, at jeg - ved at forkynde kristendom - mødes af modstand. Fortsætter jeg, så møder jeg yderligere modstand (er mit gæt). Hvem tjener dét?

Citat:
Jeg har opgivet forsøget på at afklare, hvad det egentlig var, der fik dig til at bekende dig til kristendom.
Jeg mener at have forstået, at du ser en stor meningsfuld sammenhæng i kristendommens dogmer - hvis dét er rigtigt forstået - men er ikke kommet det nærmere (ret mig meget gerne).


Jeg har fået et andet billede af kristendommen, end hvad jeg engang havde. Dette gælder blandt andet "menneskets rolle", "ny skabelse" og "Himlen og Jorden".

Men derudover oplever jeg også Helligåndens virke i mit liv nu.

Citat:
Det, jeg herefter meget gerne vil spørge dig om, er, hvordan du forholder dig til ateisme samt andre religioner, såsom jødedom, islam, hinduisme og buddhisme.
Skal de bekæmpes, eller er det acceptabelt, at mennesker har sådan tro/sådanne overbevisninger?
Skal der missioneres for kristendom, eller skal man lade de anderledes orienterede være i fred?


Jeg opfatter Jesus som sandheden, vejen og livet. Ganske enkelt. Derfor opfatter jeg det også som min (glædelige) pligt at forkynde. Men det er en forkyndelse, der skal ske i kærlighed og medfølelse - ikke med tvang og plageri.

Citat:
Hvis det er muligt, ville det også være spændende at høre, hvordan du stiller dig til de store hovedretninger i kristendom: Katolicismen (langt over 50 % af alle kristne), den lutherske kristendom og den ortodokse kristendom.


Jeg kender ikke nok til disse retninger for at placere mig selv i en kategori. Bør jeg?

Men når jeg læser nogle interessante teologer, så opdager jeg, at de er anglikanske.

Citat:
Det er jo ikke så hyppigt, at mennesker i den vestlige verden konverterer - kan man vel kalde det - til seriøs kristendom, så jeg forestiller mig, at det også kunne interessere mange andre end mig at høre nærmere derom.


Jeg opdagede ganske enkelt, at jeg konstant fejlede, når jeg forsøgte at efterleve Jesu ord (fra bjergprædikenen f.eks.). Jeg kom altid til en mur, hvor jeg ikke ønskede at gå videre, fordi det ramte mit ego. Efter mange år bad jeg Jesus Kristus om at være Herre i mit liv. Og selv om muren stadig rammer mit ego, så har jeg nu lysten til at fortsætte. Og hvor det lykkes mig at fortsætte, oplever jeg uden skyggen af tvivl, at "succesen" ikke tilkommer mig, men alene Gud.

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#22818 - 02/03/2017 12:34 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Når du skriver:
Citat:
Jeg har fået et andet billede af kristendommen, end hvad jeg engang havde. Dette gælder blandt andet "menneskets rolle", "ny skabelse" og "Himlen og Jorden".
og

Citat:
Men derudover oplever jeg også Helligåndens virke i mit liv nu.
og
Citat:
Men når jeg læser nogle interessante teologer, så opdager jeg, at de er anglikanske.
og endelig
Citat:
Jeg opdagede ganske enkelt, at jeg konstant fejlede, når jeg forsøgte at efterleve Jesu ord (fra bjergprædikenen f.eks.). Jeg kom altid til en mur, hvor jeg ikke ønskede at gå videre, fordi det ramte mit ego. Efter mange år bad jeg Jesus Kristus om at være Herre i mit liv. Og selv om muren stadig rammer mit ego, så har jeg nu lysten til at fortsætte. Og hvor det lykkes mig at fortsætte, oplever jeg uden skyggen af tvivl, at "succesen" ikke tilkommer mig, men alene Gud.
så er det jo klart, at du er midt i en proces - eller hvad man nu skal kalde det - hvor din kristendom udvikler sig, og hvor der derfor ikke også er overskud til debatter.

Jeg vil så blot pege på, at dét at sætte ord på, hvad der sker, somme tider kan føre til klarere erkendelse.
Derfor - og fordi det nok kan interessere andre - i hvert fald mig - håber jeg, du vil fortsætte med at skrive her i denne tråd om din udvikling og dine oplevelser.

Ikke mindst dine inspirationer fra den anglikanske kirke, tror jeg, vil interessere mange af os, der læser her på Trosfrihed.dk.

Og får du spørgsmål, der "forstyrrer", kan du jo blot ignorere dem blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22819 - 02/03/2017 12:52 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
Hej Thomas, Arne og Tikka

som jeg ser det begås der den fejl at I vil hænge troen op på noget den ikke kan hænges op på (bibelen fx og hvad der står her).

Kristne tror ikke på bibelen (render ikke rundt i verden med et bibelkonkordantisk forestillingsliv som de sætter lig med deres kristne tro) og den kristne tros genstand er ikke hvad der står i Bibelen. Dette er Tikka der har fået dette galt i halsen og I er hoppet på denne misforståelse, hvorfor I har gjort jer sårbare med hende i jeres vildfarelse.

Bibelen er en lang række vidensbyrd om mennesker der tager imod den kommunikerende dialogiske suveræne umiddelbare virkelighed med Gud som Jesus bærer ind i verden. Dette er lig med at være i Kristus at et menneske tager imod gennem Ånden, Guds Ånd, Helligånden, denne kommunikerende dialogiske "Fader-Søn" kærlige relation og virkelighed der er mellem mennesket og Gud og mellem Gud og mennesket, Jesus er bærer af, bærer ind i verden og som gør os til hans discipler, vi har tilsluttet os Kirken.

At Kristus er opstået betyder at denne virkelighed havde døden ingen magt over og at Kristus virkeligheden er givet videre til os alle gennem Den Hellige Guds Ånds virke, der skaber Kristusvirkeligheden = Kristus Kirkerne her på jorden.

Ingen kan komme udenom Guds Ånd, Den Hellige Guds Ånd, forstå de her forhold eller tage imod Guds Kærlighed Kristus = det kommunikerende dialogiske "Frie Skabende" "jeg-du" Fader-Søn" forhold/relation vi mennesker står i til Gud gennem begivenheden Kristus, Guds Kærlighed ind i verden.

Til menneskets åndsliv eller bevidsthedsliv hører ord sprog og tænkning. Det vil sige det er noget vi taler med hinanden om, kan drøfte med hinanden (vi har en diskurs kørende om):

Citat:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich

Tertullian: "Ånden er Ordets legeme";


Bibelen er en af disse diskurser og alle de skrifter der gennem kanon udarbejdelsen blev sløjfet hører også med i denne diskurs og alt hvad vi her skriver på trosfrihed hører med og alle de teologer gennem 2000 år der har drøftet de her forhold hører med og mit indlæg her hører med og jeres svar igen etc etc.

Da vi mennesker er sprogbrugende talende tænkende væsner om vi ønsker et højere åndsliv, avanceret form for omfattende hyperkompleks bevidsthedsliv, så er det kun gennem at vi deltager i diskurserne om den kristne tro eller Kristusvirkeligheden (dette at være i Kristus) at vi fuldt ud kan tilegne os denne kommunikerende dialogiske jeg-du kærlige virkende virkelighed mellem os og Gud, eller mellem Gud og os.

Mange kærlige hilsner HansKrist.


PS:

utroligt mange, især unge naturvidenskabelige orienterede mennesker, har meldt sig ud af folkekirken 2016 fordi de ikke samvittighedsfuldt kan tilslutte sig at tro hvad der står i Bibelen.

Jamen jamen, hvad er det dog der foregår lige her, det er jo hovedrystende, dette kætteri, at den kristne tro (troens indhold og genstand) er at tro på hvad der står i Bibelen.

Folkekirken har været ude og beklage og rette denne misforståelse, dette kæmpe kætteri, der fulgte i kølvandet på reformationen (bibelfundamentalismen).

PPS:

mange tænker jeg vil hellere end at være kristen, være fri til at få det bedst mulige ud af livet, mit liv, min tid her på jorden. Dette er ikke et alternativ til kristendommen, det er tværtimod at tilslutte sig den samme kamp og det samme engagement som kristendommen er optaget af mere end alt andet.

Et menneske skal ikke læse mange kapitler af Paulus før dette står krystalklart, at menneskets værdighed, personværdighed og frihed (emancipation) der sætter os i livets ånds lov sammenhænge netop er at finde i vores Kristus participation og engagement.


PPPS:

så snart jeg opdager at folk´s tro er den døde uåndelige tro på hvad der bogstaveligt står i Bibelen, bibelfundamentalisme, så dropper jeg oftest at drøfte videre med dem. Jeg gider ikke spilde min tid på folk der overtro (besudler og ødelægger vores spiritualitet og liv med Gud (som ødelægger vores intellektuelle integritet ved ikke at lovsynge med forstanden om de her forhold)) og ikke er grebet af Guds Ånd og den Kristusvirkelighed = Kirken = vores Søn-lige eller Kristus-lige frie skabende kommunikerende dialogiske forhold/relation til Gud som vores himmelske fader og skaber.

Biologisk er vi avlet nedefra og op, åndeligt eller spirituelt er vi skabt oppefra og ned:

Citat:
Zizioulas claims that Baptism constitutes an ontological change in the human, making them an ecclesial hypostasis, or a person. This rebirth 'from above' gives new ontological freedom as it is not constrained by the limits of biological existence. Zizioulas



Mennesket har en lang række fødsler og den kristne tro gælder vores åndelige eller spirituelle fødsel.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 85 af 115 < 1 2 ... 83 84 85 86 87 ... 114 115 >


Seneste indlæg
Forum virker igen
af Admin
26/11/2024 22:30
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Bøn
af Hanskrist
16/11/2024 19:33
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
En af FBI's mest eftersøgte terrorister..
26/11/2024 21:06
Lars Friis og Sparta Prag bliver skilt a..
26/11/2024 20:44
Netanyahu ønsker en våbenhvile med Hiz..
26/11/2024 19:59
Flere meget alvorligt tilskadekomne ved ..
26/11/2024 19:52
Færgekaos på Bornholm: Bornholmslinjen..
26/11/2024 19:08
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Metrostation genåbnet efter evakuering
26/11/2024 20:34
To personer er omkommet efter arbejdsuly..
26/11/2024 20:08
Biden: Israel og Libanon godkender aftal..
26/11/2024 19:49
Anklage: Bolsonaro kendte til planer om ..
26/11/2024 19:16
Det er ingen selvfølge, at vi også i f..
26/11/2024 18:45