Hej Arne..

Jah, som vi alle ved, er du jo ren ørn ud i forklaringens kunst, så jeg er nok ikke ene om at undres over ingen forklaring her at se… ;)

Men det er (som sagt før) ingen god idé at du roder rundt i filosofiske termer, da de nu engang anvendes til at præcisere forklaringerne, dvs. et sprog vidt forskellig fra din interesse ud i at fordunkle det du snakker om. Mystikken i den religiøse afd. er som skabt til dit fordunklingsbehov.
Havde det nu været omvendt, at du havde haft en interesse i at forklare dine meninger (etymologisk: forklare, skabe sproglig klarhed), hvad du jo har haft rig mulighed for i kraft af spørgsmål til dine meningers værdi som beskrivelse, ja så havde filosofien naturligvis været dig et suverænt værktøj. Men der gik allerede kuk i religionsmolevitten tilbage i skolastikken, netop fordi man troede at filosofien ku være stuepige for religioner, så det kan du godt glemme alt om Arne – i forvejen synes din tro på ”livets mening” jo absurd nok, hvor det eneste forståelige er dine badutspring væk fra fornuft og logik i forklaringer derom.

Men nu er du jo langt fra ene om dette behov for at mystificere verden omkring dig, eller rettere, ene om at blande verdens tilstand sammen med dårligt beskrivende tanker om den, for den slags ses jo masser af steder og særlig på netsider hvor folk ligesom du kan sidde og forurettes lidt over kritik af kæledæggemeninger de aldrig selv ville drømme om at udsætte for kritik, og i øvrigt slet ikke udøver den fjerneste interesse for dialektik. For øvrigt har jeg ingen forventninger om at du pludselig skulle vende bunden i vejret på dig selv og se lidt kritisk på dine meninger Arne, men har det nu ikke helt som Ole, der vist bare synes du er en lille ”trold” man bør slutte enhver kommunikation med, ude af øje, ude af sind. Tro nu ikke, at jeg ikke anerkender Oles pointe, den er virksom nok og vi må alle dagligt resignere eller ignorere sludder, alene af økonomiske årsager. For selvfølgelig synes jeg du skriver mængder af vrøvl, og at du ikke bestiller andet end at gentage det. Men stadigvæk er det dine meninger, der er fyldt med vrøvl – lidt centralt, vil jeg mene, for du værdsætter jo dine meninger fordi du føler noget, og ikke fordi de er så solide, at du kan argumentere for deres potentiale som sande beskrivelser af noget enhver kan opleve. Alene af den grund kunne man jo godt betragte dig som et sentimentalt sludrehoved uden hverken mål – og med. Men jeg betragter nu ikke debat som en sanseoplevelse, og ”føler” derfor ikke hvad jeg mener på samme måde som du, der jo også blander en respekt for dine borgerlige rettigheder sammen med mulig respekt for meninger du har – men som du altså ikke kan argumentere for.

Ligesom sanseoplevelser kan omsættes til skrift, kan det skrevne omsættes til sanseoplevelser, men for dig ville dette jo indebære, at du foldede dine meninger ud i et klart billedsprog og skabte et logisk forhold mellem objektive trykimpulser og dine subjektive meninger. Men lige udover, at det er betydeligt lettere at kopiere meninger fra Wikipedia, så ville dette jo eksponere trykimpulser på et skrøbeligt sanseapparat i et ganske forklarligt overtroisk menneske, der helt som mange andre troende, er bange for at fornuften skal føre en kile af skepsis ind mellem livet og den mystik og de mirakler han tilskriver det, hvorfor han ikke skal nyde noget af at forklare noget som helst.
Som du ser, er der intet kryptisk over troende der nægter at forklare sig, deres eksistens bliver ikke spor mystisk af den grund, Arne. På den måde ka’ man måske overbevise sig selv om, at man er et mønstereksempel i at udøve ritualet hvormed meningers mystik bevares, en præventiv indsats mod kritik, der jo kan føles meget ubehagelig; men ikke at turde udvikle sine meninger, ikke at ville udfordre sig selv, bliver for dén der lærer at identificere sine meninger om, med det at være, en måde at undgå at udvikle sig. Så det er selvfølgelig din frygt jeg her sætter fingeren på.

Pers. har jeg svært ved at se noget tilfredsstillende i den slags, da statiske livssyn og verdensbilleder (som fx det du i årevis har troet skjult for debattører) nærmest synes at stå i vejen for den selvudvikling troende tit råber og skriger op om, men som i stedet minder mere om et navlepilleri og selvpineri begrundet i en frygt, der lettere havde fundet sin afslutning under en grundig revision af det vrøvl der er indbildt. Det er svært at sige, for måske ér der ingen udvej, når først håbet og ønsket om evigt liv, snerrer ad hver en skepsis i tankens dyb. Det havde heller ikke været noget der var værd at udfordre dig med Arne, dersom du ikke havde rodet meningen med filosofi og videnskab sammen med meningen med religiøs tro – for jeg går udfra, at du selv husker alle de gange du har skrevet indlæg med ønsket om et forhold mellem religiøs tro og videnskab. Du provokerer ikke ateister med den slags Arne, det er ikke dém der har noget i klemme. Og du provokerer heller ikke viden på den måde, for den vil udvikle sig uden noget tankenødvendigt forhold til din tro om livet som noget mirakuløst og meningsfuldt. Derimod skaber du en undren, ikke fordi du har en religiøs tro, men fordi du søger at bekræfte den med viden der skabes og udvikler sig, for det var jo netop skellet tilbage i antikken og med sørgelige konsekvenser for mange mennesker.


At udvikles livet igennem, er langt fra en så simpel og ensidig proces, som den du gennem flere år har vist eksempler på Arne, hvor dit redskab jo har været resignation overfor både fakta og en længere række af spørgsmål du burde ha’ stilet dig selv og taget mere alvorligt. Men måske dette skulle være sket for 40 eller 50 år siden, jeg ved det ikke. Men livet fordrer jo ikke ”verdensbilleder” af den art du har vist os eksempler på fra dine tanker, for et menneske i udvikling vil også være skeptisk overfor statiske grundsyn om livet, og måske ligefrem være åben overfor gode forklaringer hele livet igennem. Vi der har fulgt dig over lang tid, har jo ofte set en signifikant mangel på ligefrem nødvendig skepsis, hvor det eneste mirakuløse jeg ser muligt, er, at du som dyrlæge ikke forlængst er kommet til fornuft, og dén idé skyldes såmænd kun, at en dyrlæge trods alt er lige så tæt på liv og død som alle andre medicinere, altså mennesker (der burde være) trænet i en naturvidenskabelig tænkning om livet. Men dine meninger om livet som noget meningsfuldt, er jo samtidig et rigtig godt eksempel andre måske kan lære noget af, netop i kraft af diskussioner som disse, hvorfor der faktisk findes et grundlag for erkendelse i tråde som disse, en erkendelse af, at nogle meninger bare er mere værdiløse end andre, og netop fordi de overhovedet ingen virkelighedsforankring har. Så jeg er altså ikke helt enig med Ole, for selv om jeg holder af hans vid, skepsis og humor, synes jeg han medvirker til at cementere dit selvforhold som livssynet dit, dvs. lige dér hvor jeg synes der må være et skel: du har fjollede idéer om livet, men du ér dem ikke – til trods for din tro. Så det vil jeg altså i stedet vælge at fastholde.

Og for øvrigt: at jeg ikke som du har behov for at skærme mig fra livet med disse statiske livsanskuelser, betyder selvsagt ikke at vi ikke fortsat kan undersøge dine meninger for kvalitet med samme anvendte humor som hidtil. Der er jo masser af humor og tegn på det kærligste menneske med alt hvad hjertet kan begære overfor kæresten og medmennesker, det må da slå enhver i øjnene! Men det er jo alt sammen personlige kvaliteter, ikke livssyn til debat – at du sådan finder det nødigt at identificere dig med meninger, betyder egentlig bare at vi andre så må skille ”jer” fra hinanden igen ;)


mvh
Simon
P.s.: Indrømmet, du er ind imellem en trættende fætter! ;)

Hej Arne..

”Hvordan jeg oplever verden - for mig dybt og ægte - det er jo min sag - som jeg kan afklare yderligere ved at skrive om det - hvilket ingen jo trods alt kan hindre mig i.”

- Hvor afvises dine rettigheder til at skrive hvad du oplever?
Spørgsmålet var, hvorfor dine oplevelser kommer ud gennem fingrene som akkurat meninger om verden, hvor forholdet mellem verden og dine oplevelser ses i det du skriver?
Der kunne fx være tale om en drøm, for alt vi ved er at du har oplevelser af noget du ikke beskriver. Det er bare lidt sjusket ;)

mvh
Simon

Hej Arne..

”oplevelsen af verdens værens alternativ kan jo ikke beskrives! osv.osv..”

- Du oplever ”verdens værens alternativ” og kan ikke beskrive din oplevelse – du er vel ikke kommet i kontakt med din gud og er bange for at blive ekskluderet fra himmerige, hvis du sladrer til ateister Arne? ;)

Du må nok hellere genlæse indlægget (#18836 - 13/11/2014 02:12), god fornøjelse & aften dér ;)

”Og at verden er flygtig, det er vel ikke en overdrivelse.”

- Det synes jeg bestemt! For det jo er vores levetid, vi kan opleve at tænke som værende flygtig, ikke verden omkring livet, der jo fortsætter uden hensyn og derfor stiller en sådan mening om verden i karantæne ;)

”Vi mennesker har jo nok altid kredset om den slags emner, hvilket bl.a. har ført til opståen af de mange forskellige religioner - i mangel på bedres havelse.”

- Ja, jeg tror det har meget at gøre med vores frygt for at dø.

”For mig nøjes jeg med at opleve, at verden er til - som et ufatteligt mirakel.”

- Du deltager jo aktivt i livet med sus og kraft, selvfølgelig også med udveksling af tanker og meninger i diskussionerne her; det værste jeg ved er, når børn pludselig dør og de nære lammes i livet der bare fortsætter om ørerne, uf!


mvh
Simon