1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19349 - 08/06/2015 13:17
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej til dig, Simon :))
Tak for alle go'e ord og til alle tider med både sang, skrål og latter :))))))
Nu må jeg se at komme på ordbanen igen, sådan altså bare en meters penge over jordhøjde ... eller måske to, hvis jeg står på tæer og rækker op til bogreolens øverste hylder ;)) Det gør godt at gå i jorden med fingrene ... og det gør godt at gå i ordene og la' sjæl og hænder mærke og mærkes af bøger og sprog.
Her fra Poul Borums "Livslinier" (1962)
At se gennem strå ned i myldrende jord er næsten lykke
at kaste sin sikkerheds line i en bæk er næsten lykke
sådan bevæges vi dirrende små
gennem alle elementer
... til Uffe Harders ord om sprog fra "Der må være en måde" (1984)
Sproget skal man trække vejret i, gøre til sit eget, man skal bo i det. Det er een selv og alt hvad der er udenom. Med sproget kan man give hinanden noget, man kan sende signaler med det over store afstande, bygge samvær med det som et telt at sidde i. Sproget kan gøres klart hvis det er uklart, sproget er jo også den måde man tænker på. Lad ingen tage det fra jer.
Sproget kan blive mindre og mindre uden man lægger mærke til det.
Når det skrumper skrumper virkeligheden.
Leg med det, brug det.
Når det skrumper, skrumper dine muligheder for at finde svar på virkeligheden, du får mørke områder i dig, kældre hvor fanger råber om hjælp, hvor de sulter, skove hvor dystre, vilde væsener hærger, bitre øde sletter i mørket.
Leg med sproget, prøv det, brug det, prøv at sige ting I ikke før har sagt, befri fangerne i jer og giv dem ordet før de kvæler sig selv eller jer. Kom de fangne og glemte til undsætning.
Alt hvad der sker i verden omkring jer sker også i sproget, sproget kan bringe det frem, men ligeså vel mumle det ind i evindeligt strømmende pludren.
Vær kritiske, se på ordene, lyt til dem, lær jer at se hvornår de siger noget og hvornår de dækker over noget andet. Vær fordringsfulde.
Sproget er enormt stort, så stort som alt hvad nogen i verden har set eller ved. Hvorfor skal I så lade jer nøje med de yderste strimler, med små reservater og betonvejen gennem dem? Hvorfor ikke færdes over det hele, hvorfor ikke gå en tur med nogle ord der ellers aldrig kommer ud?
Sproget kan skrumpe til det, der kan kodes ind på maskiner. Brug også resten af det, det er jeres hvis I tager det.
Sproget kan beskæres i aviserne og andre steder, det kan forenkles, formgives, gøres til formler, moduler, det kan designes, standardiseres, harmoniseres, ordene gøres til glatte, let udskiftelige brikker, som knap nok behøver veksling fra et land til et andet. Der kan lægges et gitter af andres normer, bestemt af andres ønsker, andres trang til magt, ned over sproget uden at man rigtig lægger mærke til det.
En dag kan I finde jer selv som fanger bag det gitter. Og sproget kan rives fra hinanden, gøres til sæt af ord for forskellige sæt specialister, deles i fagsprog og koder låste for alt hvad der strømmer omkring dem.
Og det fælles sprog hvor vi kan færdes sammen tyndes ud, strammes ind, gøres mere forgrovet, så det til sidste kun kan bruges til ganske enkle funktioner.
Tag bladet fra munden, tag sproget tilbage fra dem der har røvet det, fold det ud, blæs liv i det, bad i det, byg med det, tænd lys i alle dets kroge og egne, lad det vokse sig endnu større end det er, sæt endnu flere blade på dets grene, lad det blusse og spidde, gnistre og knitre, skinne, varme og drømme. Lad det le.
Ordet er jeres hvis I tager det.
I massevis af ord- og jordelskende hilsner fra RoseMarie :)))
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19360 - 13/06/2015 07:03
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen, go'morgen, godmorgen, Simon :)) Her har du lidt lidt at begynde dagen med, at vågne op til ... sammen med morgenkaffens liflige duft og smag ;)) Mere Borum og nu er det fire styk fra "Digte til musik" ... ja, og så sandelig en hyldest til både lyrik og musik. Hør blot her med både ord og lyd (her også fire styks) :)) Herregud, hvor mange sekunder at leve på en dag. Alle disse lysfyldte øjeblikke, al den tid jeg har. Hvilken lykke at ha så meget tid.
Herregud, hvor mange mennesker verden er fyldt af. Og hvor mange tanker, gode og onde, har ikke hvert enkelt menneske. Og hvor mange sekunder.
Å, at være så rig, og først skulle miste det bagefter.
***
Løv er lutter begyndelser skiftende mønstre for vindens bevægelser tegn for intet i luften
Løv er træets sekraft fra lysgrønt til brunt fra blød susen til raslen se træet har øjne
Løv er træets kærtegn luft kom til mig vækst kom til mig himmel jeg rækker
Løv er lutter afslutninger bevidsthed om fald og genkomst
***
Du er det dansende midtpunkt jeg er den dansende omkreds i bestandigt nye kombinationer fylder vi rummet med cirkler
Du er et hjerte der åbner sig jeg er vindenes sjæl bestandigt farer vi vild i hinanden fylder vi kroppen med dans
- – - – -
Du bygger bjerge jeg bygger kilder vi fylder et tomt landskab med øjenfugle og køn
Vi lever et opfyldende liv langt fra helhedens sol jeg bygger kilder du bygger bjerge
***
Grønne skridt i græsset stier ind mod skoven mørket er en del af det lys du skal bekræfte
Hvert skridt er begyndelsen til en åben verden Din rygs linje tegner det du gik forbi
Og musikken? Jo da, så må disse fire være passende og helt sikkert et must og lige til tiden og morgenlyset :)) https://www.youtube.com/watch?v=_P8fsHxTFDEhttps://www.youtube.com/watch?v=yW_b5rhfRIchttps://www.youtube.com/watch?v=heiAn-VKMC0https://www.youtube.com/watch?v=9eXWUc23d4kGode morgenhilsner fra RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (13/06/2015 07:26)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19362 - 13/06/2015 10:40
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Morn’ RM..
Forstår din glæde ved jord under neglene, jo en skøn tid med regn og sol, uundværlige vilkår – efter poetens hovedregning, burde det jo regne om natten og solen skinne om dagen ;)
Poetens hoved
I Langt til havs gynger poetens hoved. Fader, din søn. Solen græsser i det vestlige led. Skyerne grønne som urter.
II Delfinernes blade for solen synker ned i det tomme led. Mægtige årstider perses her og gynger i stjernelys. Isbjerge sejler med striber af siddende lærker.
III Morgen. Lemmer rullet sammen blandt sovende ord. Min tunge som slikker foden af disse ledeblokke.
- Per Højholt.
Her lidt af Dannys set-fra-oven-lyrik:
Wittgenstein sad på et hegn
Wittgenstein sad på hegn tænkte mange sære tegn
Tænkte sprog skrev bog hed ˶Tractatus˝ var så klog
Gik og sled ha’de det hårdt til han gled omsider bort
Alle folk dør til sidst ˶Åh hvor trist! . Sidste vits!˝
Alle folk dør fra livet Ingen grund til ’t vær pivet
Alle folk svinder sammen transformeres undflyr rammen
Alle folk skal dø en dag Så’ det slut med al dét jag
Pamper dør såvel som ping det er bare altings ring
Det er sådan alting kører det er den vej alting fører:
gennem blod og bræk og pløre indtil alle ben er møre
Det begynder i mo’ren og slutter i jorden
Det er vejen det tar for vismand som nar.
- Dan Turèll.
Og når man har sagt Danny, må man også sige Laugesen – det satte engang en lille treværelset’ rammen om. Holder af begges udfoldelser, der var en lille men god del af 70’er og 80’ernes sindsbevægelser, hvor jeg gerne befandt mig rygliggende i Frb. Have til plaskelyde, barnefnis og solglimt gennem hendes hår på arrangerede pjækkedage, hvor man så slæbte en eller anden poet med, uden denne vidste det – egentlig lidt synd, for haven er jo sådan et pragtfuldt sted, at flade ud i…
Novemberstykke Musikkens farve er det blæsende og hældende landskab saa tyndt at tilsyneladende kun overfladen eksisterer, endestationen den erobrede graalige gade. I pauserne ser man ned i afgrunde, der er ingen ro og ophold. Lyden af styrtende geder stiger ud mod en, suset og skriget, sømmet og bundet til en stige, med hvidt udsyn. De bidende langsomme baand der holder fast i lemmerne, hvor man hænger. Skoven svinger buet væk ned i en nat der er endnu frygteligere end civilisationen har lavet den, fuld af mennesker og ting, der har menneskenes egenskaber. Den tykke lugt hænger overalt i skyerne og opløses kun i græsset om morgenen, i det triste øjeblik, hvor alt er smukt. Dagen kommer overhovedet ikke ind i billedet paa noget tidspunkt.
- Peter Laugesen
Det var helt rart med et Borum-tilbageblik, som også jeg vil ose lidt mere med om et par solstrejf, for ham bliver man jo heller aldrig færdig med, og heldigvis for det. Så det var et herligt rundstykke at begynde morgenkaffedagen med. Håber du rigtig nyder sommersolen med neglerødder i jorden u.s.w. Selv får jeg næsten lyst til at bryde ud i Entesang – du ved, denne hobbitiøse meddelelsestrang – men Herredet stå i det, om jeg ikke sku straffes med salt i kaffen og sukker i ægget, hvis jeg vover at udsætte nogen for dét, så … humm, god weekend. lyder det herfra ;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (13/06/2015 10:51)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19364 - 14/06/2015 12:20
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Halløjsa her på en søndag med tørvejr Tak for Dannyord og ord fra Laugesens pen. De er sådan set begge to en mangel i min "opdragelse" ... Danny kende jeg en smule og Laugesen næsten ikke. Det er altid en fornøjelse at blive præsenteret for nye "gamle" poeter. Sådan som en en lille appetitvækker :)) Nu skal du få lidt mere af Borums herlighed fra digtsamlingen "Sang til dagens glæde" fra 1974. Det første digt er et af de første digte, som indleder samlingen. Indresang
ordet blev ikke kød ordet blev luft og luften er evindelig mens kødet fryser af
lag efter lag af ord ligger papirtyndt over os op til stjernerne vore små døde brødre
det er tegntiden der er flaksende skygger nu går jeg under mørket nu hvisker jeg dig et navn
ingen er fremmed er ingen som får planterne til at gro man vågner bare her eller et andet sted
det eneste man ved når det er forbi er at det ihvertfald ikke er "som det er"
vinden fra stenskyer vinden fra havskyer her har du nogen ord at stå véd
***
To
nat, med grønne træer
sætte skuldrene mod mørket standse mørket lade mørket inde fra én selv gennemtrænge mørket
sollys, grå gade, mange menneskers skridt
som et barn på en sandstrand løber mod lyset og marehalmens sølvsværd hugger i lyset går min huds solmylder ind i lyset mens stenene under mine fødder græder lykke i lyset
***
Grænseliv
lysets sår lægt nat atter som den naturlige tilstand fjendtlighederne bilagt de løgnrøde skyer på flugt øjenråbene løbet tilbage ad hemmelige stråleveje kroppens sang brugt
ssh stille endnu er ingenting sagt lad os lade som om vi vågner om lidt i paradisisk mørke og gir hinanden navne
kald mig fred så vil jeg kalde dig lægedom kald mig læbers stilhed og når jeg kalder dig digt natmål ramt inden vi har søgt hænder som rislende vand lysets sår lægt God søndag til dig fra RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (14/06/2015 12:21)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19365 - 15/06/2015 01:54
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej i natten RM..
Ka godt lide tankemotiverne, lyset og dets særlige betydning, velsagtens for os alle, fik mig til at tænke på sjove linjer i et tankelandskab, skabt eftersommeren omkring 1919, da Karl Isakson besøgte og malede på Christiansø. Det er lidt langt, men alt liver op og man står dér midt i det hele, med saltet vind i hår, mund og sammenknebne øjne, og ved endeordet Paradis, er man straks på vej ind for at pakke sit grej, for at genkalde sig livet i og omkring Frøkenerne Kochs Pensionat. Der er tale om malerinden Cathrine Zernichow, Aage Roose, Oscar Hullgren, Johan Frederik Tryde og Mario Krohn, som jeg altså tror, har forfattet dette:
Seksten hundred otti seks. Femte Christian Danmarks Rex, Frederiksø og Christiansø Verdens ende se og dø! Vinter, Foraar, Sommer, Høst, Sorrig, Glæde, Smerte, Lyst, Nord og Syd og Vest og Øst, Solnedgang og Maanelyst. Brede, tunge Bastioner, Placementer for Kanoner, For et Hus kun otte Kroner, For en Mand kun fire Koner, Gærdesten og Klippesider, Sildepiger, Spisetider. Græsholms Fugle, Øen Tat, Modne Figen, Brombærkrat, Maaneskrig og Myggesvirren, Rullepølse, Malerstirren, Røget Sild og søde Supper, Skuder, Moterbaad, Chaloupper, Fiskegarn og en Kanó, Stueorgel, Picasso Lille Lau og Futurister, Maanebal og Dansevæsen, Hansemand er ikke kræsen! Bysse, Bisse, Busse, Basse. Sørensen og Sildekasse. Weie, Willemoes og Wieth! Kohh, Kampmann, Sulamith? Nyeland, Köhler og Cézanne, Kolerabaase, Præstemand, Isakson og Zernikow, Indfødsret forfærdelig sjov, Skæg og haar på Maler Tryde Kan kun denne Ø frembyde, Hansen-Funch og Fjer i Hatten, Hvide Liljers Lys i Natten, Roose rød og røde Tage, Ægtemanden uden Mage, Løvebrøl og Løvemund, Sjak og Boccia allen Stund, Don Juan og Kommandanten Slentrer hen ad Klippekanten. Sprøjt paa Drosken, Ridt paa Trappen, Edderfugle, Læderlappen, Stegte Lam, Champagnegilde, Fantasi blandt Biskras Vilde. ”Damer”, ”Herrer”, Gaardens Stige, Sydens Farver, Danmarks Rige, Havregrød til vores Mave, Møllehuset, Kongens Have, Suleima, Sirenehuset, Elskovssuk og Bølgebruset. Her en Tube, dér et Bræt, Hist lidt Kul, plus en Palet. Der en Stol og her lidt Stil Hjælpe til de alle vil. Rød og Gul og Brun og graa, Cadmium, Pariserblaa. Stille gaa og husk vi sover! Fyret lyser ovenover. Mindet staar paa Øens Klipper, Øens Minde aldrig glipper, Øens Kro er Øens Paris, For Krohn var Øen et Paradis. * Prøv evt. at se motivet ”Ved Frederiksø” (1872) af Holger Drachmann, et helt fantastisk lys!
Her til slut, lidt vind under vingerne med Cornelis Vreeswijk:
Fåglar
Fåglar som är gamla har en egen skog. Fåglar som är sjuka sjunger ingenting. Fåglar som är kära köper ingen ring. Fåglar sitter aldrig på fågelkrog. Fåglarnas själar vet aldrig fåglar av. Fåglar som är döda har ingen grav. (-) Fåglar som kan flyga, visst älskar jag er men jag kommer aldrig att flyga mer.
- Cornelis Vreeswijk.
mvh Simon
Redigeret af Simon (15/06/2015 02:07)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|