0
registrerede
817
gæster og
252
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26136 - 13/09/2018 14:12
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Parodiens mester og humørbombe:
Positionsbestemmelse
Taler en masse som sprængte diger om udsigter jeg har set eller ikke set taler om det jeg ved og om det jeg ikke ved taler med skiftende ansigt til alle sider på en gang er allevegne på alle sprog våde hænder lægger jeg over munden men smides hurtigt væk tørrer munden taler med sand mellem tænderne taler i luften og vandet på alle papirer jeg ser og ikke ser står bagved alle billeder står og uffer mosaikker har der været nogen der har været nogen? Her ved indgangen til mit 117. digt antager ordene en pinagtig lighed med ord.
- Torben Brostrøm.
En ældre poetik fra en kvinde, næppe en ungmø, snarere tænksomheden i smukkeste udgave:
Jeg tror, at alle digtere i deres barndom er blevet såret i deres inderste eller udsat for udmygelser, som for al fremtid har givet dem en frygt for livet. I deres had og deres mistro bygger de en anden verden op i deres fantasi. Digterenes verden er ikke et værk af den dybere indsigt, men af en ubetvingelig længsel. poesien er som et sprog indeni sproget, opfundet for at beskrive en tilværelse, som aldrig har eksisteret, og som aldrig vil komme til at eksistere, og dens fremstillinger og billeder er så bestikkende, at mennesker tror på dem og ser sig selv anderledes, end de er. Og kærligheden, som digterne gør til et så strålende skønt blændværk, er ikke andet end længslen efter at blive elsket og være genstand for et andet menneskes opmærksomhed og tilbedelse.
- Clodia Pulcher.
Mona Lisas hemmelighed
Du siger jeg altid smiler
Jamen kæreste forstår du ikke at når du ser mig er du jo selv tilstede.
- Lola Baidel.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26140 - 13/09/2018 16:14
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.: Og sikke en sommer der går på hæld, med efteråret der nu står for døren. Her, midt i et endnu trygt Kløvedal står Bilbo ved vinduet med ryggen til nevøen Frodo, der er på vej ud i en stor utryg og spændende verden, afskedsstunden er indtruffet og han mumler dette vers:
Jeg tænker ved kaminens ild På alt, hvad jeg har set, På blomsterflot og sommerfugl, På alt, hvad der er sket.
På spindelvæv, på falmet blad I høstens gyldne tid, På morgentåge, sølversol, På blæst i lokken hvid.
Jeg tænker ved kaminens ild På verdens vel og ve, Når vinter kommer med den vår, Som jeg ikke skal se.
Så mange ting jeg aldrig så, Så meget stort og kønt, Thi hver en skov i hver en vår Har jo sit eget grønt.
Jeg tænker ved kaminens ild På dem, der længst hensov, På dem, der, når jeg først er død, Skal skue strand og skov.
Men sidder jeg og tænker på De tider, som var før, Jeg lytter efter fødders trin Og stemmer ved min dør.
*
Hele Tolkiens’ Ringenes herre er lyrik i topklasse. Der er så meget vi aldrig når, og meget vi nåede skulle aldrig være begyndt, men dén hører til blandt klassikerne man bare må læse, inden man selv lukker sine små blå..;)
mvh & goaften..;) Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|