”Det kan man da vist godt kalde "nærsynethed", når Simon åbenbart stadig ikke har forstået, at det er eksistens i forhold til ikke-eksistens, det handler om - for mig.”

- Jah, du har længe været på en helt fantastisk ontologibustur, nu også med Shakespeare i biblen: ”to be or not to be…” – om prædikanten nogensinde får lidt bakkekontakt, er vist endnu et af de store spørgsmål der forbliver ubesvaret…;))

Sørme godt du har din intuition, hvis nu chaufføren sku miste pejlingen dér i det guddommelige univers ;)

mvh
Simon

Ohøjsa hr. lægmandsprædikant..

Jah, du rabler løs, snart om verden, snart om universet, hvorefter fysikken gerne får en tur i din overnaturlige tænketank, men ser vi noget forsøg på at forklare hvad meningen er? ;)

Ærlig talt, har der jo aldrig været argumentationskraft at se bag idéer du ukritisk tog til dig om universet som et ”åndeligt” sted at anbringe din sjæl; omvendt har det været morsomt at se dine bestræbelser på at nivellere viden og overnaturlig tro, dog i et fattigt håb om i det mindste at opløfte idéen om ”ånden” til noget interessant. Det er desværre ikke sket, så din tro forbliver en tro, der sagtens ka’ dyrkes på lige fod med alle andre religiøse trosretninger i det samfund der tilbyder trosfrihed. Det vil m.a.o. ikke være muligt at ratificere overnaturlig tro som nyttig betragtning alene med uvidenhed som argumentet, så dertil må du nok stramme skiven en anelse mer ;)

At summen af dine som enhver andens tanker ka’ betragtes som ”åndelige”, betyder ikke at tankerne sir noget interessant om den virkelige verden omkring os, eller om dig midt i den, men det har du jo også opgivet at påvise – i og med du jo i 9 år kun har brugt tiden på at fortælle at vi ikke kan vide alt, hvad der så menes med dét. Uvidenhed gir ikke belæg for overnaturlig tro …*banker lige på skærmen*, er der nogen hjemme, fik du den Arne? ;))

Havde du nu levet på en lille ø, dvs. været en rigtig øbo på en omvendt dyb tallerken, ja så havde du selvfølgelig kendt til værdien af ikke at vide alt om den verden øsamfundet udgør. Nøjagtig som i de hulens mange eventyr der findes, hvor du må udforske og få alt, bare ikke dette eneste ene, eksempelvis kravle i kundskabens træ, da man stedse må vide, at der mangles dette ene for at eje og besidde hele lykken. Ligeledes havde du vidst, at man selvfølgelig må berette om den verden man taler om, inkl. fantasierne om den, for dermed at give andre chancen for at vide hvad man taler om. Fantasier ka’ desuden være vældig interessante, særlig hvis de viser noget om drømme med betydning for vores livs indretning, men også fordi de viser noget om vores måde at tænke på. Derfor blir det også så fjollet at se dig holde dine fantasier om verden så tæt til kroppen.

Der er ingen grund til være genert over drømme eller fantastiske idéer, langt større historiske hjerner har såmænd brugt en betragtelig del af deres levetid på den slags, ofte til ingen verdens nytte, idet mindste for eftertiden; hvorvidt de fik mere eller mindre ud af deres liv end mennesker der blot udlevede livet med deres nære uden at kære sig om drømmen om et andet liv, det vil for altid forblive ubesvaret. Det er langt fra sikkert tanker er til nogen verdens nytte, medmindre de ka’ omsættes til handling med udbytte eller til inspiration, altså bringe nogens tankerække om livets virkelige omstændigheder fra a til e. Nu ved jeg jo hvor glad du er i citater – særlig dem du ikke kender konteksten af – og skal naturligvis heller ikke her snydes for Camus’ refleksioner fra dagbogsoptegnelsen, der selvfølgelig ska’ irritere dig lidt: ”Der findes én eneste skæbne, døden, og udover den er der ikke længere nogen skæbne. I det tidsrum, der går fra fødsel til død, er intet fastlagt: man kan ændre alt, endda stoppe og oven i købet bevare freden, hvis man vil det tilstrækkeligt, meget og længe”, og hertil ku’ man jo så sige, at livet sagtens ka’ bruges til noget fornuftigt, fx frigørelsen fra tankeunødvendige spændetrøjer som fx din sjæls endeløse trummerum i et ”åndeligt univers”, for ikke at tale om udsigten til et efterliv som regnorm eller (guden det forbyde!) snegl. Det værst tænkelige ka’ vel heller ikke være, at du ligefrem må ansvare for dine påhit om verden overfor levende mennesker, tænk bare hvis nogen læsende eller debatterende ku’ bruge dine trosbekendelser til noget?

Men selvfølgelig, hvis din ”verden” er den sidste hemmelighed, ja så må du selvfølgelig godt beholde den, ja jeg skal alene for at glæde dig lade som om, at jeg ikke har den fjerneste idé om fantasiens indhold. Og det er dig der tror, at ateisterne er efter dig, fyy skamme! ;)

Noget ganske andet er, at du måske ville synes om Bjørn Eidsvågs cd ”Far Faller”, vældig smuk som altid – han er for øvrigt rigtig præst med vældig lite lægmandsmanérer, og med en flot pejling på livets alvor med humoristisk glans tilføjet, god weekend…;)

mvh
Simon

Hr. Lægmandsprædikant…

Du har altid placeret din overnaturlige tro (dvs. et ”åndeligt univers”, som du kalder det, men helt identisk med det i forvejen velkendte guddommelige) i skyggen af videnskaberne, dels i selvskabt frygt for genkendelse som religiøs troende, men også fordi du ikke kan forklare dig uden viden, for det er dér kravene ligger i vor samtid!
Men faktisk er du helt overbevist om, at din overnaturlige tro er et attraktivt alternativ til videnskaber, der som sagt kun henvises til for at skabe rum til din tro i tankerum bestående af det man endnu ikke kender så meget til. Så i virkeligheden ka’ ”molevitten” nedjusteres til blot en omgang kreationistisk vås om menneskets ”sjæl” der for altid skal leve (dødsangst), og altså baske rundt i det endnu ukendte univers. Tit og ofte finder man endog en del scientology i din interessesfære, hvor netop specifikke filosofiske og psykologiske termer blot overføres på overtroen, altså misbruges i anden tjeneste end at klargøre hvad de skabtes til.
Så den eneste grund til at du altid bavler rundt i samme sætninger om ”uvidenheden som det store mysterium” er udelukkende, at du tror den slags skaber lidt plads til idéer du har om ånder der forpustet basker rundt ude i universet, og sikkert efter en ny krop, for dér ka’ også buddhismen bruges ;)

Længere er den desværre ikke, der ér ingen avanceret logisk pointe nogen steder at finde, det hele er bare velkendt mysticisme – hvilken enhver ka’ forvisse sig om ved at kigge tilbage i div. tråde.

mvh
Simon

P.s.: det sir jo sig selv, at der er en masse vi/man ikke ved, videnskaber havde jo ingen fremgang haft, hvis man i forvejen vidste alt. At proppe guder i videnshuller er bare en gammelkendt metode fra skolastikken, hvilket du ville ha vidst, hvis du havde undersøgt det. Men det eneste der interesserer dig er jo desværre ”det åndelige” – det er endog så galt fat, at du klassificerer det ”åndelige” til noget ganske særligt udenfor selve tanken! Ka du slet ikke selv finde på nyt? ;)
Man kommer i øvrigt meget let og elegant udover dit vås, ved simpelthen med argumenter at præcisere idéer man har, hvorfor jeg netop anbefalede dig at skabe en tråd med en tema der kan fastholdes og udfoldes – så man ikke behøver forholde sig til overtroisk pjat, men faktisk ka' få et udbytte af at læse/skabe debat! Men det er selvfølgelig ikke i din interesse, vel hr. lægmandsprædikant ;) Men nu er det jo lige meget.