Har debatkulturen ændret sig til det bedre her på siden? Det ville glæde mig om det var tilfældet. Og jeg håber ikke jeg puster til den gamle ild med mine bemærkninger her, det er ihvertfald ikke min hensigt.

Nå men jeg har lige to kommentarer:



Nej det er stik omvendt ifølge Kant. "Tingene i sig selv" står for som naturen er uafhængig af vores måde at opfatte den på (fx i tid og rum og årsag). Og det var netop et begreb som provokerede Einstein ikke så lidt (og ja det lykkedes ham også at få revideret vores rum og tids forståelse som ikke to uafhængige størrelser), ja et utal af mennesker er blevet provokeret af “tingene i sig selv”, Schopenhauer også, men på et andet sæt/måde.

Tingene i sig selv kan referere til som naturen er i og for sig selv uafhængig af den specifikke menneskelige måde at opfatte og erkende på (eksemplet med Einstein). Det kan også referere til os menneskers ubetingede natur, ikke mindst hvordan vi er uafhængig af; opdragelsen og vores rationelle selvindbildning (Schopenhauer), som de betingelser (vilkår) og beting’ninger vi lever under og konstant er udsat for.





Arne du stiller simon følgende spørgsmål:




Og nu bliver det spændende om simon tør demonstrere om han har fået noget ud af sine Heidegger studier (her er blevet inspireret), for spørgsmålet dækker stort set alt det Heidegger er beskæftiget med i “Væren og Tid”.

Det er ikke lykkedes mig i flere år nu at få simon til at ytre sig om Heidegger med to sammenhængende ord, sætninger.


de bedste hilsner HansKrist.

Hej Arne

ganske kort, så kan jeg sige i en hulens fart ;) følgende:

min VÆREN er tidsbestemt, jeg kunne også sige at jeg ser min Væren under hukommelsens dimension, varen og bevarelse og varetagelsen af mit liv, som er en tidens livshistorie

jeg opfatter Væren i livet, min væren, som tid, som livstid (livshistorie), set under tidslighedens ekstatiske dimension, den vertikale eksistentielle tids -dimension der ekstatisk bryder med vores statiske væren i Nu'et, hvor vi kan sige at mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder nuet. Mennesket er et historisk væsen, og som sådan står vi ekstatisk ud af naturen (væren i naturen blot) og er beskæftiget med, historie og skabende frihed. Vi kunne også sige med J. Sløk, at vi modsat rosen og giraffen, formår at skabe os

Jeg kan lige gentage hvad jeg for kort tid siden skrev på chatten:



Min kommentar til ovenstående følger her:

ingen har som Heidegger (og hans elever, Tillich; Rollo May; Viktor Frankl; Medard Boss; Beinswanger mfl) analyseret vores dasein eller i verden væren, som værende bestemt af tidens ekstatiske karakter, bestemmelse, over vores liv, hvor det i nuet værende bliver fraværende

fremtiden og fortiden er de helt afgørende eksistentialer, og uden disse ville det ikke give nogen mening at nævne Nu'et

ja nogle af de Heidegger inspirirerede psykiater og eksistentialistiske orienterede psykologer, påstår endda at dette at være i Nu'et og opløsningen af tidsligheden fortiden nutiden og fremtiden som hørende sammen, er hvad der kendetegner en psykose

selv siger jeg gerne; ikke at kunne finde rundt i tiden, er det samme som ikke at kunne finde rundt i livet, da tid er liv, som livstid

tiden er tilværelsens hjerte (Bergson (bemærk jer her varen (Bergson) og bevarelsen og varetagelsen, at tage vare på (Heidegger))) og idag behandles spørgsmålet (tiden, tid og hukommelse) under stress og demens hvor hippocampus spiller en afgørende rolle i forbindelse vore hukommelse problematikker som er uløseligt knyttet til tidslighedens bestemmelse over vores liv.

ikke at kunne finde rundt i eksistentiel tid, i sin egen livshistorie (integritet og sammehæng, hukommelse om noget), er et alvorligt problem som vi finder i forbindelse demens og psykoserne, alvorlig depression fx

og al den opfordring til at være i Nu'et kommer fra østens filosofi hvor man benægter eksistentiel tid, fordi mennesket ingen personlighed, selv eller ego har,
i østens filosofi betyder en personlighedens sammenhængende livshistorie ingenting.

Dog herimod taler al nyere neurovidenskab i stress og demens, taler imod dette forhold, og jeg er spændt på hvad Sam Harris har at sige, da han som buddhistisk rundet eller opdraget, sin ungdoms dannelse var her, også i forlængelse af denne tradition påstår at selvet er en illusion. Hvordan vil han som neuro videnskabsmand forene dette med den nyeste viden vi har omkring stress og demens og ja hippocampus og hukommelsens, vores evne til at finde rundt i tiden, som vores livstid, livshistorie, hvor ikke alting sejler i det værende i nuet, men hvor tidsligheden må forstås under erindringens og forestillingens kategorier, altså at fortid og nutid og fremtid naturligt er bundet sammen også i den måde hvorpå vores selv eller personlighed dannes livet igennem.

Nå men dette var hvad jeg lige i en hulens fart kunne skrive om forholdet, væren og da ikke mindst min væren (dasein), min i verden væren, som en sein zum tode, altså tid som liv, livstid, eksistentiel endelig livstid.

Dette har jeg dog skrevet om hundredvis af gange gennem de sidste mange år, men det er som om ingen fæstner sig ved forholdet eller forstår at begribe hvad det er jeg siger. Men dette er en generel mangel ved debatten her at vi alle er så opsatte på os selv og vores egen dagsorden at der spores meget lidt energi på stedet her til at forstå hvad det er andre prøver at sige. Og når det en sjælden gang lykkes, er det bar så godt; men forudsætninger for at det skal lykkes indimellem er ihvertfald at personhetz'en fuldstændig hører op. Her vil jeg sige at det er lang tid siden jeg har registreret at du arne og simon debatterer så sober og konstruktivt med hinanden og det glædede mig vildt meget da jeg gik på trosfrihed igår (varsler det nye tider for stedet her, det håber jeg).

Mange kærlige hilsner HansKrist.

Det er ikke korrekt HansKrist.

Jeg har da læst og lyttet utallige gange og jeg begriber da også hvad du skriver.

Hvad vil du have, at jeg skal gøre?

Det er noget vrøvl.

Hej Arne..

”Det giver mig et indtryk af, at du forsøger at sætte dig udenfor din egen eksistens som menneske for derudefra at observere naturen, "som den er", og det er så her, jeg har mine tvivl, om det virkelig skulle være forundt os mennesker at evne dét.”

- Nej, vi diskuterer værdien af begreber du anvender, fx ikke-verden, etc. Du er forskellig fra naturen omkring dig, Arne, det er ikke dén du har i dig, og du ér ikke naturen i dig, mens den er en forudsætning for dig ;)
Vi kan faktisk registrere naturen som den ér og fungerer, det er dét der hver dag sker, rundt om i verden, hvor nogen drager på feltarbejde og bruger en herrens tid på et arbejde, der nok ville få de fleste til at påskønne sofaen – de i morgen bytter ud, for at få én mage til naboens.

” Og når du i det sidstnævnte citat skriver om min "kærlighed til uvidenhed", så er det ikke dét, jeg oplever.”

- Det er hvad du skriver, jeg forholder mig til, ikke hvad du føler derudover – og ka’ dertil ikke komme på noget mere livsbekræftende, end livsglade mennesker der påskønner div. øjeblikke, på den ene eller anden måde.

”Måske kommer vi det ikke meget nærmere, men jeg er da nysgerrig efter et overblik over, eller blot en skitse af, hvad der er din indstilling til din væren.”

- Jeg ka’ se idéen i at fryse øjeblikke med betydning for os fast, fordi vi med disse kan kommunikere værdifulde oplevelser, men ikke det at reducere livets puls, livet i og omkring os, naturen, verden og universet til statiske religiøse idéer, for dette viser udelukkende noget om menneskers egen uro.
Livet forandrer sig med tiden, erkendelsen af vores egen forgængelighed gør selvfølgelig noget ved os, ved vores selvbetragtning, og vi må henad vejen forholde os til en række forandringer, hvadenten vi projicerer meninger vi skaber om livet m.m. ud på naturen eller ej. Det er en livslang proces der får os til at tage stilling med forskellige pejlemærker, eksempelvis er det jo ret besynderligt at se sine børn få skæg, børn, osv. men alt sammen oplevelser der vidner om ”væren” der udvikler og forandrer sig. Det er når man slænger filosofiske begreber efter livet, at de blir tomme for liv, og det er vel ikke dét du gør? ;)

mvh
Simon