Mon ikke Arne har forlæst sig lidt på videnskabsteori her og dér, måske også på Søren Harnow Klausens ”Hvad er videnskabsteori”, som starter med at pointere hvorledes troende indenfor religiøs fundamentalisme og de mere liberale udgaver, kan reagere overfor den viden der fortsat vil udvikle sig, og som med tiden vil lægge stor afstand til de verdensbilleder og menneskesyn man tidligere sømmede sine livsværdier på væggen med. Udvikling er en hård nyser i en verden der ingen hensyn tager til følelser vi skaber for vore idéer om livet, og at der måske netop kan være mening i at revidere vore idéer, det indgår med al tydelighed ikke i Arnes forventning – en sjov parallel til den ”fundamentalisme” han tilskriver os her på debatten ;)

Men det er svært for Arne at hænge sin blyhat noget sted, også her på debatten, og så er ateister jo nogle frygtelige mennesker der i særlig grad er ude efter ham, men ikke idéerne han udbreder. Men nu har han fundet frem til, at det er lidt lettere bare at vende op og ned på både det man skriver og for øvrigt også på verden selv, hvilket han tydeligvis mener bliver lidt lettere udfra et universelt synspunkt. Så nu kimer han derfor dørklokker hos astrofysikere og astronomer – før var det Vincent, den stakkel anede ingenting om hvad Arne ville rode ham ind i, gu’ve’ om hans nye ”venner” ved besked?
Verden er åbenbart af lave og vi trænger ifølge Arne alle zusammen til en guddommelig opsang, ja ka’ slet ikke overleve uden lidt dogmetro og så bliver vi så glade af den – selv om troende jo altså har sat verden i brand hver gang de fik lidt politisk magt hænderne. Men historien bekymrer tydeligvis ikke Arne det allerfjerneste, nej herregud da, hvorfor dog se tilbage på den gamle historie; næh, så hellere sidde på en fredfyldt debat og spilde lidt af sin levetid med rosenrøde æblekinder og smil i øjnene, fortælle lidt om det glædelige indtryk livet har skabt, ja så går det nok alle de andre lige så.
Ja man ka’ kritisere Arnes forhold til den religiøs tro fra flere leder, men anklages for at være skeptisk overfor den, det vil ingen kunne – ligesom de heller aldrig vil finde det mindste forhold til videnskab i det han taler om ;)

mvh
Simon

Kære Arne.

Du vil jo så gerne have sidste ord i denne debat (eller snarere din sidste løgnagtige fremstilling), så det får du for mit vedkommende her.

Men hvad er egentlig dine egne kvalifikationer? Har du studeret naturvidenskab? Kosmologi? Psykologi? Videnskabsteori? Teologi? Eller er du i daglig personlig kontakt med det videnskabelige forskningsmiljø?

Nåh nej, du har jo dit verdensbillede fra et stykke malet træ på en græsk ø. Tillykke med det.

Ole Bjørn :o)

At se dig snakke om videnskab, Arne, det minder meget om en Lysenko der skrev om ev-biologien – en svært påståelig mand med vranjo i hele hovedet, der i den grad minder om dig, der ligeledes ka’ sidde og gentage nøjagtig de samme forvrøvlede spørgsmål – som fx om videnskaber er vigtigere end mennesket - og ganske se bort fra den mest elementære logik, at mennesket må vide hvad det foretager sig for at overleve som art. Men intet tyder på end ikke antydningen af skam hos dig ;)
Det er faktisk helt utroligt at tænke på, at du lige fra samme sekund Trosfrihed startede, har suppet rundt i nøjagtig samme drøm i hvert eneste indlæg: at forene videnskab med religion (overnaturlig tro), selv om du aldrig er kommet noget nær antydningen af en fornuftig forklaring på hvad dette skulle tilføre det videnskabelige miljø af fornuftige arbejdsbetingelser. Forestiller du dig mon, at naturvidenskaber – nøjagtig som man så i sovjettiden – skulle tilpasse naturen de etiske og moralske idéer du forestiller dig din gud har forordnet, at man skulle udbrede idéen om at naturen har en idé med udvikling af liv og at dette ville skabe en bedre forståelse af hvordan naturen fungerer, ja at mennesker dermed ville forstå naturen i sig selv bedre; er det mon sådan du forestiller dig en redelig videnskab arbejde? ;)

Men altså Arne, man kan ikke sådan overføre sine egne moralske idéer på selve naturen, og det guddommelige er til syvende og sidst idéer mennesker selv må slås med, hvorfor ej heller staten vil kunne tilføres guddommelige imperativer som øverste mål, for det er ikke dét trosfrihed handler om, og hermed tænker jeg på den trosfrihed du så mange gange selv har fejlfortolket i div. indlæg. Desuden så du hvordan en topstyret ideologisk videnskab endte i Sovjettiden (derfor eksemplet med Lysenko), hvordan man i stedet for at præsentere korrekt information om det man observerede, endte med at forklare naturen ind i sin politiske ideologi og til tider med katastrofale konsekvenser for mennesker. M.a.o. må der altså være en særlig redelighed tilstede i det videnskabelige arbejdsmiljø, det duer ikke bare at erstatte teorier med dårlige hypoteser med guden ved højbordet, det må du da ku’ forstå, for det er præcis hvad du er ude i som det endegyldige formål med denne tågesnak.

Du kan sikkert finde mange mennesker rundt om i verden, der selv om de arbejder videnskabeligt har et religiøst livssyn, men du vil lige så sikkert finde, at hver og eneste en af dem aldrig blander deres livssyn ind i arbejdet, der jo altså er at beskrive hvad der observeres – og ikke, at tilføre det man observerer i naturen lidt humanitær nødhjælp efter idéer om en guddommelig forordning ;)

Jeg beklager, men jeg kan simpelthen ikke forbinde dig med dyrlægens arbejde, for enhver dyrlæge forstår sgu’ distinktionen her, ikke mindst véd dyrlæger jo ligesom alle andre medicinere hvordan og hvorfor videnskaber arbejder som de gør, at det er så vigtigt at forholde sig nøgternt til naturens virke, for netop ikke at komme til at tilskrive naturen motiver der kun har udgangspunkt i egne opfund. Metoden du har agiteret for i snart 9 år (dvs. at flette gudetro ind i videnskaber) har desuden vist sig komplet uduelig masser af gange før, ikke mindst da en hæmoragisk sygdom hærgede hele Europa i små 500 år, og denne febrilske gudetro helt tog styringen med den naturvidenskabelige medicinske tænkning. Det fik katastrofale konsekvenser og endte med alt andet end dine etiske kærlige fordringer dér.

Viden tar skam sin tid at etablere og kun langsomt forøges kundskaber. Man er blevet klogere, fordi man stod overfor alvorlige problemer der krævede en nøgtern tænkning fremfor kærligheden til guddomme her og dér. Også på vitale etiske og moralske områder er der nemlig brug for at være nøgtern, så det nytter ikke bare at tro de kærlige intentioner løser etiske problemer, hvorfor dit ensidige fokus på følelseslivet i stedet viser sig at forhindre en sund fornuft i at komme til udtryk – muligvis kommer den i stedet til veje, når opkoget af følelser er dampet lidt af og du atter kan holde tingene lidt adskilt. Men som sagt utallige gange, kan du altså ikke argumentere for værdien af dine meninger med værdien du tillægger dine følelser, for det vil ikke sandsynliggøre dine meninger som noget brugbart for nogen befolkning!
Mennesker er jo så vante til at fistre rundt i livet med behovene foran sig på en snor, men menneskelige behov for gudetro handler mere om egen utryghed og tilfredsstiller slet ikke noget som helst videnskabeligt behov. Så det løser ingen problemer at du propper din gud ind i videnskabelige forklaringsmodeller, hverken når du snakker om termodynamik, ev.teorien eller om astrofysik. Man kan bare ikke genetablere et samfund efter gudetroen, det har været forsøgt og virkede ikke. Så du er kort sagt ude i en ”Arnes genfortælling No. 9” ;)

Derimod ville det være en fordel for dig selv, hvis du kom videre og i en erkendelse af, at din gudetro jo fungerer optimalt i et demokratisk samfund hvor mennesker med dette behov frit kan tro på den gud der passer dem allerbedst – og kan gudetroen overhovedet få et mere optimalt fundament at fungere på, end netop i et demokratisk samfund der med jus sikrer individet friheden til at dyrke en hvilken som helst tro? Jeg tror det næppe, og er ligesom Ole stået af tråden – som du jo så kan fortsætte på egen hånd, evt. i en samtale med guden, god fornøjelse…;)

mvh
Simon

P.s.: Jeg vil lige sige, at man ikke i sovjettiden havde religiøse formål for sin videnskab, man var stort set komplet ligeglad med naturen, hvorfor ideologien var øverste punkt på dagsordenen, og at naturen således bare måtte indrette sig efter dén! Men det er ikke fjernt fra det at forordne naturen efter en idé man selv skaber, om guden som øverste myndighed.