Hr. prædikant ;)

”I modsætning til ateismen, der afviser, at Gud eksisterer, hævder agnosticismen, at spørgsmålet herom ikke lader sig besvare”

- Der er bare ingen grund til at indføre guder i forklaringer på verden/naturen, så guder har ingen sandsynlig forankring i andet end fantasien. Forøvrigt har du mange gange fået forklaringer på, hvorfor dels agnosticismen er utilregnelig og dels hvorfor du som kristen ikke kan bruge den til at lempe guder ind i verden: agnostikeren må ha en logisk grund (viden) til at sætte døren på klem for gudens mulige eksistens, hvor har han som ateist denne viden fra? At du som kristen forsøger dig, er derimod fuldt ud forståeligt, det beror bare på umådeholden tro på det usandsynlige. Ateister lægger viden til grund for antagelser om også verden, dvs. en metode vidt forskellig fra din - der jo slet ingen metode ér! ;)

Her en reflekteret Drachmann, der i 1889 tilegner Edward & Nina Grieg dette digt, der for øvrigt fæstner også den tids projektioner til menneskets egen tankeverden, men matcher min fastholdelse af dine flyvske idéer om kærligheden, til noget forholdsvist og eksakt i livet.

For du har jo om nogen badet dig i ”kærlighed” til produkter fra din egen fantasi, hvor en helt naturlig forventning om argumentation, sandsynliggørelse og konkretisering blot resulterede i, at du kastede om dig med formålsløse spørgsmål til idéer der kun pointerede vidderne i din fantasi, men samtidig præciserede dit ”verdensbillede” som pure fiktion.
For øvrigt er der intet usædvanligt i at se en kristen mand forbinde sin dogmetro med angstforestillinger skabt og løst af kristendommen selv, det for dig så mirakuløse, for mig morsomme – her tænker jeg på ”agnostikeren” hvis tanker flagrer rundt i et guddommeligt skabt univers. Men kreationisters ”mirakler” har jo altid budt på stor humor:

Gud – Djævel

Det forekom mig alt saa ligegyldigt:
om man var Ulv, om man var Lam.
En Lede jeg ved Mennesket fornam,
hvergang der spurgtes: skyldigt? – ikke skyldigt?

Der er ej Gud, der er ej Djævel til.
Men der er tidt en Himmeriges Lyst
og tidt et Helvede i vort Bryst …
der er dog altsaa Gud og Djævel til!

- Holger Drachmann.

mvh
Simon

Her et lille p.s. til morgenkaffebønnerne…;)

Du har senest atter forsøgt at projicere angsten tilknyttet dit eget overnaturlige ”verdensbillede” over i ateismen, dette skyldes dog kun hudfletningen af dine små sanseorgier med eget spejlbillede tilbage i tråden her, hvilket delindholdet i indlægget: #18836 - 13/11/2014 02:12 gir et eksempel på:
”Ligesom sanseoplevelser kan omsættes til skrift, kan det skrevne omsættes til sanseoplevelser, men for dig ville dette jo indebære, at du foldede dine meninger ud i et klart billedsprog og skabte et logisk forhold mellem objektive trykimpulser og dine subjektive meninger. Men lige udover, at det er betydeligt lettere at kopiere meninger fra Wikipedia, så ville dette jo eksponere trykimpulser på et skrøbeligt sanseapparat i et ganske forklarligt overtroisk menneske, der helt som mange andre troende, er bange for at fornuften skal føre en kile af skepsis ind mellem livet og den mystik og de mirakler han tilskriver det, hvorfor han ikke skal nyde noget af at forklare noget som helst.
Som du ser, er der intet kryptisk over troende der nægter at forklare sig, deres eksistens bliver ikke spor mystisk af den grund, Arne. På den måde ka’ man måske overbevise sig selv om, at man er et mønstereksempel i at udøve ritualet hvormed meningers mystik bevares, en præventiv indsats mod kritik, der jo kan føles meget ubehagelig; men ikke at turde udvikle sine meninger, ikke at ville udfordre sig selv, bliver for dén der lærer at identificere sine meninger om, med det at være, en måde at undgå at udvikle sig. Så det er selvfølgelig din frygt jeg her sætter fingeren på.”
…velbekomme Arne, fornøjelig og vældig ”mystisk” weekend til dig..;)

mvh
Simon

Hr. lægprædikant..

”I stedet angriber han, at agnosticismen ikke på forhånd udelukker noget som helst - ikke har fordomme.”

- Her bliver det temmelig ubegavet: en afvisning af påstande om himmelnissers evne til eksistens, der indiskutabelt er begrundet i din mangel på evne til at påvise din himmelnisses sandsynlige forankring i virkeligheden, ka’ indlysende ikke være bygget på ateisters fordom.
Men forkalkningsprocessen er måske støt tiltagende, du tænker ikke godt, og må derfor nøjes med levering af gentagelser fra tidligere mysticisme, er det dét? ;)

”Ateismen derimod, der jo er fuldt lige så meget ude af stand til at forholde sig til spørgsmålet om verdens eksistens, udelukker på forhånd alt, hvad de kalder overnaturligt."

- Videnskab handler bare ikke om at forveksle fantasier om, med naturen selv – så du’ ka’ vel derfor indse, hvorfor vi må adskille din overtro fra sandsynlige og gode beskrivelser af naturen i/udenfor os ;)
Kernen er jo netop: uanset den nok så massive suggestion også du har været underlagt, ja så bidrager du jo her til belysning af konsekvenserne af disse fejlforklaringers internalisering i børns selvforståelse/følelsesliv; tænk fx på din egen fortælling om at ha’ fundet kærligheden i uvidenheden m.m.
Godt nok er denne tråd et fabelagtigt eksempel på meningsløsheden i de andre, hvori du også snakker din gamle bedstemor til live igen, om din overtros glædelige psykiske effekt, men nogen ka’ altså lære noget deraf. Et er jo også, at man ka’ ha’ brug for at drømme sig væk fra en belastende realitet, det ka’ ethvert menneske komme ud for, og der ka’ virkelig være realiteter der ikke er værd at beskæftige sig med – og her tænker jeg altså ikke på dig som eksempel, Arne, for jeg synes stadig du er en herlig mand med en forunderlig tiltro til det rene nonsens, og har desuden en god humor, altså, når du ikke påtvinges at skulle forklare dit nonsens – næh, jeg tænker på de mange mennesker der, mens du læser dette, er i krig og slår ihjel p.a. deres alt for ubærlige følelser for en dogmetro der er vokset ind i dem. I virkeligheden er det jo aldeles frygteligt, at du ka’ sidde på en debat og indirekte agitere for en overnaturlig tro der bærer på så forfærdelige perspektiver, netop p.a. massesuggestionen der flittigt er blevet brugt i samtlige religioner.
Men det er måske denne form for uvidenhed der ansporer kærligheden i dig Arne, dér du – der må respektere alt og alle for en lillebitte modydelse – finder noget der er værd at respektere? Jaja Arne, jeg ved nok hvorfor dine øjne rask må fare henover og forbi det på linjerne fæstnede, for du ved udmærket hvilke forfærdelige muligheder der altid udtrykker sig i religioner, hvor imaginære guder trods nok så megen selvindbildning, slet ikke ka’ holde den slags nede i mennesker, for dér slår kun fornuften til, når den udfolder sig som viden der må udleves i en erkendelse af virkeligheden. Overtroens svøbe må virkelig ha’ pisket drengenumsen, ak-ak, sagde Nemesis’ griffer…;)

mvh & fortsat nydelig søndag..
Simon