Kære Simon.

Der må være bedre steder, hvor du kan udfolde dit uomtvistelige poetisk/filosofiske talent end her overfor ignoranter som Arne og Hanskrist, som næppe forstår en brik af dine betragtninger.

Du kom vidt omkring, og jeg nød hver en linie, men her er dit publikum for lille, for uvidende, for snæversynet og for betydningsløst. Dit indlæg har fortjent en bedre skæbne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Det fik mig til at spekulere på, hvad Venus sammesteds fra rakte efter, som fik ignoranterne i hendes andegård til at brække hendes arme af.

Hej Ole..

”Der må være bedre steder, hvor du kan udfolde dit uomtvistelige poetisk/filosofiske talent end her overfor ignoranter som Arne og Hanskrist, som næppe forstår en brik af dine betragtninger.”

- Tak tak, men noget der her står i kontrast til Arnes meningsgivende natur, vil uanset stadig stå støt, som modsvar og alternativ til meningsindholdet i Arnes skriverier, og derfor være en mulighed der er værd at overveje. Alene tanken bag den mening med livet Arne fremsætter, får det forhåbentlig til at løbe koldt ned ad ryggen på mennesker flest, for det ville bestemt ikke være nogen særlig rar tanke, apropos netop frygten man ser i menneskers øjne, meninger og handlinger, hvilket rigtig mange heldigvis gennem tiden – også her på Trosfrihed – har gjort opmærksom på. Derefter kan den der læser jo selv vurdere og tage stilling til det mest sandsynlige…

Det er mere i sin trykte form ordene falder til ro og måske finder sin anerkendelse, her på debatten udtrykker vi bare meninger, sætter dem op imod hinanden, og det er langt fra sikkert nogen kan bruge dét til noget. Det lever vi jo med, og sådan er livet jo overalt, ikke sandt, lidt som teaterverdenen, hvor nærværet mellem skuespillere er stort, men efter endt arbejde, går hver til sit. Der er lidt ude af øje, ude af sind, over dét ;)

”Det fik mig til at spekulere på, hvad Venus sammesteds fra rakte efter, som fik ignoranterne i hendes andegård til at brække hendes arme af.”

- Ja, dér står hun nu og fryser, og dertil kan der formuleres mange idéer; jeg ka’ huske vi i grundskolen læste lidt græsk historie og så lysbilleder af stakkels Venus, og kommentarerne fra fortrinsvis pigerne… ;)

mvh
Simon

Hej Arne..

”mine ord: Verdens (og hermed også min) væren - som modsætning til dens ikke-væren - føder (min) kærlighed til livet. der jo er hvad jeg oplever.”

- Jamen, det er jo det, jeg siger: det handler slet ikke om verden, men om dine oplevelser i den – du ville såmænd ikke ta’ skade af et grundkursus i logik Arne ;)
Pointen er, at dine oplevelser jo ér en poetik, og det er der bestemt intet galt med. Problemet opstår, når du roder naturvidenskaber sammen med din poesi og klandrer dem for ikke at være poetiske nok, for det er slet ikke videnskabers arbejde, at servere poesi ;)

mvh
Simon
P.s.:
”At du så også kalder mig en "jordmorder" kalder vist på en nærmere forklaring, skulle jeg mene - er det mon jordemoder, du mener?.”

- Det var nu bare en slåfejl – jeg sidder jo aldrig og kopierer andres ord, mine fingrer vandrer derimod rask henover tasterne med mine egne –, men nu vi er ved mordet på jorden vs. jordemoderen (eller maieutik, om du vil), hvad ér det da, du her er i færd med at tilskrive vores fælles jord/verden, hvis ikke netop de menneskelige abstraktioner, og altså således forgriber dig på jorden med noget der såmænd godt ku’ minde om et morderisk overfald ;)

Det sir sig selv, at det ikke er jorden/verden (eller nogen ude i universet) der skaber dine følelser, dem må du selv ansvare for, såvel som for dine meningers relevans, når der drejer sig om at beskrive verden på en fornuftig og derfor brugbar måde, ikke sandt? ;)