Ohøj i aftningen…

”Jeg finder det væsentligt at nævne, hvor stor værdi, det har haft for mig - og for mit eget sind - at få lov at søge at udtrykke mig her på Trosfrihed.dk - som nu bedst jeg kan.”

- Har altid ment du havde et godt sprog, og tror det uanset kontrasterende meninger og holdninger skinner igennem, og tror ikke et øjeblik på, at du er nødt til at konsultere fx Wikipedia for at formulere dine tanker.
Trosfrihed selv synes jeg også er en god portal, intet i vejen med den, som medium betragtet. Gennem tiden har rigtig mange herlige debattører jo også medvirket til både sjove og gode debatter, ind imellem ligefrem med interessante, vedkommende og konfronterende synspunkter der altså flyttede noget, hvilket jo ikke det værste man ka’ udsættes for. Mange er væk, vi bliver jo ikke yngre, ja til tider ka jeg ikke undgå at tænke på, hvad der mon er sket for dén og dén, udover de der er døde. Men til syvende og sidst er det jo vores egen opgave at forklare os, ja uanset hvor, og på en sådan måde, at meningsindholdet blir ret vanskeligt at misforstå, medmindre altså, man ligefrem har grund til at åbne det i begge ender, hvad jeg ofte har haft dig mistænkt dig for. Selv har jeg det svært med denne higen efter at blie elskes ihjel, ikke fordi jeg ser værdi i at fremelske meningsforskelle – en debat er jo dog ikke et ægteskab med en indbygget separationsstrid mod at genfinde sig selv, – men fordi jeg finder tænkningen bag meninger mere interessant end forsøg på at begrunde sine meninger med følelser de ka påhæftes.
Men alt dette har jeg jo skrevet til kedsomhed, i hvert fald år tilbage, og netop fordi jeg syntes du o.a. havde mægtig travlt med at kæle alt ihjel, fjernt fra det at skabe gode pointer der fik klokken til at ringe. Den slags oplever jeg med tiden fører til, at man mistænker klokken for slet ikke at findes, at der mere er tale om hygge og sjov, og det er jo dér jeg mener vi landede for år tilbage – de hensigtsløse spørgsmål m.v. Det er også ok, ja det var jo selve pointen med at hive Storm og Alstrup ind i manegen, ved du ;)

Hvad angår det materielle sir det sig selv at jeg er materialist, hvilket du og alle andre forøvrigt også er. Det betyder ikke, at vi ikke har andet mellem ørerne, men at materialismen som platform er en nødvendig erkendelse, for bl.a. at hive rørstrømske meninger om tankeindholdet som ”åndelig business” ned hvor det hører hjemme. Tænk nu bare på hvor vigtigt det er for bakkekontakten, at ikke du bare bekræftes i de tågede forestillinger om def. af livet alias bare tanken derom, at der så at sige må sandsynlige og fornuftige betragtninger på bordet, hvis dine refleksioner skal kunne anvendes til noget. Så jeg mener i høj grad debatterne her i nogen grad har været givtige, trods dine elskede gentagelser af trummerumspørgsmålet, ja det har alene perspektiveringer skabt mulighed for, vi sku’ bare lige bruge 7-8 år eller mere. Men her har vi jo heller ikke så travlt med at producere viden, for muligvis er vi kostelige, men altså ikke bekostelige, forstås.

Så der har altså været rigelig med god vilje fra mange ikke-troende, ser du nok. Din naturromantik hører mere hjemme i skyggen af en lang religiøs kulturtradition, der ikke har særlig meget at gøre med naturvidenskabers virke og hensigt. Det sir jo sig selv, at mange af os er mere eller mindre påvirket af kulturens traditioner, men også, at det er individets egen opgave at gøre sig dette forhold klart. Agnostikere (ateister) har netop gjort sig forholdet klart Arne, ateismen er jo en erkendelsesteoretisk fil. position, et udtryk for en dialektik, og ikke det trosforhold du i årevis har tiltænkt den, hvilket kom flot til udtryk via din forveksling af oplevelser du har af, og naturen som den faktisk fungerer og virker i kraft af sig selv, men som altså ka forklares og beskrives på en fornuftig og hensigtsmæssig måde, for meningen er jo nu engang, at skabe forståelse, ikke at skabe ”ånder”…;)

mvh
Simon

P.s.:

”så falder såvel naturvidenskab som filosofi - og efter min mening også religion hjælpeløst til jorden - og vi står med helt tomme hænder - men kan i stedet opleve det fuldkomment ufattelige: Verdens væren”.

- Her gentager du vanen tro bare dit eget vrøvl, uden at ræsonnere det mindste, og det er der jo ikke megen filosofisk tankeproces over, må man svagt antyde. Men ganske rigtigt står du tomhændet, når det gælder udfolde dine tanker til noget der ku’ anses som anvendelig kritik, også dét er utallige gange forklaret hvorfor, eksempelvis her (#19145 - 08/03/2015 08:49)…:

”For det første, er og forblir du med at være en lille vrøvlenisse, der blot bruger ’er’s substantiveret infinitiv ’væren’ i det filosofiske sprog, fordi du – ligesom du misforstår mere præcise videnskaber, særlig biologien og den naturlige selektion – også misforstår filosofien derhen, at den bare skulle være et værktøj der kan anvendes til mystifikation af naturen mod skabelse af en forståelse af livet som en del af noget ”højere åndeligt”, og dvs. en guddommelig meningsfuldhed, alt imens hverken nødvendigheden, muligheden eller virkeligheden (dvs. de modale former) vil sandsynliggøre andet forhold mellem vrøvlenissers forhold til himmelnisser, end deres egen fantasi.
For det andet, har dit overnaturlige og i virkeligheden religiøse skuespil jo været på opslagstavlen med samme meningsindhold i hundredvis af indlæg før, hvor du jo altid bare er endt op med at flytte dine guddommelige fantasier ind foran BB, i netop troen på et kreationistisk skuespil om noget universelt mystisk.

Så du er m.a.o. lige så let at forstå og forklare, som alle andre religiøse mennesker. Hvad jeg egentlig og derimod har forsøgt at få dig til at forstå, men altså uden held, er bare, at dit behov for en ”åndelig” mening med livet allerede er skabt, at den jo befinder sig mellem dine ører, hvorfor der ingen gode grunde er til at projicere meningen ud blandt universets kolde og ubeboede planeter, idet meningen jo kun vil være dit liv til nytte blandt andre mennesker her på jorden. Der findes jo masser af mening i forenings- eller kirkeligt samvær, at være sammen om idealer, er vel ikke det værst tænkelige, vel?
For min skyld, ka du jo gi’ en i rollen som agnostiker hvorsomhelst dit ribben trænger, jeg ku’ ikke være mere ligeglad. Men når det drejer sig om debatter eller i diskussioner foran brændeovnen, ja så er vi forpligtet til at gøre vores yderste for at tydeliggøre meninger for at gøre os forståelige, for ellers ku vi lige så gerne holde vores kæft, og det er dét, du ikke gør dit til.
Men det er jo ingen skam at tro på (en) gud, mens troen skam har skabt massevis af bekymringer og ulemper, særlig når mennesker (som du) føler trang til at plastre deres overnaturlige fantasier på videnskaber og filosofiske tankebygninger! Sjovt er det imidlertid at se, hvordan masser af tanker vi gør os og måske formoder er lidt enestående, blot viser sig at være fragmenter i tidligere tiders overvejelser, men udvikling tar jo sin tid, og kræver mere og andet end bare tanker. Ind imellem forekommer der dog kraftspring indenfor viden, som naturligvis tar pusten fra os i det nære, gør os utrygge og utilpasse, for vi er følsomme overfor svære forandringer, særlig dem der har indflydelse på vores selvforståelse. Det er ikke så svært at forstå naturlig selektion – som du kun med din fabelagtige fantasi vil ku’ tilskrive ”åndelig” meninger – men det er svært at forstå evolutionens tidsforløb og hvad den faktisk skaber af forandringer for arterne. Og det er dette dyrlæger, uanset deres tro på en ”åndelig” mening med deres liv, må forventes at vide. Så du ka’ nok se, hvorfor dine badutspring tilbage i uvidenheden, som om intet var sket, slet ikke går an, på en debat.

Man ka’ filosofisk tale om eksistensformer i snævre og løsere betydning, men vil heller ikke dermed ku’ tilskrive biologisk liv (din eksistensevne) nogen form for guddommelig mening, men det er præcis dette du stadig flagrer omkring og ved hjælp fra mystik, og dvs. fantasier uden objektiv forankring. Og det er selvfølgelig derfor jeg på en debat må drille dig som den religiøse krukke”.

mvh & god dag til dig..
Simon
P.P.s.: man ved aldrig helt hvordan livet udarter sig: man starter med at lægge benene op i fryd over sine egne vrøvlespørgsmål, men ender med at må ta benene på nakken, for at komme ud af sine forklaringsvanskeligheder, ikke sandt hr. prædikant? ;)

Ohøj under skydækket hr. prædikant..

”så forsøger du jo hér at indføre dine egne særlige regler på Trosfrihed.dk, hvad du jo imidlertid ikke har nogen som helst kompetence til.”

- Der er tale om fornuftig refleksion, en forventning også du – og uanset dine religiøst-romantiske forestillinger om naturen som ”ånd” – burde ha’ forstået og bestræbt dig på Arne.
Det er nemlig uanset overtroen din egen opgave, at bestræbe dig på at formidle en forståelse af dine meninger, et indlysende krav du finder overalt – lige med undtagelse af debatter mellem en del levebrødspolitikere og kælne troende..;)

”netop i denne tråd, synes jeg, at jeg skridt for skridt får tydeliggjort, hvad jeg søger at opfatte og at udtrykke.”

- Det ska’ med møje og finesse, nærmest hives ud af dig! ;)

”Og selv det lidt mindre spørgsmål om universets størrelse (uendeligt eller endeligt), som jeg også har dokumenteret, at naturvidenskaben ikke kan svare på, ignorerer du.”

- Jo bare lysende exempler på den reale meningsløshed du finder på kreationistiske netsider, og som ikke engang for dig selv, opkvalificerer dine religiøse dogmer til en hensigtsmæssig alternativ tænkning om naturen.
Derimod får man med den slags en glimrende indføring i hvordan du forestiller dig en given videnskab arbejder og fungerer, ja hvordan du igrunden selv tænker, men det ved jeg i forvejen, og har egentlig ikke brug for flere exempler. Hvad naturen angår er det mere for din egen skyld, at det er vigtigt du tænker i objektiv forankring, for du har en tendens til at forvilde dig ud i fantasier og ka’ ikke rigtig finde vejen hjem ;)
Det var også her jeg mente du ka’ lære en masse af Elsa Gress, Arne Næss, samt mange andre der anskuede naturen lidt i retning af en velordnet organisme. For dér var der altid pejling, de for ikke vild og mistede de sandsynlige perspektiver af syne. Men hensigters epicenter var også dér kulturværdierne, noget du end ikke er nået frem til tanken om!

Vidensudvikling har, næsten som dine naturromantiske fantasier med det gudelige i forgrunden, slet ingen grænser, dine fantasier og spørgsmål er dertil slet ingen match Arne, idet vi fornuftigvis sagtens ka’ forklare din overtros ophav og formål i den kulturelle sammenhæng, men ikke som noget naturvidenskabeligt interessant.

”Jeg har ingen tro på, at vi mennesker nogensinde opnår sådan indsigt.”

- Hvad du i den forbindelse tror, er aldeles uinteressant: det er hvad du ka’ sandsynliggøre, der kun muligvis ka’ kvalificere sig som interessant debattema! – og af samme grund, du burde bestræbe dig mere på at forklare, fremfor altid at fordunkle alting for dig selv. Du må dog på et eller andet tidspunkt trods alt selv ha’ næret mistanken om, hvorvidt selve håbet mon ikke forsvandt med din tro, når dine tanker formuldes i kun fordunklinger? Dette var igrunden meningen med det jeg tidligere i tråden skrev, altså om din tros ulykkelige omstændigheder (fordunklingerne), eller sagt med lidt poetisk snilde, at intet lys trænger gennem det dunkle. Og det er såmænd nogenlunde hvordan jeg ser mange af nutidens ”personlige troende” vandre rundt. Jeg gir betydelig mere for troende, der som Joh. Møllehave med koncise erklæringer konstaterer, at de tror på gud fordi der ikke for dem er andre muligheder.
Så disse kreationistiske fiksfakserier du har taget til dig, er så at sige aldeles uproblematiske set i et naturvidenskabeligt lys, problemerne tårner sig i stedet op for dig selv, altså såfremt du gør dig håb om at tydeliggøre noget meningsfuldt med dine fordunklinger, for slet ikke at tale om spørgsmål uden præcise referencer til noget naturligt! Blev jeg klarere for dig her? ;)

mvh
Simon