1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Simon.
Du skriver to meget lange indlæg, hvoraf noget dog er lidt mere imødekommende end sædvanligt, men der er alligevel ganske meget, vi ikke er enige om, og når du skriver:
Men når det drejer sig om debatter eller i diskussioner foran brændeovnen, ja så er vi forpligtet til at gøre vores yderste for at tydeliggøre meninger for at gøre os forståelige, for ellers ku vi lige så gerne holde vores kæft, og det er dét, du ikke gør dit til. så forsøger du jo hér at indføre dine egne særlige regler på Trosfrihed.dk, hvad du jo imidlertid ikke har nogen som helst kompetence til 
Alligevel vil jeg medgive dig, at jeg også hele tiden søger at tydeliggøre, hvad jeg har på hjerte - og netop i denne tråd, synes jeg, at jeg skridt for skridt får tydeliggjort, hvad jeg søger at opfatte og at udtrykke.
Det synes jeg derimod ikke, du selv lever op til, når du f.eks. kommer med vurderinger som: "vrøvlenisse" og mit "overnaturlige og i virkeligheden religiøse skuespil" samt "tilskrive biologisk liv (din eksistensevne) nogen form for guddommelig mening".
Alt den slags ser jeg alene som en - faktisk krysteragtig - og tillige løgnagtig - flugt fra det helt simple spørgsmål: Hvordan kan det være, at verden ER? Og selv det lidt mindre spørgsmål om universets størrelse (uendeligt eller endeligt), som jeg også har dokumenteret, at naturvidenskaben ikke kan svare på, ignorerer du.
Nu ved jeg ikke om du fortsat holder fast i din nylige "trosbekendelse" i denne tråd:
Alt ka’ forklares på en logisk og fornuftig måde - men mit standpunkt er: - at der er grænser for, hvad vores naturvidenskab kan give os svar på, når det handler om verdens væren, - at det samme gælder filosofien, - og at det samme også gælder religionerne.
Jeg har ingen tro på, at vi mennesker nogensinde opnår sådan indsigt, men jo mere jeg fokuserer på altings væren i forhold til ikke-væren, jo mere glad og taknemmelig bliver jeg over, at vi og alt ER.
Og så ligner krav om mening og forklaring - for mig - mest af alt - forkælet storhedsvanvid 
Arne
|
|
|
|