Hr. lægprædikant..

Erkendelsesspørgsmålet i forbindelse med din påstand om guders umulige erkendelse med dig i rollen som agnostiker, er direkte sløset og uKantiansk i den forstand, at hans maksime: menneskets erkendelse ka ikke overskride grænsen for mulig erfaring, slet ikke er opfyldt, idet du bare overfører maksimet fra metafysikken til fysikken for at præservere din gud i det ukendte, dvs. der pr. def. intet empirisk grundlag er for din påstand. Det forblir med kun at være en fiks idé om fysiske begrænsninger på dårlige (metafysiske) forudsætninger der end ikke ka svinge sig op på teori-stadiet. Alligevel bruger du maksimet som en fysisk lov, til trods for at guder fx er erkendt i græsk mytologi m.m.
Det har altid været en fiks idé fortrinsvis anvendt af apologeter, med filosofien som tjenestepige at flytte sin gud ud i det for mennesket uerkendelige. Dvs. der her er tale om en logisk konstruktion Arne, hvorfor du må kunne argumentere (logikken, du ved) for, hvorfor gudens mulige eksistens overhovedet optræder i konklusionens præmisser – vi ka’ også forenkle det til forklaringskrav om spørgsmålets relevans?
Men hvad angår argumentationskravet, er du jo en fattig mand Arne, og det er du fordi hele din molevit står og falder på et trosgrundlag, på hvilket du her åbenlyst forsøger at forklare den fysiske verden ved hjælp af metafysiske metoder du ikke forstår at validere og sidestille med videnskabelige arbejdsmetoder. Hele molevitten falder alene dér på røven, og vi må klart konkludere, at sådan arbejder agnostikere slet ikke, for de vil aldrig forsøge at forklare og begrænse geo/astrofysik med metafysiske tankekonstruktioner, sådan tænker derimod kreationister, og dvs. lægprædikanten Arne…;)

Du sidder ubehjælpeligt fast i et uddateret livssyn, på hvilket grundlag du formulerer, at ”du ikke tror man vil kunne vide alt om universet”, en tåbelig påstand med tilhørende dårligt formulerede spørgsmål der ikke ka bruges til noget som helst!
Det er ateismen du her må forholde dig til, og vi må faktisk erkende, at det er aldeles uproblematisk at erfare og vide alt om jeres guder, for det er bare at undersøge de kreationer i kreationister har indviklet jer i for sandsynligt indhold, og så ellers fortsætte med at udrede jeres molevit med logik og sund fornuft. Sværere er det ikke Arne.

Så som du ser, er gudespørgsmålet ikke spor uforklarligt, det er bare en konstrueret fuglerede uden empirisk grund der let lar sig opløse med langt bedre værktøjer – en videnskabelig arbejdsmetode.
Naturligvis er universet ikke spor uforklarligt heller, sproget tillader os nemlig støt og roligt at formulere det observerbare univers på en måde der ka’ bruges til at skabe viden (sandsynlige forklaringer), nøjagtig som i alle andre forhold. Så det gælder for astrofysikken som i alle andre videnskaber bare om at klø på, og vedblivende forklare det der observeres på en logisk konsistent måde langt ud i fremtiden. Metoden har længe haft stor fremdrift, og har forlængst lagt forklaringsværdien i din himmelnissetro bag sig.
Det betyder ikke, at din tro ikke ka’ ha personlig værdi for dig, blot at du ikke ka’ forklare verden/universet med den. Og netop dette har altid været kernepunktet: at du netop forvrøvler videnskab med trosspørgsmål!

Jeg har aldrig set andet fra dig, end forsøget på at ville forklare verden med gudetro: for år tilbage, lagde du fx ud med at nivellere gudetro/ateisme. Senere ville du så nivellere tro/viden, og er faktisk fortsat ud af det spor med forskellige omsvøb og forklædninger, bag hvilke du brændende tror på, at gud har skabt universet og en mening med dit liv. Dét er hvad man ka’ udlede af din samlede produktion af meninger og spørgsmål!
Agnosticismen er fx kun interessant for dig, fordi den netop sætter døren på klem for gudens mulige eksistens – ateismen lukker døren, og er derfor uinteressant. Men du har slet ikke forstået det problematiske med agnosticismen, at agnostikeren som ateist betragtet må ha en gyldig grund til at sætte døren på klem for gudens indtrængning. Der må være en sandsynlig grund for tvivlens berettigelse, tvivlen må ha et tankeindhold, der ikke kun ka være tvivlen selv. Man tvivler fordi noget kan være muligt, og hvad er det for en viden om muligheden for at guden ka optræde i virkeligheden, der får agnostikeren til at sætte døren på klem?
Spørgsmålet må agnostikeren på forhånd ku besvare med en sandsynlig grund, ellers er der ingen grund til åbne for muligheden. Så hvis du bare vil tillade dig at tvivle uden sandsynlig grund, da må samtidig åbne for nissers, troldes og alle andre fantasiproduktioners mulige eksistens, men dermed bliver dit verdensbillede usandsynligt og ka’ ikke bruges til noget Arne. Og det er jo sådan set fundamentet hvorpå dine samtlige spørgsmål hviler, de har ingen eksistentielle referencer, ingen virkelighedsforankring, og er derfor bare dårlig metode. Men det er måske på den baggrund du vil sidestille tro og viden som ligeværdige alternativer? ;)

Så nej Arne, du fjumser bare, og det er derudfra vi ka lave lidt sjov og ballade her i tråden, men der er ingen gode grunde til at flette videnskabelige arbejder ind i morskaben, for de bygger ikke på dit fjums. Så set med mine øjne, er du bare blevet godt og grundigt misbrugt af suggestive religiøse kræfter, fortrinsvis kreationister har ført dig på afveje - det bliver man altså intet ”skæmmende” åndslys af Arne. Du er ikke just nogen sandhedssøgende oprører mod overnaturligt vås, tværtimod accepterer du den slags og bygger ligefrem livsanskuelse derpå…;)

mvh
Simon

Morn’ hr. lægprædikant..

Hvad jeg sir er egentlig bare, at du problematiserer verden ind i dit mystifistiske ”verdensbillede”, og at du slet ingen grund kan angive for dette, andet end dit i øvrigt misforståede åndsbegreb, som du jo bare har fyldt til randen med religiøs mystik og derfor har mistet enhver forklaringsevne, hvorfor der hverken er logik i, eller mening med dine spørgsmål såvel som dit mystifistiske verdensbillede, som i bund og grund bare er endt i meningsløst sludder ;)


Men hvis du på et tidspunkt er villig til og tør udfordre din mystik, ka’ du jo læse Thomas Wentzers introduktion til Væren & Tid, hvori også Sartres forståelse og frihedsbegreb får en tur i vaskemaskinen [ISBN 978 87 7129 656 3]. Ref. skyldes kun, at du altid vræler om ”væren”, men ikke ka’ forklare hvad du taler om.

Sproget drejer sig altså ikke bare om at forvrøvle alt man kommer i nærheden af, for derefter at kæle liv i våset med sin fantasi. Der findes altså andet at bruge sproget og særlig debatter til Arne. Jeg mener du i den grad ku nyde godt af lidt mere fornuft i dine betragtninger, som jeg mener kun er forankret i religiøs mystik ;)

mvh
Simon