1
registreret
(1 usynlig),
12
gæster og
958
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19557 - 11/08/2015 00:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Ohøj i natningen RM, Her lidt til maven - fra Erik Poupliers ”De fire årstider i Provence – forår & sommer” - det ka øjne godt ha brug for: Courgettes farcies. Farserede courgetter. Til 4 personer skal bruges: 6 courgetter (helst de runde) 150 g. pølsekød, 150 g. franskbrødsrester, 2 æg, 1 løg, 2 fed hvidløg, 1 lille bundt persille, salt, peber og muskat. Sær franskbrødsresterne i blød i koldt vand. Blancher courgetterne, del dem midt over, fjern det løse kød og kerner med en ske, hak denne masse i persillehakkeren, hak ligeledes løget, persillen og hvidløget og bland det hele med kødfarsen. Lad det derefter snurre i to spsk. olie på panden. Hæld vandet fra franskbrødet og mos det med en gaffel. Der må ikke være klumper. I en stor skål piskes de to æg sammen, og farsen blandes i. Salt, peber og friskrevet muskat tilsættes. Anbring courgetterne i et smurt gratinfad, fordel farsen, drys med et fint lag rasp pg anbring små smørklatter med jævne mellemrum. Bag det færdigt i ovnen. * Her følger en opskrift på en Quiche d’Asperges. I Danmark vil de fleste nok købe tærtedejen færdiglavet og klar til at fore tærteformen med, så vi starter her. Til fyld skal bruges: Ca. ½ kg. grønne asparges, 5 æg, 2 store spsk. crême fraiche (38 %), salt, peber og friskrevet muskatnød. Kog aspargesen i 20 minutter og skær den i småstykker som går gennem persillehakkeren. Tag dog nogle fra, helst hovedstykkerne, til pynt. Pisk æggene samme og bland dem godt med crême fraichen og derefter med de hakkede asparges. Smag til med salt, peber og muskatnød. Hæld det hele op i formen, pynt med aspargeshovederne og bag den i ovnen ved ikke for stærk varme. Quichen er færdig, når den er sprød og gylden. * Erik Pouplier er forfatter til en række herlige læseoplevelser, ikke mindst om det elskede Provence, som blev hans anden hjertenskær - http://www.litteratursiden.dk/forfattere/erik-poupliermvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19561 - 13/08/2015 06:49
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Go'morgen Simon Ja, og tak for mad og poesi. Jeg elsker begge dele ... og især det gode af kvalitet. Det vil jeg helst, også selvom det ikke altid bli'r ført ud i livet ... Hmmm. Men når idealer og realiteter når hinanden, er det så livgivende :)) Herligt at Litteratursiden også begi'r sig ud i madkunsten, og så mange tak for linket, som har fået mig til at søge og finde meget mer' af det go'e på skrift :)) http://www.litteratursiden.dk/blogs/s/20150812Det her er lige noget for mig og mine smagsløg, og det er også lige det foder og den kost, jeg i forvejen ynder at spise, når idealerne også når realiteterne Når det vilde lys slår gnister, stikker solens hjul i brand, koger som en heksekeddel havet omkring Skagen strand.
Fisk slår op med kløftet hale, måger skriger halsen lam. Solen farer over landet med en solstrålekam.
Blomster vågner op fra søvne sluger duggens sidste dråbe. Ud af dine bløde dyner! Søvn-forædte drømme-tåbe!
Se dig ud! Lige nu! Dagens timer kræver øjne! I det spæde morgenlys danser alle drømme nøgne.
Lyset vandrer gennem Skagen, banker på i alle huse. Morgenvindens bedste slægtning. Lysets leende Darduse.
Fra hans skulder stiger lærken, i hans lomme er dens rede. Lyset er den friske tanke. Uden sol kan intet hjerte banke.
***
Blomster vågner op fra søvne sluger duggens sidste dråbe. Ud af dine bløde dyner! Søvn-forædte drømme-tåbe!
Se dig ud! Lige nu! Dagens timer kræver øjne! I det spæde morgenlys danser alle drømme nøgne.
Eske Mathiesen (fra "Ind i gåsens vendekreds" 1977)
I like tomatoes ... https://www.youtube.com/watch?v=J2oEmPP5dTMGodmorgenhilsner og ha' en herlig dag fra RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (13/08/2015 06:56)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19570 - 16/08/2015 10:36
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Mojn dér..
Her lidt morgengodt til øjet, mens det i øret buldrer så smukt fra oven:
”Se, hvor kirsebærknopperne dog springer så smukt ud!”, sagde den poetiske M henført til vennen, der – som en anden Knagsted – kort efter surt bemærkede, ”jamen, hvor helvede sku’ de ellers springe hen?”…
Fra Morten Nielsens dagbøger, der just udkom på Det Poetiske Bureaus Forlag med forord af Arne Herløv Petersen og Morten Ruges sammenfatninger (og ”klip”) bagerst, et lille uddrag fra ”Regnskab for 1939”, der bringer minder om Rifbjergs undfangelse:
”For atten Aar siden i Aften var jeg en sød Drøm og et Foster paa 8½ Maaned. Nu er jeg den bitre Virkelighed. I Aar er jeg ligesom vaagnet og vokset, jeg har begaaet færre Dumheder end i 1938, og jeg har oplevet mere – indadtil. Min første lille Novelle fik jeg trykt i ”Vild Hvede” i januarnummeret i Aar. Det kom den tredje Januar paa min Fødselsdag.” Og… ”Jeg læser ikke helt som en Hest. Skriver Masser af Digte ind imellem Fagene, driver lange Dage og køber en Skrivemaskine paa Afbetaling. Skriver en Skitse ”To maa man være - .” Juli : Vap, Lise og jeg kører til København. Jeg kører Bilen til Grenaa. Det koster en Due livet. R. – Lidt”.
- Ak ja, den kærlighed og dens indre blødninger, der altid svæver som en rød tråd i menneskets liv og gerninger, selvfølgelig derfor også MN’s refleksioner, hvilket Halfdan Rasmussen anså for så privat, at de slet ikke skulle glimte i uvedkommendes øjne, og således mente, at de hæfter med MN’s dagbogsoptegnelser han havde liggende, men overleverede til Morten Ruge tilbage i 1990, ret og slet burde brændes. Det har Morten Ruge imidlertid ikke kunnet få over sig, hvad i hvert fald jeg så udmærket godt forstår – hvem ka’ brænde en elsket vens optegnelser over livet, efter dennes død? I stedet redigerede han så med hård hånd, klippede simpelthen navne og intimiderende passager ud af molevitten, der således befandt sig mellem hans bohave efter hans egen død, hvorfor dagbøgerne nu har hjemme i det kgl. biblioteks håndskriftsamling.
Nu ka’ du jo se RM, jeg ved ikke om du fik læst hans breve, ja om det havde interesse, der er jo så meget at ta’ sig til – men det ka’ jo være spændende med et kig i omstændighederne, dersom nogens liv bruser i øjnene, eller når livet kommer til udtryk musisk, og man søger forståelse i nogens meninger fra noget der uundgåeligt må betragtes som privat, som tilfældet var det med brevudvekslingen mellem Anne Marie & Carl Nielsen, der er blevet sat i montage med Ghita Nørby & Fritz Helmut - en for øvrigt vidunderlig oplevelse, der muligvis ligger et sted på nettet og glimter i glemsel, for sådan går det jo. I hvert fald ka’ Morten Nielsens dagbøger nu lånes på bib, og jeg har hygget mig godt i hans selskab, hvor hjertets udgydelser selvklart ligger i hver en blodpøl af ord, for poesi er dog ikke matematik, selv om 3 + 3 i begge tilfælde kan give 33. Men her lidt hjertebulder med Claussen’sk reference, for selvfølgelig vidste også MN hvor man ku’ søge råd, når det indre tordnede sammen i dybeste alvor:
”Jeg har læst tilbage” – skriver MN, og fortsætter: ”Mine betragtninger om hende: Karusel! Lad mig citere Sophus Claussen:
Elskede – det er en Ende, der kan gøre en Cicero stum, når man til Slut må bekende, at man er ulægelig dum!
--- På en Bænk på en Kirkegård
Nattens Dødning lyser, dens Skær er gult og hvidt, det flyder over Grave og Gitre og Stenenes blanke Granit. Nattens Dødning lyser i Himlens golde Skød, og skæret tar hele Haven ind i en iskold Død.
Dette hvide Ansigt og denne strenge Mund og disse sortblå Øjne der ikke ejer Bund: Du er død i Natten, du, som jeg mest har kær; død og forstenet i Natten – er mig dog lige nær.
Du er altid hos mig, du er mig altid nær… svandt din sjæl i Mørket, fulgte min Sjæl dig dér. Månens Stråler bygger omkring os en Kiste af Lys. Vi er to Døde i Haven, hvor Timerne fornyes.
Stille – stille – stille… Alting er stille i Nat. Selv vore bankende Hjærter tav og blev stille i Nat. Koldt som Lys i Stenen er vore Øjnes Skær. Vi er i Natten to Døde – og dog hinanden nær.
---
Dødens strenge Trækning der mildnes om din Mund; og Lyset glider atter fra Hjærtet til Øjets Bud. Du – dit Ansigt skinner som Kridt og Drivis hvidt Nu er dit Ansigt en Kvindes – Nu er dit Ansigt dit.
Du gik bort fra Døden, du gik tilbage her, jeg gik tilbage med dig, jeg er dig altid nær. Ild i vore Læber, de smelter Alt til Eet – Jeg kysser dit åbne Hjærte og Kysset er brændende hedt.
Alt har jeg begæret, alt mit Begær var du: Leve med dig – og svinde… Alting er fuldbragt nu. Nattens Dødning lyser, dens Skær er gult og hvidt: Og din og min er Døden, som Livet er dit og mit.
- Sophus Claussen.
Ak ja, kærlighed gør ulægelig dum, i hvert fald og til tider, temmelig stum – han er pragtfuld, den Claussen, samme er Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen samt usigeligt mange andre livsudøvere og nydere fra den tid. Det var ikke humor de manglede ;) Morten Ruge er bagerst i dagbogen ragende klar i fatningen - der ikke er poesi - når han kommenterer; man fornemmer fessors’ vid og humor, ligesom MN’s, der ku’ finde på at indrykke en annonce under Personlige:
UNG STUDENT Student fra Provinsen Høj, slank, hestepæreblond, søger Bekendt- skab med 10 unge Damer, 18 til 25. Åndelige inte- resser frabedes. Bill. mrk. Montus 4520.
*
Nå, ik’ mer spas fra mig. Nyd fortsat regnen og himlens dundren, der næsten er lige så frigørende som et hyl mosen – i hvert fald hvis man er mosekone –, arh der trænger nok nogle solstråler igennem, på et tidspunkt ..;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (16/08/2015 10:48)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#19573 - 17/08/2015 23:26
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Synes litteratursiden er sjov, dér finder man mange herlige sager for tørstige øjne, som fx dit link. I det hele taget, er kost jo et vigtigt middel til god helse – vi blir jo ikke ligefrem hvad vi spiser, mens vore spisevaner hurtigt ka’ få slukket energiomsætningen, eller ”flammen”, og det gælder selvfølgelig også i det grønne køkken. Men der findes jo meget let og lækkert mad blandt grøntsagerne, som udover at være lettere fordøjeligt for os, også tilfører os det mest basale eller nødvendige – selv om Erik Poupliers’ Barbaroux, nok ville ha’ dundret sin store slagternæve i bordet og skreget, at det lige præcis er den slags fiskehandlermisforståelser man ikke bør æde råt, og at det desuden er dyremishandling, eller i hvert fald uetisk, sådan at æde dyrenes mad, basta! En god bøf med grønt og god vin, ka’ jo også være herlig spise, altså hvis man som dyreven ka’ se sig selv i øjnene bagefter, ville så Bardot nok ha tilføjet; men prøv så lige, at efterlade tre store bøffer på bordet når tlf. ringer, mens to store vuffer passer på køkkenet, og se så, om venskabet mellem dyrene er lige så stort som vores til dem. Om ikke andet, må man altså nyde Erik Poupliers gode slagter og dennes spøjse oplevelser, det skaber simpelthen appetit. Små fine historier med lune glimt i det højtelskede Provence, ja jeg håber minsandten den gode Erik stadig lever og nyder sin alderdom dernede, for det har han fortjent – selv om det er så svært, at måtte leve videre uden sin soulmate, for det var jo hvad hun var.
En anden ting, RM, er Evert Taubes ”I Trubadurien”, som ka lånes på bib. – og som netop handler om poesien, og hvem er vel nærmere til at fortælle lidt om dén, end netop han. En herlig cd – som muligvis også ligger på YT…;)
Bedste sommerhilsner, Simon
Redigeret af Simon (17/08/2015 23:29)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|