Hej Arne,

Det glæder mig, at du kunne bruge ordene. Sandt at sige så inspirerer dit eksempel mig. Din eventyrligt enkle måde at fremføre dine pointer på er værd at misunde.

Nej, jeg fedter ikke. For jeg kan også rose Ole for hans evne til at formulere sig - og det selv om Ole skoser mig for både min skrivestil og min personlighed (som han dog ikke kender). Det samme gælder Hanskrist. En løber, en skribent, en gejst af rang!! Sikke en stamina!! Og han taler heller ikke ligefrem pænt om mig ... men ret skal være ret, og ros skal d'herrer have.

Og nu til debatten.



Jeg er af den mening, at man ikke kan betvivle sin egen væren, hvis den forstås som bevidsthed - og sådan tænker jeg, når jeg siger væren. Ja, man kan tvivle på, om man har en krop - for også den kunne man drømme op. Men drømmeren kan ikke siges at mangle sin bevidsthed.

Men så igen: Under meditation ændrer bevidstheden sig, og ens opfattelse af sig selv ændres radikalt. Så jeg kan nok ikke sige så meget om emnet alligevel ... gnostiker ... njaehæ, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Måske er stilheden og en væren uden ord mest rammende her.

Jeg må være svar - ord - skyldig i denne omgang

Arne, det glæder mig, at du nu debatterer igen. Jeg savnede dig i noget tid, hvor du var tavs. Men jeg ville ikke forstyrre dig. Din stilhed og din ro virkede substantiel - noget "ikke-noget" der også skulle have lov til at VÆRE.

T

Jeg har overhovedet ikke skiftet holdning i denne eller andre tråde, Arne, så det er blot en af dine sædvanlige fantasier.

Uanset hvad du mener at have læst, så har du aldrig læst et digt af Mevlana. Han kunne hverken engelsk eller dansk, og hans digte er skrevet på en gammel arabisk dialekt. De kan ikke oversættes, men er gendigtet i den personlige opfattelse, som den pågældende "oversætter" har af, hvad Mevlana har villet sige med sit digt. Det er ikke uden grund at araberne påstår, at koranen kun kan forstås på arabisk, for både ordenes betydning, dækningsområde og sprogenes forskellige syntaktiske opbygning gør en præcis oversættelse næsten umulig.

Med digte er det helt umuligt, for de benytter sig yderligere af både rim og rytmer og uoversættelige metaforer, og for arabisk vedkommende også af den kaligrafiske skønhed i skriftsproget.

Du mangler ganske enkelt sprogforståelse, Arne, og det viser sig bl.a. ved, at du kalder noget for meningsfuldt, som alle med sproglig viden kalder meningsløst. Din opfattelse af "Mevlanas digte" er ikke engang Lewis opfattelse, men kun din egen personlige opfattelse af Lewis forsøg på gendigtning, og den stemmer ikke engang med, hvad vi ved om personen Mevlana (Rumi) og hans livssyn, og som holdes i hævd gennem traditionerne i den sufistiske Mevlevi orden (de dansende derwisher).

Men sådan går det jo, når man tilbeder uvidenheden, og derfor ikke gider sætte sig ind i baggrunden for det, man læser.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Godmor´n Ole:

Egentlig blot en kommentar til din sidste sætning her:

Som jeg er skruet sammen, er det vigtigste da, hvordan hver enkelt i sit indre univers - (som er ren kærlighed) - får udbytte af/fotolker/får tingene (også de, som andre har sagt) til at falde i hak. ...

Kan sagtens "forstå" det, Arne her beskriver - og så må du da gerne kalde mig for "uvidende".

m.v.h.
zenia

Kære Zenia.

Der er en verden til forskel på blot at mangle viden og at have uvidenheden som et ideal at stræbe efter. Det er jo netop det sidste, jeg opponerer mod hos Arne, for han ønsker jo ikke at lære andre måder at anskue verden på, og endnu mindre at forstå andre mennesker. Det kan man jo ikke beskylde dig for. Du har jo netop gennem din tro accepteret, at det ikke nødvendigvis er "de andre", der er skyld i den manglende forståelse, men prøver at finde svaret i dig selv.

Du kan sikkert godt forstå, at når jeg skriver digte og læser mange digte, sidder i bestyrelser i kulturelle foreninger, dyrker musik aktivt ved at spille flere instrumenter, rejser verden rundt for at studere andre kulturer o.s.v., så mangler der ikke en spirituel dimension i mit liv, men det mener Arne altså, at jeg og alle andre ateister mangler, fordi vi også kan tænke rationelt.

Tag f.eks. sufismen, som Arne har rost og tilmed fremhæver digte af Mevlana (læreren) som sufisterne selv kalder ham. Da jeg blev interesseret i sufismen for mange år siden, tog jeg til Konya i Tyrkiet (sufismens højborg), talte med sufistiske ledere, læste en mase om Mevlana og andre sufister og lyttede til ney-fløjtens toner, som Mevlana kaldte "universets musik", og søgte at forstå sufismens idegrundlag. Sidste år tog jeg igen til Konya på Mevlanas dødsdag, for at opleve hvordan Mevlevi ordenen fejrede deres stifter og læremester gennem religiøse ceremonier.

På basis af denne viden kan jeg se, at Arne overhovedet ikke har fattet sufismens ide eller Mevlanas lære, men blot dannet sig et følelsesbetonet indtryk af, hvad det drejer sig om, og derefter citerer digte, som han hverken kan forklare indholdet af eller forstår selv.

Jeg har intet imod, at Arne kysser sin ikon, at du tror på mirakler, at Hans mener at have "iklædt sig Kristus" og at Thomas tror på Gideon Ouseleys falske evangelium, men jeg er modstander af, at man prøver at overtale andre til at antage de samme fantasier, som man selv har, og udråbe dem som en højere Sandhed. Alle mennesker burde have ret til at danne sig deres egen mening om livet baseret på deres egne erfaringer, uden påtrykning fra deres omgivelser.

Hvad der har gjort mig til et lykkeligt mennesker, vil ikke nødvendigvis være det samme, som vil gøre andre lykkelige. Jeg kan fortælle om mit syn på verden som en valgmulighed, men ikke som en Sandhed, for jeg mener ikke, at der eksisterer objektive sandheder. Hvert menneske må skabe sit eget syn på tilværelsen, og det skal vi kunne gøre frit, så længe vores opfattelse ikke resulterer i handlinger, der skader andre mennesker.

Mvh

Ole Bjørn :o)