annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19546651
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2611869
Åndelig Føde 2390593
Et andet syn 2155696
Så er der linet op... 1827418
Galleri
Lidt billeder fra min sidste tur til Israel
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 680 gæster og 191 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 22 af 603 < 1 2 ... 20 21 22 23 24 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16049 - 29/08/2013 17:58 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Lige en tilføjelse i ørenlyd i forhold til dit skriv :

Citat:
- og tænk så på den skov han nedlagde af papir, for at finde lige dén trætop, hvorfra ordenes musik kunne høres hjem! Jeg ka' godt li' hans musikalitet - selv om hans ører havde det bedst i diskanten.


Her fra havens bedste trætop ler
Top Svar Citer
#16052 - 30/08/2013 03:18 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM,

her lidt til alle hjertekamrene, fra blodets springflod i høj puls på dynens damp, til en tæerkrummende sørgmodighed - godt med lidt tragt på ordene, en spændevidde med rytmiske ordslag, god fornøjelse:

Alt og Damerne -

”Alf og damerne” troede jeg det hed
det blad, min moder købte hver uge.
Der var altid en dame på forsiden
og enkelte herrer indeni.
Men når jeg bladrede det igennem
fandt jeg aldrig et billede af en
der helt svarede til min forestilling om Alf.

Det var så meget mere forvirrende
som det i sig selv var utroligt
at de hver eneste uge
kunne skrive så meget nyt
om Alf og damerne!

Mærkelig mand, den Alf!
tænkte jeg beundrende
- og så alle de damer
dem på gaden
dem i tog og i sporvogne
og sikkert også alle de andre!
Hvor stor var ikke min skuffelse
da jeg lærte at læse.

O, damer! Og I, småpiger
som lærdom endnu ikke har ødelagt.
Tænk engang imellem
på stakkels, gamle Alf.

Tag ham med i jeres aftenbøn.
Lad ham nu og da få
en beskeden plads mellem jeres pinsler
eller popstjerner, hvem I nu drømmer om
så han ikke altid skal gå hjem alene.

- Henrik Nordbrandt.

Efter et bal i Stockholm Län -

Det sidste tog er kørt forlængst, veninde,
så vi har langt at gå. Men det er nat
og stjernevejr og varmt som ingensinde.

Å der er veje nok, som vi kan vælge.
Een vej går hjem, en anden nedenom.
Tre løber lige lukt til Södertälje.

Jeg har din venstre hånd. stræk højre lille
ud mod den vej, du allerhelst vil gå,
men vælg for min skyld den, der er så stille.

For jeg kan li at lytte til din tanke,
der siger ting, de samme ting igen.
Veninde, lad mit hjerte om at banke.

Vi bruger uvant varsomt vore sanser.
Her dufter mildt af kløverdug og dyr.
Hvem vil vel sige noget, om vi standser.

Din hvide kjole ser mig i øjet.
Din hvide stemme leger mod min mund.
Jeg sier. Jeg er blå og slidt i tøjet.

Nu skal vi møde det, vi ikke kender
og derfor ikke har et navn at gi,
før vi engang er der, hvor vejen ender.

Imorgen er vi borte for hinanden.
Imorgen er nat igår. Og du
og jeg har pokkers ondt et sted bag panden.

- Frank Jæger.

Og her én fra ordspinderen, den skjælm – som ku’ så fint, ja han ku’ slet ikke la’ vær med at ku’ ku’:

Gensyn -

Jeg blændes lidt igen ved at se dig
og standser og står stille for dit nik.
Du er ny som dit eget nye forår
og som lyset der brydes i dit blik.

Du er smuk og den samme og en ny
i en kjole og en hat, jeg ikke kender.
Men jeg selv er en ubarberet satan,
der forlegent står og ser på dine hænder.

For selvom du er fremmed – og en andens,
og er hans, nu i dette mødes stund,
står legender om noget som er hændt os
som tegn i din hånd og om din mund.

Du har ord med, som jeg engang har sagt dig.
Og den, der idag går med dig hjem,
han skal høre i dit hjertes konkylje
den lange tunge susen af dem.

Du er ny som dit eget nye forår.
Men som det har du hemmeligt med:
ting der altid vil ånde i det skjulte
som overstået ømhed og fortræd.

- Morten Nielsen.

Morgenmåne –

Imorges bankede månen
på mine ruders spejl
som en nylig renset
tommelfingernegl.

Klare stjerner sad
som fine nervetråde
på den store hjerneskal,
der hvælver vores gåde.

De første svage lyde
fra en by, der vågner op,
trængte gennem ruden
fra vore gåders krop.

Skraldevognens ramlen,
gamle hestes trasken
og mælkedrengens skramlen
med flaskernes tasken.

Og meget længere borte
hørtes havnens skibe tude,
mens stjernerne forsvandt
fra min morgenhimmelrude.

Men månen var forsvundet
ved vækkeurets kalden,
og solen stod på himlen
som et hul i hjerneskallen.

- Ove Abildgaard.

Under nattens hattepuld –

Jeg dykked i dine øjne
som ænder i mosevand.
Drak af dine læber
som kalven af en spand.

Sank i dine bryster
som i en dynge hvede,
og mine lunger blæste
som bælgen i en smedie.

Da alt igen var stille,
som sammensmeltet guld,
spandt vi os i søvn
under nattens hattepuld.

- Ove Abildgaard.

Her et særligt digt af Halfdan Rasmussen om Morten Nielsen; et kærligt venskab der havde fremtid i sig, lige indtil den dag det blev revet midt over for bestandigt – af dem. Det har været nødvendigt men svært at skrive, som når chokket dirrende rammer dig, og ordene nøgne søger vej, over tabet af det pulsslag, der aldrig mere kommer sig.

Morten Nielsen –

Vågen skønt mørket omkring mig
er tungt og dybt af søvn
søger jeg ind til noget
jeg ved er tilendebragt.
Søger jeg mod en verden,
der kalder bag mørket her
med ord jeg har lært at elske,
ord som den dreng har sagt.

Mørket er svøbt om hans hænders
ensomme, kolde død
og dog er hans store hjerte
åbent i denne stund.
Jeg hører det banke dæmpet,
dæmpet som nætters regn,
og ser hvor ordene vågner
til liv bag hans mørke mund.

Nu bøjer han sig fortroligt
over det slidte bord
og håndens levende linjer
kærtegner bog og pen.
Nu tænder han langsomt piben.
Ord der er blå som røg
griber hans hjertes rytme
og dier som børn af den –

Sådan kendte jeg drengen.
Sådan blev drengen mand.
Hans hænder er ikke kolde
og døden er ikke nær.
For dybt i hans dybe øjne
er fygende sol og sne.
Og under hans hænders varme
går blodet som blæst i trær.
__ __ __

Jeg ser dig et tidligt forår
vandre uroligt hjem
over de mørke markers
smeltende fuglespor.
Du taler om dine digte.
Du søger dig selv i dem
og blotter dit sind i strofer
af skønne og sære ord.

Himlen og himlens fugle.
Hver lille nænsom ting
banker sin varme rytme
under din pandes hvælv.
Blæsten indover fjorden
og drengen du vandrer fra
mødes i vers der lever
stærkere i dig selv.
__ __ __

Altid på vej mod noget
du følte dig kaldet til.
Bundet til det i livet
som voksede stærkt og ømt.
Søgende mod dit eget
frugtbare drengesind
fandt du dig selv bag syner
og drømme du havde drømt.

Du taler dig fri af angsten.
Du taler dig angsten nær,
Strider med ord der kæntrer
mod drømmenes blinde dør:
»Vi vandrer med døden i os,
vi der er unge nu.
Og dog er vi selve livet
nærmere nu end før.«

Vi vandrer med døden i os!
Nogen vil slå os ned.
Mange gik ind til døden
pint og forfulgt af dem.
Ære være de unge –
unge som du min ven.
Unge som livets korte
skygger der bær os hjem.

Ung, men med verdens hjerte
undrende i din hånd
gik du med tusinde andre
ind i dit efterår.
Somre skal blive tilbage,
bølger af sol og regn.
Meget blev taget fra os.
Alt, hvad du var, består.
__ __ __

Vågen skønt mørket omkring dig
var tungt og dybt af søvn
søgte du ind i livets
mørke og enkle ord.
Det stormer med rød september
ind mod din barndoms land.
Løvet falder som skygger
over dit skrivebord.

- Halfdan Rasmussen.

Halfdan Rasmussen har også skrevet et andet smukt digt der hedder ”Ensomhed”, som er skrevet efter besøg på kirkegården med Mortens far. Lige så sprællevende og vittige hans ord springer rundt, lige så malende slår det tragiske én ret op i ansigtet. Han er en fremragende digter, der ligesom Morten har noget på hjerte. Forøvrigt minder digtet herover meget om Morten Nielsens stil, ja det emmer af eget liv, hvilket viser noget om begge d'herres store talent.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (30/08/2013 03:55)
Top Svar Citer
#16054 - 30/08/2013 10:20 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
WAUW tommelop
Så er der servetet morgenmad all inclusive i sengen på en sølvbakke yeah

Jeg vil ta' for mig af retterne med velbehag blinker



Redigeret af RoseMarie (30/08/2013 10:27)
Top Svar Citer
#16094 - 07/09/2013 11:53 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon (og alle andre med interesse for lyrik og musik) smiler

I går var det fredag, i dag er det lørdag ... og derfor et Fredagsdigt, som det står skrevet af Susanne Jorn :

"Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At olivenkviste og hvide duer er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At frihedens månehvide lys er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At rød, gul, grøn, blå og violet er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At ikkevold, ikkevold, ikkevold er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At medfølelse og medborgerlighed er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At sindsro og ligeværdige drømme er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At livsglæde, ærlighed, kærlighed er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At svirrende svaler og solsortesang er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At toner i ord, toner i ord, toner i ord er sagen.

Det står skrevet i stjernerne om fredagen
At digtets kraft og poesiens magt er sagen."


Fredag gik, lørdag kom, og i morgen bli'r det søndag ;)

... og som en hyldest til Halfdan og til livet som var, som er, og til det som kommer.


Og så lige et enkelt digt mere fra Susanne Jorns håndskrift :

"Som billedhuggeren
former stenen fra bjerget,
former digteren
kvintillioner af ord
fra vokabulariets bjerg.

Jeg bruger
min hammer og mejsel
mens jeg sætter ord på Verden
og ordenes begrænsninger
ikke findes i bjerget."


Sensommerhilsner i september fra RoseMarie


Redigeret af RoseMarie (07/09/2013 12:20)
Top Svar Citer
#16107 - 14/09/2013 14:09 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157

Stadig er det sensommer i september ... i hvert fald lige i dag med. Lyset er blidt og beroligende, luften er frisk og frejdig ... og digtet er så fuld af håb og livsmod :

Og der skal endnu komme den dag,
hvor blå grotter vil revne,
hvor jorden vil dækkes af dug,
hvor foråret vil favne efteråret.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor efeu vil sprænge krukker,
hvor røde myrtegrene vil regne,
hvor vandhyacinter vil forkulle.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor stenurt vil springe ud,
hvor ukendte øer vil blotlægges af havet,
hvor fortidens tegn vil skylle mod kysten.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor tanken skal nå den højeste himmel,
hvor blikket skal skue så langt som aldrig før,
hvor purpurfarvede silketråde skal svøbe sig om kroppen.

Og der skal endnu komme den dag,
hvor de sidste ord skal forblive.
På dette sted.
Usagte

Annemette Kure Andersen


Mellemrumshilsner fra RoseMarie smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 22 af 603 < 1 2 ... 20 21 22 23 24 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
31/10/2024 20:35
Vigtige præciseringer
af somo
30/10/2024 21:03
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
28/10/2024 12:40
Bibelen Leth fortalt
af Anonym
26/10/2024 06:34
Gud
af Hanskrist
23/10/2024 11:28
Nyheder fra DR
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 23:28
Her er kvartfinalerne i pokalturneringen
31/10/2024 22:50
Gummiarmen lurede, men Rune spiller sig ..
31/10/2024 22:03
Bro i Norge ødelagt af uvejr
31/10/2024 20:32
På mandag bliver gennemkørende biltraf..
31/10/2024 20:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Trump indgiver søgsmål mod tv-station ..
31/10/2024 21:47
Amazon slår forventningerne med øget s..
31/10/2024 20:37
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 20:27
Familiesatire fra TV 2 hædres ved prisu..
31/10/2024 20:00
Apple slår Wall Streets forventninger
31/10/2024 19:55