Hej Ole..

”Simon har nu produceret 3 indlæg, hvor han "tilbageviser" alt, hvad jeg ved om samfund, biologi, Dawkins, teologi og om hvordan en debat skal foregå. Utroligt så klog han er på næsten alle områder”.

- Det er kort sagt bare en omgang sludder du får skrevet tilbage i tråden, hvor demokratiet, evolution og Dawkins tilføres dine egne idéer, som jeg nu engang synes du selv skal argumentere for værdien af, i stedet for at pålægge andre dem. Ingen er desuden fri for at sludre engang imellem, vi er bare mennesker og dette er en debat, ikke en undervisningssituation..;)

mvh
Simon

"Det ser ud til, at der af en eller anden grund er faldet et stykke ud af min kommentar til treram.

Der skal stå: "og at en roman af Maria Helleberg forklarer demokratiet langt bedre end han kan".

- Romanen Valeria af Helleberg, handler slet ikke om demokratiets væsen, og det var heller ikke pointen i min reference, Ole!

mvh
Simon

"Men jeg nyder alligevel skønheden, den ufattelige storhed - og følelsen af lykke. Og det kan vel ikke gøre så farlig megen skade".

- Næh, det er jo også en beskrivelse af en oplevelse, og når bare vores oplevelser af det at evne at være eksistenser ikke forveksles med verden omkring os som en fantasi, da sku' vi være nået et pænt og fornuftigt stykke væk fra kristendommen o.a. religiøse idéer om naturen i og udenfor mennesket, ja vores placering i en fælles verden som vi jo må forsøge at forstå - hvis vi fx skal skabe et liv med mulig lykke - ikke sandt? ;)

mvh
Simon

Et eller andet sted undervejs er kæden hoppet af for dig, Simon. Jeg skrev jo klart og tydeligt, så det ikke kunne misforstås:

Du skriver nu, at en debat ikke er en "undervisningssituation", og det står ganske klart for enhver, at du ikke mener at kunne lære noget af en debat, for hvad alle andre mener (inklusive Dawkins og Mogens Herman) er åbenbart kun sludder i dine øjne.

Du bidrager heller ikke selv med noget af værdi for andre, bortset fra at citere nogle store digtere, som du kan lide, men i modsætning til RoseMaries citater er dine citater tilfældige og irrelevante, og der følger ingen argumentation med om hvordan du mener, at digtet skal forstås.

Tilsyneladende er en debat for dig blot en lejlighed til at fortælle verden, at enhver, der giver udtryk for en anden opfattelse end dig, er en idiot, der kun kommer med sludder. Jeg har en helt anden opfattelse end dig, Simon, så derfor anser jeg en debat med dig som både ufrugtbar og komplet nyttesløs. Selv Hanskrist forsøger i det mindste at argumentere for rigtigheden i sine påstande ved at henvise til hans fortrukne teologers udtalelser.

Er det efterhånden sivet ind, Simon, eller skal jeg klippe det yderligere ud i pap? Du har i mine øjne intet positivt at komme med.

Ole Bjørn :o)

Hej Ole..

Hvis vestlige demokratier havde bygget på en arbejdsfilosofi om selve individets lykke, havde ethvert vestligt demokrati naturligvis indarbejdet lykken i arbejdsplaner indenfor ethvert arbejdsområde i demokratiske samfund, men det er slet ikke tilfældet Ole – og er jo ikke hvad repræsentative demokratier rundt omkring os handler om! Og dét er grundlæggende hvad jeg har skrevet til dig. Men for det første begriber jeg ikke hvor du har fået den skøre idé fra, og for det andet ikke hvordan du dog havde forestillet fri demokratier udvirke sig med slige dogmer i blyhatten – der jo viser meget mere om tanker man havde tilbage i enevælden. Så hvor har du fået den idé fra, at demokratiers formål er at skabe lykke og hvor ser du en sådan lykke defineret for individet i noget vestligt moderne demokrati?

Hvad angår tankeforholdet mellem moderne demokratier og evolution, ja så er det eneste tankeforbund selve artsmangfoldets (og derved individets) overlevelse gennem stærke kulturformer, der kan associeres til små kultursamfund i naturen i øvrigt, men altså også dér en driftsøkonomi med overlevelse som formål og ingen defineret form for individuel lykke.
Det ville selvsagt også være yderst problematisk at skematisere lykken i fast form, da den kan opstå ganske uafhængig af samfundets art og som konsekvens af tilfældet – ja det nærmeste vi kommer den slags, må være når ”livsstilstosser” sætter sig for at udråbe verdens lykkeligste land, hvilket jeg overhovedet ikke kan forbinde med det vidde livssyn du tidligere har udtrykt dig om på debatten; ja faktisk har jeg tværtimod forstået dit menneskesyn mere komplekst, ku’ man måske sige.. ;)

Jeg synes vi idet mindste skal være glade for ikke at generere politikere der blander sig i menneskers lykke, at de afholder sig fra at blande sig i privatlivet, nu vi har rigeligt med realistiske forventninger at forestille dem, ikke sandt?

mvh
Simon