Jeg har jo sagt, at du har gode anlæg for filosofi, Michael. At dine konklusioner ikke altid kan holde vand, er jo en skæbne, du deler med alverdens filosoffer.

Her bevæger du dig ind på sprogfilosofiens område, og fejlen er, at du ikke starter fra bunden med at definere, hvad sprogforståelse handler om. Derfor kommer du også til nogle fejlagtige konklusioner, bl.a. om sandhed og erkendelse.

Sprog er et kommunikationsmiddel. Dets opgave er ikke at definere sandheder, men at overføre informationer fra et menneske til et andet. Shannon og Weavers informationsteori har fastslået under hvilke betingelser alle former for kommunikation må arbejde, og Wittgensteins sprogspilsteori har fastslået betingelserne for sproglig kommunikation.

Den første og vigtigste betingelse er selvfølgelig, at man taler samme sprog. Dette burde være indlysende, men forvirringen opstår fordi de fleste ikke forstår, at vi ikke deler sprog, sådan at forstå, at vi hver især har en individuel opfattelse af ords betydning. Konteksten bliver derfor meget vigtig, for ved hjælp af denne kan vi indkredse de enkelte ords betydning til et fælles område. Det er derfor, at ord og sætninger taget ud af deres kontekst giver anledning til så mange mistolkninger, bevidste eller ubevidste. Du er selv inde på det, når du taler om at lytte og lade modparten tale færdig.

Absolutte sandheder eksisterer kun i logikken, hvor de optræder som specifikke relationer mellem veldefinerede begreber, som der hersker enighed om. Alle andre "sandheder" repræsenterer blot individuelle opfattelser af iagttagne korrelationer, og er altså subjektive meninger.

Denne hurdle var også i århundreder et problem for videnskaben, fordi religiøse definitioner af ordene forhindrede både en forståelse af fænomenerne og en frugtbar udveksling af informationer. Først da videnskaben gik over til at anvende et veldefineret fælles sprog, kunne naturfilosofien omsættes til brugbare resultater at bygge videre på, og dette videnskabelige fællessprog er matematik. Det udvikler sig stadig med nye ord og begreber, og bliver dermed i stand til at forklare mere og mere af virkeligheden.

Menneskelige dagligsprog, som findes i tusinder af udgaver, rummer hver især (fagsprog inkluderet) mindre end 500.000 ord og begreber, og de rækker langt fra til at beskrive universet's nuancer, selv hvis vi kunne blive enige om betydningen af hvert enkelt ord. Når dertil kommer at forskelle i sprogstrukturer gør det umuligt at oversætte præcist fra et sprog til et andet, bliver forvirringen komplet. Det indså allerede forfatterne til det gamle testamente. Myten om Babelstårnet illustrerer jo netop, at den babelske sprogforvirring gør det umuligt at beskrive universet. De havde dog ikke fantasi til at forestille sig, at menneskene kunne konstruere et fællessprog, som gjorde det muligt. Masser af mennesker (heriblandt Arne) tror derfor fortsat, at vi aldrig vil kunne forstå det hidtil uforståelige.
Men alle videnskabens grænser har vist sig kun at være midlertidige.

Hvem kan f.eks. forestille sig, at vore efterkommere en dag vil blive i stand til at flytte rundt på himmellegemer. Ikke desto mindre er det en teoretisk mulighed som videnskabsmændene i SETI (som leder efter liv i universet) regner som en teoretisk mulighed. De baserer det på det dokumenterede faktum, som kaldes sommerfugleeffekten, at gennem at styre en lille energi kan man styre en større.

Hiroshimabomben er et glimrende eksempel. Dens kraft oversteg den samlede menneskeheds kræfter, men den skyldtes kun at vi have fundet en metode til at omdanne en sjettedel gram uran 235 til ren energi. Ikke så mærkeligt at Oppenheimer efter den første prøvesprængning i Los Alamos udbrød: I have become a shatterer of worlds. Han forstod nemlig rækkeviden af, hvad denne forskning kunne føre til.

Men det korte af det lange er, Michael. Sæt dig ind i Wittgensteins sprogspilsteori og informationsteorien. Så får du et væsentligt bedre grundlag for din sprogfilosofi.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Ja, Arne, jeg forsker i høj grad i kommunikationen på trosfrihed.dk, og jeg eksperimenterer da også med forskellige udtryksformer som en del af min medvirken.

Det er en væsentlig del af den meste videnskabelige forskning at anstille eksperimenter, hvis det er muligt. Astronomer er af gode grunde afskåret fra at gøre dette, men i den forskning, som giver mulighed for gennemførlige eksperimenter, er forskeren altid selv en del af eksperimentet. Det blev som bekendt fastslået af Niels Bohr.

I mit materiale indgår selvfølgelig både mine egne eksperimenter og min iagttagelse af, hvordan kommunikationen forløber mellem andre deltagere. Det ideelle ville være, hvis jeg også havde et grundigt kendskab til hver enkelts baggrund, men der har jeg valgt at respektere privatlivets fred, så jeg kun forholder mig til de oplysninger, debattørerne selv fremkommer med.

Jeg gør dog en undtagelse med troldevirksomhed. Jeg har intet imod at bruge min viden til at afsløre f.eks. Thomas, når han prøver at skrive under forskellige pseudonymer eller anonymt, for at give et indtryk af, at han er en anden.

Uanset hvad der står i min profil, hvad der i øvrigt også er korrekt, så har jeg jo aldrig lagt skjul på, at jeg er kommunikationsforsker. Det har jeg oplyst mange gange, så det er der næppe nogen, der er i tvivl om.

Om hvorvidt mine eksperimenter er gavnlige eller skadelige for trosfrihed.dk har du ingen kompetance til at afgøre. Jeg har fra starten frasagt mig enhver redaktionel indflydelse, for netop at kunne forske som deltager på lige fod med alle andre. Men mine mange indlæg som videnformidler er i hvert fald ikke skadelige. De tiltrækker både læsere og højner videnniveauet hos mange. Det har jeg fået masser af tilkendegivelser om.

Det ville have været gavnligt, hvis mit oprindelige design havde kunnet gennemføres, for det kunne have givet værdifuld viden om, hvorvidt man kan kombinere fuld ytringsfrihed og seriøse debatter. Hidtil har det ikke vist sig muligt på grund af troldevirksomheden.

Det skulle vist være et fyldestgørende svar på alle dine spørgsmål, Arne.

Ole Bjørn :o)

”Et andet almindeligt spørgsmål til de to er, om gives en naturalistisk forklaring på naturlovene oprindelse – og hvad der kan være årsag til naturlovenes uhyre præcise finjustering..?
Her henviser Dawkins og Krauss til det hypotetiske multivers, der har eksisteret uden nogen begyndelse”.

- Hvad er det lige præcis du finder usandsynligt?

Angiv gerne et sandsynligt alternativ, for du må logisk set ha et alternativ til kosmologers forklaringsmodeller.

”Quantum entanglement er et glimrende eksempel på dette. Det strider tilsyneladende imod kausaliteten, for så vidt den søges forklaret med lokale årsager, men kausaliteten er klart til stede i den matematiske forklaringsmodel i kvantemekanikken, og den er som bekendt bevist klokkeklart i praktiske forsøg med virkelige partikler.

Med vore sanser kan vi ikke fatte universets kompleksitet, men det kan vi med vore matematiske evner. Derfor har videnskaben intet behov for guder og teologer til at forklare universet. Det kan vi skam godt uden dem, og vi bliver meget klogere hver eneste dag”.

- Men der hvor snakken går af sporet, er jo der hvor der slet ikke fremmes et mere sandsynligt alternativ til nuværende forklaringsmodeller – guder ville fx ikke tilføre en bedre forklaring, tværtimod, den blotte ”mistro” med forkærlighed til guddommelig overtro heller ikke, m.a.o. flagrer kritiske spørgsmål til kosmologi bare rundt i luften uden mål og med.
Det værste er faktisk, at man underneden netop lurer denne tiltro til egne sanser og oplevelser derfra, selv om alt og hele historien viser alt om at disse ingenlunde er værd at tillægge større tillid. M.a.o. var man altså nødt til at skabe nogle pålidelige værktøjer, og det er så i kraft bedre viden og større præcision i forklaringer så dagens lys. Jeg mistænker faktisk div. troende her for grundlæggende at ville føre civilisationen tilbage til en tid hvor alt afhang af menneskets sanseapparat, hvis de havde haft magt som de har agt, og netop dét synes jeg ser frygteligt ud anno 2014! Ikke mindst fejlfortolkes dels ateister, dels forskere og endelig viden som sådan, som om den var ment at skulle kæle for behagesyge mennesker, ak! ;)

mvh
Simon