|
0
registrerede
52
gæster og
1472
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Debat-etik?
|
Jeg har jo sagt, at du har gode anlæg for filosofi, Michael. At dine konklusioner ikke altid kan holde vand, er jo en skæbne, du deler med alverdens filosoffer.
Her bevæger du dig ind på sprogfilosofiens område, og fejlen er, at du ikke starter fra bunden med at definere, hvad sprogforståelse handler om. Derfor kommer du også til nogle fejlagtige konklusioner, bl.a. om sandhed og erkendelse.
Sprog er et kommunikationsmiddel. Dets opgave er ikke at definere sandheder, men at overføre informationer fra et menneske til et andet. Shannon og Weavers informationsteori har fastslået under hvilke betingelser alle former for kommunikation må arbejde, og Wittgensteins sprogspilsteori har fastslået betingelserne for sproglig kommunikation.
Den første og vigtigste betingelse er selvfølgelig, at man taler samme sprog. Dette burde være indlysende, men forvirringen opstår fordi de fleste ikke forstår, at vi ikke deler sprog, sådan at forstå, at vi hver især har en individuel opfattelse af ords betydning. Konteksten bliver derfor meget vigtig, for ved hjælp af denne kan vi indkredse de enkelte ords betydning til et fælles område. Det er derfor, at ord og sætninger taget ud af deres kontekst giver anledning til så mange mistolkninger, bevidste eller ubevidste. Du er selv inde på det, når du taler om at lytte og lade modparten tale færdig.
Absolutte sandheder eksisterer kun i logikken, hvor de optræder som specifikke relationer mellem veldefinerede begreber, som der hersker enighed om. Alle andre "sandheder" repræsenterer blot individuelle opfattelser af iagttagne korrelationer, og er altså subjektive meninger.
Denne hurdle var også i århundreder et problem for videnskaben, fordi religiøse definitioner af ordene forhindrede både en forståelse af fænomenerne og en frugtbar udveksling af informationer. Først da videnskaben gik over til at anvende et veldefineret fælles sprog, kunne naturfilosofien omsættes til brugbare resultater at bygge videre på, og dette videnskabelige fællessprog er matematik. Det udvikler sig stadig med nye ord og begreber, og bliver dermed i stand til at forklare mere og mere af virkeligheden.
Menneskelige dagligsprog, som findes i tusinder af udgaver, rummer hver især (fagsprog inkluderet) mindre end 500.000 ord og begreber, og de rækker langt fra til at beskrive universet's nuancer, selv hvis vi kunne blive enige om betydningen af hvert enkelt ord. Når dertil kommer at forskelle i sprogstrukturer gør det umuligt at oversætte præcist fra et sprog til et andet, bliver forvirringen komplet. Det indså allerede forfatterne til det gamle testamente. Myten om Babelstårnet illustrerer jo netop, at den babelske sprogforvirring gør det umuligt at beskrive universet. De havde dog ikke fantasi til at forestille sig, at menneskene kunne konstruere et fællessprog, som gjorde det muligt. Masser af mennesker (heriblandt Arne) tror derfor fortsat, at vi aldrig vil kunne forstå det hidtil uforståelige.
Men alle videnskabens grænser har vist sig kun at være midlertidige.
Hvem kan f.eks. forestille sig, at vore efterkommere en dag vil blive i stand til at flytte rundt på himmellegemer. Ikke desto mindre er det en teoretisk mulighed som videnskabsmændene i SETI (som leder efter liv i universet) regner som en teoretisk mulighed. De baserer det på det dokumenterede faktum, som kaldes sommerfugleeffekten, at gennem at styre en lille energi kan man styre en større.
Hiroshimabomben er et glimrende eksempel. Dens kraft oversteg den samlede menneskeheds kræfter, men den skyldtes kun at vi have fundet en metode til at omdanne en sjettedel gram uran 235 til ren energi. Ikke så mærkeligt at Oppenheimer efter den første prøvesprængning i Los Alamos udbrød: I have become a shatterer of worlds. Han forstod nemlig rækkeviden af, hvad denne forskning kunne føre til.
Men det korte af det lange er, Michael. Sæt dig ind i Wittgensteins sprogspilsteori og informationsteorien. Så får du et væsentligt bedre grundlag for din sprogfilosofi.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
