0
registrerede
793
gæster og
87
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#17010 - 20/04/2014 13:58
Re: At være ateist
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej Ole..
”De er jo copypastede. Jeg påstår, at det er dig og dit citatfusk, der prøver at fremstille dem forkert, der er urigtigt”.
- Det er jo den eneste måde Arne ka’ få sine idéer om noget guddommeligt (særlig i universet) proppet ind i en sammenhæng, han hverken kender eller forstår.
”Det afsnit om Einstein, som du hev ud af sin kontekst, kan jo ikke stå alene, fordi det så giver indtryk af, at formålet med EPR eksperimentet var at påvise entanglement, hvor det tværtimod havde til formål at modbevise fænomenet”.
- Man må bare forstå udgangspunktet for, hvorfor helligfranzen her overhovedet gider snakke om Einstein og videnskaber i øvrigt, ja om ateisme, og det skyldes bestemt ingen interesse overhovedet for højenergifysik osv. Havde manden det mindste begreb skabt om det han kværner løs om i gentagelse på gentagelse, havde vi jo set argumenter. Når bare en evt. læser forstår det, er alt afklaret, og læseren forstår dermed meningen med disse indlæg på debatten.
”Det fremgår jo klart af Gyldendals foregående afsnit om årsag/virkning forholdet, som du snedigt undlader at citere. Du prøver altså at foregive, at Gyldendals leksikografer bakker din forklaring op, og det er en grov løgn”.
- Han er desværre ikke i stand til at forstå det Ole, og ”debatterer” derfor ligesom Somo. Det er bare praktisk for Arne (og Somo og hønsemand) at hive passager ud af deres rette sammenhæng, for med citatet at insinuere, at fx Einstein, ja en hvilken som helst faktor, tænker sig livet osv. ind i den mening Arne har så kær: at nogen må ha’ forordnet alt hvad videnskaber beskriver, at en gud på deterministisk vis har skrevet hans skæbne, og derfor, at den meningsløshed han netop oplever i kontakt med biologisk livsudfoldelse, kan tilskrives en ”højere mening” ved bare at placere himmelnissen i forskriften. Pointen er jo, at han har ”følt” livets guddommelige skabelse ved netop at tolke livet ind i en omgang overnaturligt ruskomsnusk forfattet af mennesker der heller ikke interesserede sig en døjt for andet end religiøse riter, med hvilke mennesket, anthropoidernes vidunderbarn, tillægges præcis den guddommelige betydning der passer Arnes selvfølelse så gudsjammerligt vel. Det kan jo ikke nytte, at nogen ligesom ekskluderer den fysiske verden fra riterne Ole, derfor må vores lille helligfranz her for enhver pris tolke netop dén ind sit meningsfyldte sindbillede af verden. At det var på denne facon religioner fik isoleret sig fra oppegående mennesker, skænker han ikke en tanke, for det ville jo indebære en mere kritisk analyse af hans egne motiver for at sidde her og misforstå videnskabers hensigter og betydning, ja ateismen idet hele taget. Det er kvasifilosofi og pseudovidenskab, simpel kreationisme - videnskab der guddommeliggøres - der har Arnes interesse, og sådan har det alle dage været.
Mvh Simon
Redigeret af Simon (20/04/2014 14:10)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#17015 - 21/04/2014 07:54
Re: At være ateist
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
I dag 21/04/2014 01:00 skriver Ole - omsider - i chatten:
Der er da ikke noget galt med Gyldendals forklaring, Arne. Det må vel så betyde, at også Ole bøjer sig for ordene hos Gyldendal (klik for den fulde tekst) om ateisme, herunder bl.a.:
Ateismens storhedstid faldt i 1800-t., da ateisme blev forbundet med troen på, at det historiske fremskridt gjorde religion til et overstået stadium i menneskehedens historie. Auguste Comtes tese om menneskeåndens tre stadier, det teologiske, det metafysiske og det videnskabelige, er udtryk for en sådan overbevisning. "Naturen" eller "Fremskridtet" blev erstatningsbegreber for "Gud".
Ludwig Feuerbach anså gudsbegrebet for at være en projektion af menneskehedens egen uendelighed: "Bevidstheden om det uendelige er intet andet end bevidstheden om bevidsthedens uendelighed" (1844); det var en tankegang, der fik betydning for Karl Marx.
Nogle årtier senere forsøgte Friedrich Nietzsche tilsvarende at frigøre de kræfter, som "den kristne slavemoral" holdt nede. Til forskel fra sin samtid var Nietzsche dog klar over, at "Guds død" medfører en altomfattende nihilisme.
Med Charles Darwins evolutionsteori (1859) blev ikke kun fysikken, men også biologiske livsprocesser forklaret uden henvisning til Guds formål. Menneskebilledet forvandledes gradvis. "Det er i virkeligheden hjernens fosfor, der tænker i os", skrev Feuerbach omkring 1850, og forestillingen om sjælen som en sindrig maskine kaldte på mange følelser.
I 1920'erne brød den deterministiske årsagsforklaring sammen i kvantefysikken. Dermed begyndte grundlaget for den videnskabeligt funderede ateisme at smuldre. Naturvidenskabens resultater kunne tolkes både religiøst og ikke-religiøst.
Med 1. og 2. Verdenskrig brød også fremskridtstroen sammen — kun holdt i live af marxismen. Dette gav anledning til en ny sans for det irrationelle, men også til nye religiøse anfægtelser. Auschwitz blev for mange et vidnesbyrd om Guds fravær i historien. (OLes "juleleg", at et korrekt gengivet uddrag af en tekst fordrejer indholdet, er vel så elimineret, eftersom både uddrag og den fulde tekst er præsenteret her)
En tekst kan selvfølgelig opfattes eller opleves på mange måder, men for mig siger denne tekst helt klart, at kvantefysikkens opdagelser får grundlaget for den videnskabeligt funderede ateisme til at smuldre.
Den siger mig også, at verden - når vi kommer ned i det, der er mindre end atomerne - er endnu mere overraskende fantastisk - jeg fristes til at skrive eventyrligt ufattelig - end den allerede i forvejen er.
Er de mindste dele, vi kender - og som verden jo består af - partikler eller svingninger - både/og - eller enten/eller - eller hverken/eller - hvor befinder de sig - og hvordan forholder de sig til hinanden - og til tiden? Det var jo ikke kun for Einstein, at det svimlede ("spøgelser").
I et forum for trosfrihed er denne side af tilværelsen da værd at få med, synes jeg.
Vi er vist mange, der har sagt farvel til primitive gudsforestillinger, og på det kvantefysiske plan må vi åbenbart også i det mindste i nogen grad sige farvel til årsag/virkning-sammenhæng - og meget andet.
Hvis man kunne spørge en myre, hvad den mener om computere, ville den nok have det svært. Hvis man spørger et menneske, hvad det mener om verden og tilværelsen såh ...øhh...
Jeg kommer til at tænke på Jalal al-Din Rumis gamle svar:
Denne flygtige verden er et tegn på Sandhedens mirakel, Men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#17017 - 21/04/2014 08:51
Re: At være ateist
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Næh Arne, det er jo ikke den fulde tekst. Du sprang jo de første 16 afsnit over i Gyldendals forklaring, og også de sidste 6 afsnit. Af den fulde tekst fremgår det klart, at forklaringen handler om den idehistoriske opfattelse af begrebet ateisme, og ikke om hvad udviklingen var i videnskaben. Her er Gyldendals forklaring om kvantemekanikken en ganske anden, og den er i fuld overensstemmelse med min. Det er det, jeg mener med citatfusk, Arne. Du tager nogle få afsnit ud af en forklaring på et fagområde, og udlægger det som den sande forklaring på et andet fagområde. Det er jo en grov misinformation, som de pågældende leksikografer med sikkerhed ville protestere voldsomt imod på begge fagområder. Du har åbenbart ingen skam i livet, Arne, når du sådan prøver at miskreditere ærlige fagfolk, der søger at sprede sober oplysning. Fy, skam dig. Men selv religiøse mennesker har langt tilbage i historien gennemskuet din form for løgnagtig fremfærd, og formuleret deres erfaring i et gammelt ordsprog: Som Fanden læser bibelen. Sproget er et ufuldkomment middel til at overføre information, men når man misbruger sproget til at udlægge tekster til noget andet end forfatterens mening, så er man ganske simpelt uærlig. Og det er netop, hvad du er, Arne. Fandens uærlig. :o)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|