Hej Arne.
Jeg må sige at både du og Zenia har mange spekulationer over hvorfor jeg angriber religionerne, og gerne vil pröve at sätte mig ind i en bås hvor mine meninger passer ind.

Det bliver nok lidt svärt at hitte en bås jeg passer ind i, jeg kan da fortälle at jeg siden barnsben ikke har kunnet forstå menneskets falden på halen for en gud og altid har set prästerne som nogle hovne selvoptagede mystiske personager der skuede ud over "folket" fra deres elskede piedestal.

Min aggression mod religionerne og isär den danske er selvfölgelig blevet forstärket, da jeg med "vold og magt" skulle konfirmeres og SKULLE have religionsundervisning i skolen, og mine oplevelser i Mississippi i 1952 hvor jeg när var blevet lynchet af en skare "gode kristne" på vej til gudstjeneste, da jeg som den nok förste hvide mand i Mississippi tillod mig at give mit säde i den lokale bus til en negerkvinde,hvor negere slet ikke måtte sidde.

Jeg er åbenbart födt med et meget specielt gen, der meget specifikt fortäller min underbevisthed om hvad der er sandhed og hvad der er lögn, og det er jeg da glad for, jeg har nästen altid kunnet gennemskue hvad mine medmennesker stod for inderst inde, hvilket også har hjulpet mig som arbejdsgiver når jeg skulle ansätte nye medarbejdere. Når de havde väret ansat en uge ca, viste jeg om de var noget at bygge videre på, enkelte kunne dog godt snyde min underbevisthed lidt längere.

Og det samme med religioner, dem har jeg altid set som noget fanden havde skabt for at genere mennesket og det synes jeg stadig, at mennesket ikke kan overleve uden en gud er mig ganske uforståeligt og et mega stort minus i mine öjne.

Når jeg en enkelt gang nödigt begiver mig i kirke, ved begravelse eller bryllup, krummer jeg täer når jeg hörer prästen udgyde hans täbelige lovprisninger af gud og helligånden og når der er fälles bön, tänker jeg mit-gud hvor er de åndsvage de stakkels mennesker, som en flok hylende kalkuner, der dog ikke hyler så höjt igen. Godt jeg ikke befinder mig i deres bås, det er jeg heldigvis for klögtig til.
Men nogle mennesker er meget sväre at finde ud af,hvilken bås de hörer til, som nu dig Arne, dine svar kan tydes på flere måder, der er ikke noget helt fast, du dobbelt garderer dig, det ku jo väre der er noget om snakken ( og det er ikke Bakken jeg mener).
Men sådan er vi så forskellige når det gälder det åndelige, vi er ikke alle lige "åndede" ha ha.

Og jeg bukker mig ihvertfald ikke i stövet for religionerne, jeg bekämper dem med stor lyst, de skal bare ned med nakken, de har så absolut ingen berettigelse i et oplyst samfund-basta.

God weekend i det nordjyske og sydöstsjällandske.

Jamen Treram dog, ser du da ikke de tænkelige konsekvenser af dine bestræbelser jf. Zenias trosbekendelser: ”Ellers tænker jeg da bare omkring det eventuelle ønske om at såre Gud - tja, at det også er totalt til spild” … ejer du da slet ingen medfølelse med gudens følelser, ja dit eget ve og vel?

Som du ved, har Zenia og Arne helt erstattet argumenter for gudetroens relevans med meninger de tilskriver følelser for selve trosbekendelserne; dér føler man sig m.a.o. frem til sandheden såvel som meninger om livet overhovedet. Og når man ligefrem forklarer dig dit livs mening med tusindårig gammel dogmetro, og advarer dig mod at forulempe guderne, ja så skyldes dette i sagens natur en særlig form for kærlighed, nemlig næstekærligheden – med hvilken den troende så at sige elsker alle og enhver, men i særlig grad elsker man mennesker uden gudetro, ihjel. Det kan nærmest forklares som en kristen legaliseret form for mord.

At man ikke kan påvise guders evne til eksistens (evidenskravene) betyder såre lidt for den troende, idet guder for den troende får realitet ved selverfaring, og eksempelvis ved intuitiv tilgang til symbolsk fremstillede forestillingsverdner fra en altertavle – fra hvilken, man altså erfarer sandheden om sig selv, ja tilmed universet. Du har sikkert hørt én og anden snakke lidt om, hvad videnskaber aldrig vil kunne vide og så fremdeles, hvilket selvfølgelig skal belyse en indirekte tilgang (intuitivt) til skabelse af viden osv. ;)
Faktisk er der slet ingen grænser for den selvbekræftelse man dér kan nyde i troens tjeneste. Fx kan man forstille sig verdens undergang, den eskatologiske forventning, og siden bekræfte den med sin intuition, hvorefter alle de troende sikkert flyver mos Mars, og man sidenhen så kan få sig en sjov snak om hvad der mon drev disse mennesker fra hus og hjem.

Din lod må altså være blevet den, i troens tjeneste naturligvis, at acceptere sandheden fremmet ved følelser/intuition alene – og endelig være på vagt overfor det suggestive i truslerne om gudernes vrede, med hvilket jeg selvfølgelig ønsker dig en god, ateistisk weekend ;)

mvh
Simon

”Vi har jo et kæmpestort område af uvidenhed, som vores forstand og fornuft (i hvert fald foreløbig) ikke kan hjælpe os med”.

- Mage til vrøvl, skal man da lede længe efter! ;)
Hver evig eneste dag tilskrives ny viden med stor fornuft, og den udvikling fortsætter naturligvis som altid før. Men det ligger jo som altid før implicit i den religiøse dogmetros tjeneste, at ville forklare verden med trosbekendelser, det er bare ikke måden man skaber viden på.

Det har ingen som helst betydning at tale om alt det vi ikke ved, i og med religiøs dogmetro ingen relevans får af den grund. Ej heller hjælper det på sagen, at ville lede efter forklaringer på det man ikke ved i sin intuition, Arne, bare lige som et hint andetstedshen – du må stikke næsen ned i stoffet og undersøge det du ikke ved, intellektuel dovenskab hjælper hverken troende selv eller deres børn fremover i livet!

Så idet hele taget er det altså svært at se hvad vi overhovedet kan bruge religiøs dogmetro til, og det hjælper ikke at bede Arne om en forklaring derfor - for han vil fortsat bare fortælle, at der altså findes noget om hvilket man intet ved, i hvilken forbindelse han selvfølgelig vægter det at tro sig blind på gudetro, som alternativet til at gøre arbejdet og undersøge det ukendte. Så hverken i stort og småt, er der substans at finde i det han skriver – han gentager bare sig selv ;)

Mvh
Simon