|
1
registreret Arne Thomsen
166
gæster og
244
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Blasfemiparagraffen er jeg da ligeglad med.
|
Jamen Treram dog, ser du da ikke de tænkelige konsekvenser af dine bestræbelser jf. Zenias trosbekendelser: ”Ellers tænker jeg da bare omkring det eventuelle ønske om at såre Gud - tja, at det også er totalt til spild” … ejer du da slet ingen medfølelse med gudens følelser, ja dit eget ve og vel?
Som du ved, har Zenia og Arne helt erstattet argumenter for gudetroens relevans med meninger de tilskriver følelser for selve trosbekendelserne; dér føler man sig m.a.o. frem til sandheden såvel som meninger om livet overhovedet. Og når man ligefrem forklarer dig dit livs mening med tusindårig gammel dogmetro, og advarer dig mod at forulempe guderne, ja så skyldes dette i sagens natur en særlig form for kærlighed, nemlig næstekærligheden – med hvilken den troende så at sige elsker alle og enhver, men i særlig grad elsker man mennesker uden gudetro, ihjel. Det kan nærmest forklares som en kristen legaliseret form for mord.
At man ikke kan påvise guders evne til eksistens (evidenskravene) betyder såre lidt for den troende, idet guder for den troende får realitet ved selverfaring, og eksempelvis ved intuitiv tilgang til symbolsk fremstillede forestillingsverdner fra en altertavle – fra hvilken, man altså erfarer sandheden om sig selv, ja tilmed universet. Du har sikkert hørt én og anden snakke lidt om, hvad videnskaber aldrig vil kunne vide og så fremdeles, hvilket selvfølgelig skal belyse en indirekte tilgang (intuitivt) til skabelse af viden osv. ;)
Faktisk er der slet ingen grænser for den selvbekræftelse man dér kan nyde i troens tjeneste. Fx kan man forstille sig verdens undergang, den eskatologiske forventning, og siden bekræfte den med sin intuition, hvorefter alle de troende sikkert flyver mos Mars, og man sidenhen så kan få sig en sjov snak om hvad der mon drev disse mennesker fra hus og hjem.
Din lod må altså være blevet den, i troens tjeneste naturligvis, at acceptere sandheden fremmet ved følelser/intuition alene – og endelig være på vagt overfor det suggestive i truslerne om gudernes vrede, med hvilket jeg selvfølgelig ønsker dig en god, ateistisk weekend ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
