0
registrerede
795
gæster og
82
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#16624 - 16/02/2014 13:36
Re: Død og Liv
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
”En ven, jeg har, siger ofte om deres barnebarn, som har Downs syndrom, at han er uundværlig i deres familie med alt det, han giver, så tænker jeg da, at verden ville være utrolig meget fattigere, hvis det kun var intellektet, som værdsættes”.
- Dels skal man nu ikke romantisere livet med den slags, og dels ikke forklare helheden med kendskabet til enkelte få tilfælde. Det er et livslangt arbejde for familierne, som sjældent har ressourcerne til selv at klare arbejdsbyrden, og når familiemedlemmer der så har ressourcerne selv forsvinder, overlades disse mennesker jo helt i hænderne på institutioner der i stigende grad må prioritere økonomisk.
Det sir sig selv, at man kan elske sit barn uanset medfødte ulemper, ligesom det sir sig selv, at det må være kvindens ret selv at vælge livet udfra disse betingelser. Og det er lige præcis betingelserne man nu kan skabe et billede af, hvorfor altså kvinderne får en mere præcis data at gøre sig tanker om for fremtiden med. Dette har store fordele, idet netop kvinder der så mener de har ressourcerne, kan vælge et liv med barnet til - så vi ikke får så mange børn der ender på institutioner.
Mvh Simon
Redigeret af Simon (16/02/2014 13:38)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#16626 - 16/02/2014 21:49
Re: Død og Liv
[Re: Anonym]
|
bor her
|
Registeret: 29/03/2008
Indlæg: 1393
Sted: Sverige/ Thailand
|
|
Käre Zenia. Er du nu helt sikker på at du oprigtigt håber at börn med bl.a. Downs sydrom ikke bliver färre, jeg mener som Simon at jo färre börn der skal behandles igennem et helt liv, jo färre ulykkelige börn og foräldre vil vi få, disse foräldre gruer jo alle for hvordan det skal gå deres syge börn når de selv er väk, det er vist ikke let at sätte sig i disses sted, med de spekulationer det leder til. Du mener at vi gör os til dommere, jeg vil snarere siger til barmhjertelige sameritanere, der sparer mennesker for et extremt dårligt liv, det gälder både börnene og foräldrerne, så hvorfor blande en religion ind i billedet, der stiller umenneskelige krav for at täkkes ?????? Jeg har väret gift med en meget katolsk kvinde, hun mente at alle handdikappede börn skulle aflives ved födslen, en noget uhyggelig mening at have. Jeg skal ikke stå til "regnskab" for nogen guder, så jeg håber at der bliver färre uhelbredelige börn og foräldre der af denne grund får et misserabelt liv.
Redigeret af treram (16/02/2014 21:54)
_________________________
mvh.treram
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#16627 - 17/02/2014 09:13
Re: Død og Liv
[Re: treram]
|
|
Godmor´n i Nord: Det vil nok ikke undre dig, at jeg trygt lægger det i højere magter, hvad som skal ske med den menneskelige udvikling. m.v.h. Zenia, som slet ikke forstår det, du skriver omkring den katolske kvinde. ... For hvad du sender ud, kommer jo hjem igen ... og er et af Universets ubrydelige love, som jeg ser det.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#16628 - 17/02/2014 10:11
Re: Død og Liv
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Go'mor'n fra Sydsjælland
Der er jo meget liv, der ikke rigtig bli'r til noget: utallige sædceller der ikke befrugter, frø der ikke spirer, fostre der misdannes, planter der "går ud", dyr der dør af sult, børn der dør eller handicappes af genetiske eller smitsomme sygdomme - eller i ulykker - eller pga. svigtende forældreomsorg osv. osv. osv.
Er dét "af det onde", eller er det os, der stiller urimelige og uopfyldelige selvforkælende krav til tilværelsen?
Er det dét, buddhisterne mener, når de siger noget i retning af: Der er lidelse - der er en årsag til lidelsen - der er en vej ud af lidelse (opgiv egoismen)?
Vi kan da godt stille os kræsne an og forlange en mere lækker og komfortabel tilværelse, men det ændrer jo intet.
Ville det ikke være bedre med lidt ydmyghed - og lidt kærlighed - at søge at gøre det så godt, vi nu kan - mens vi kan - mens vi er begavede med den evne, den gave, at vi kan?
Det er vel egentlig så enkelt og så ligetil at gribe livet, mens vi har det - i stedet for at jamre, eller brokke sig over, eller spekulere over, betingelserne.
Alternativet ikke-eksistens kan vi jo end ikke fatte
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|