|
1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#16613 - 13/02/2014 20:42
Re: Død og Liv
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Kære Zenia.
Din datters sorg - og hundens digt - griber mig om hjertet.
Alle overvejelser om hundes faktiske oplevelser og følelser må vige her og nu (men det er jo set, at hunde er døde af sorg).
Dit digt minder mig om en hændelse, jeg nær havde glemt:
En ikke ganske ung kvinde havde tilkaldt mig til sin hund, der var håbløst syg og plaget af stærke lidelser.
Det blev hurtigt klart, at dyret skulle aflives.
Kvinden accepterede, og jeg gik i gang med bøddelens arbejde.
Jeg var helt fokuseret på, at drabet skulle forløbe perfekt, hvad det også gjorde, og først derefter blev jeg opmærksom på kvindens situation.
Kvinden vidste ikke, hvad vi skulle gøre af den døde hund, og det endte med, at jeg gravede den ned i haven for hende.
Det er jo ikke lige dyrlægearbejde, men det var godt og rigtigt, mærkede jeg.
Kvindens ægtefælle sad i en rullestol - totalt dement - og nu erklærede kvinden, at hun nu ikke havde mere tilbage at leve for.
Jeg havde været tilfreds med kvaliteten af mit bøddel- og bedemands-arbejde, men måtte nu erkende kvindens bundløse sorg, fortvivlelse og håbløshed: Hvad har jeg nu tilbage at leve for? Intet! - sagde hun.
Jeg følte mig håbløst uduelig, og hvordan det alligevel lykkedes mig at fremstamme noget, der skulle være trøst, ved jeg ikke: Jeg spurgte hende, om det havde været bedre, hvis hun ikke følte smerte og sorg over sin elskedes hunds død.
Hun svarede ikke, men min fornemmelse var, at hun trods alt fik en smule mere mod til at bære sit savn, sin smerte og sin sorg over at miste også "sin sidste ven".
Død, savn, lidelse og sorg er ikke komfortabelt, men hører med i kærligheden - i tilværelsen.
De er kvaliteter i livet - vil jeg mene.
Arne 
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#16614 - 14/02/2014 09:53
Re: Død og Liv
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Kære gode Arne:
Til din beretning egentlig blot dette:
Jeg ser ikke dit arbejde her som en bøddels, men snarere som en hjælpers.
Jeg ser ikke det, som skete som et drab, men som en hjælp til en overgang til noget bedre. ...
Man kan jo så kun håbe på, at dette liv på jorden har været et godt og meningsfyldt liv, og det er der jo noget som tyder på, når den har betydet så meget for dens ejer.
Når jeg så vender mig mod kvinden, ser jeg en opgave i det meningsfulde i at klargøre ansvaret overfor en medskabnings mulighed for at slippe for lidelse, som blot ville forværres, hvis man intet foretog sig. ...
Tænker, at det ind imellem må være strengt at være dyrlæge, hvis man ser sig selv som bøddel. ...
Og måske er dét netop grunden til, at min datters dyrlæge på intet tidspunkt ville råde til afslutning af Gizmos liv, men hele tiden sagde: "Det er din afgørelse". ??
Jo ældre jeg bliver, desto gladere er jeg for min egen tro, og så må andre for min skyld gerne kalde mig naiv m. m. ...
K.h.
Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#16615 - 15/02/2014 10:20
Re: Død og Liv
[Re: Anonym]
|
|
|
Godmor´n Arne ... kom lige til at se den lidt familiære tiltale i går ... Var egentlig ikke tilsigtet, men jeg synes næsten, at jeg kender dig ... Så og god week-end. Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#16617 - 15/02/2014 10:54
Re: Død og Liv
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7544
Sted: Sydsjælland
|
|
Kære Zenia.
Tak for din replik.
Jeg forstår selvfølgelig godt dit ubehag ved ord som "bøddel" og "drab", men tingene bliver jo ikke hverken værre eller bedre af at "kalde en skovl for en skovl"
Jeg må give dig ret i, at det at tilsidesætte egne behov - til fordel for at lade dyret slippe for urimelige lidelser - er væsentligt, og her valgte kvinden jo så også det gode.
Men bagefter stod hun jo så med smerten, savnet, ensomheden, tomheden og den fortvivlede håbløshed.
Jeg kan fortælle om en anden kvinde i faktisk den samme situation.
Da aflivningen af hunden var gået godt, forlangte hun at jeg også skulle "aflive" hende.
Da jeg indvendte, at det var ulovligt, svarede hun: Jo, men jeg sladrer jo ikke! 
Du gætter jo rigtigt, hvis du antager, at jeg ikke opfyldte hendes ønske
Nogle måneder senere tilkaldte hun mig igen. Hun havde fået en ny hvalp, der skulle have et sundhedseftersyn og vaccineres - og vi blev enige om, at det var godt, at jeg ikke dengang havde efterkommet hendes ønske om selv at blive "myrdet" - eller hvad du nu vil kalde det
Mit indtryk er i øvrigt, at vi har et noget forkvaklet forhold til de dyr, vi lever sammen med her i landet.
Nogle går på jagt for fornøjelsens skyld, og i husdyrbruget "dræber" vi hvert år ca. 25 millioner slagtesvin - og tænker ikke over det i supermarkedet.
I øvrigt spiser vi danskere i gennemsnit mere kød end sundt er, hvorfor vi med fordel kunne reducere kødspiseriet og samtidig uden ekstra omkostninger kunne skifte "fabrikskødet" ud med økologisk kød, sådan at mange flere af vore husdyr kunne komme til at leve under mere anstændige forhold.
M.v.h. Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#16618 - 15/02/2014 16:13
Re: Død og Liv
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
M.h.t. at spise kød oplever jeg, at flere og flere indfører kødfrie dage, og t.v. udsendelsen fornylig "Svineriget" har måske skubbet til den udvikling. ... Tænker egentlig, at vi mennesker er sat på jorden som ansvarshavende overfor andre levende væsener, og at Martinus nok ville græmmes over vor udviklingsstatus, når han sagde, at den netop kunne måles på, hvordan vi behandlede dyrene. m.v.h. Zenia
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
