Kære Treram:
Om lægerne vil se sig selv som bødler eller hjælpere tænker jeg må afhænge helt og holdent af den enkeltes livssyn ... så en generalisering her er udelukket. ...
Det er store og svære spørgsmål - og du vil sikkert kalde det at "stikke hovedet i busken" - det, jeg gør, når jeg her i den sidste ende vil overlade det til "højere magter". ...
Lige nu har vi på t.v. en udsendelse, hvor nogle unge med Downs syndrom erklærer: "Undskyld, vi er her også" ...
Det er en udsendelse, som jeg nødigt går glip af. Der er så mange ting til eftertanke, som de unge giver os her. ...
En af de unge, Maria læste f. eks. i forrige udsendelse et digt op, som hun selv havde skrevet efter en tur i skoven - for en professionel forfatter. ... Han blev meget rørt, og der var en tåre i øjenkrogen på ham, hvorpå hun spurgte: "Hvorfor blev du rørt, og tror du, at jeg kan blive forfatter?". ... Han svarede noget i retning af, at han blev rørt, fordi han - når han skrev, var i sit hoved, men klart fornemmede, at hendes umiddelbarhed i sin oplevelse af naturen var i hjertet. ...
En ven, jeg har, siger ofte om deres barnebarn, som har Downs syndrom, at han er uundværlig i deres familie med alt det, han giver, så tænker jeg da, at verden ville være utrolig meget fattigere, hvis det kun var intellektet, som værdsættes. ...
Sidste afsnit må vist kunne være en slags svar til Simons betragtning over emnet.
God søndag
Zenia