1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Død og Liv
|
Kære Zenia.
Tak for din replik.
Jeg forstår selvfølgelig godt dit ubehag ved ord som "bøddel" og "drab", men tingene bliver jo ikke hverken værre eller bedre af at "kalde en skovl for en skovl" 
Jeg må give dig ret i, at det at tilsidesætte egne behov - til fordel for at lade dyret slippe for urimelige lidelser - er væsentligt, og her valgte kvinden jo så også det gode. Men bagefter stod hun jo så med smerten, savnet, ensomheden, tomheden og den fortvivlede håbløshed.
Jeg kan fortælle om en anden kvinde i faktisk den samme situation. Da aflivningen af hunden var gået godt, forlangte hun at jeg også skulle "aflive" hende. Da jeg indvendte, at det var ulovligt, svarede hun: Jo, men jeg sladrer jo ikke!
Du gætter jo rigtigt, hvis du antager, at jeg ikke opfyldte hendes ønske Nogle måneder senere tilkaldte hun mig igen. Hun havde fået en ny hvalp, der skulle have et sundhedseftersyn og vaccineres - og vi blev enige om, at det var godt, at jeg ikke dengang havde efterkommet hendes ønske om selv at blive "myrdet" - eller hvad du nu vil kalde det
Mit indtryk er i øvrigt, at vi har et noget forkvaklet forhold til de dyr, vi lever sammen med her i landet.
Nogle går på jagt for fornøjelsens skyld, og i husdyrbruget "dræber" vi hvert år ca. 25 millioner slagtesvin - og tænker ikke over det i supermarkedet.
I øvrigt spiser vi danskere i gennemsnit mere kød end sundt er, hvorfor vi med fordel kunne reducere kødspiseriet og samtidig uden ekstra omkostninger kunne skifte "fabrikskødet" ud med økologisk kød, sådan at mange flere af vore husdyr kunne komme til at leve under mere anstændige forhold.
M.v.h. Arne
|
|
|
|