Lad os starte med to glaspustere, der lever af at blæse flasker. Det er hårdt arbejde, men deres håndværksmæssige kunnen giver dem alligevel tilstrækkeligt til at forsørge deres familie og endda at have et overskud. Den ene bruger det til at forsøde familiens tilværelse, den anden sparer overskuddet op.

Spareren har en ide om, at flaskepustning må kunne gøres lettere, hvis processen automatiseres, så han bruger sin opsparing til at købe materialer, og sin fritid til at bygge en maskine, der kan blæse ti gange så mange flasker i timen som en enkelt glaspuster, blot ved at træde på en blæsebælg og trække i nogle håndtag. Han kan derfor sælge sine flasker billigere end andre, og alligevel tjene meget mer.

Men han har flere gode idéer til, hvordan glasfremstilling kan gøres billigere, så for at realisere dem, tilbyder han sin ven og kollega at fordoble hans indtægt, hvis han vil betjene maskinen for ham. Han har nu tid til at bygge flere maskiner og ansætte flere glaspustere til dobbelt løn, og efter få år er han så rig, at han både har råd til at eksperimentere med at forbedre maskinerne, så de drives af vandhjul, og en enkelt mand kan producere 100 gange så mange flasker som en enkelt glaspuster. Hans ansatte får nu tre gange så meget i løn som en gammeldags glaspuster, og er sikret en pension, når de bliver gamle og uarbejdsdygtige.

Men desværre for ham lever han i et marxistisk samfund, og efter deres love er det urimeligt, at han alene ejer maskinerne. Han producerer jo ikke noget, for det er andre folk, der står ved maskinerne, og også andre folk han har betalt for at bygge dem. Han sidder jo blot i sit store hus (som er bygget for penge, han har tjent på andres arbejde), og tænker på, hvordan han kan finde på nye maskiner, der kan gøre ham rigere endnu. Det er da helt urimeligt, at han sådan skal nasse på sine arbejderes produktion. Det er jo arbejderne, der skaber værdierne, mener marxisterne.

Så derfor nationaliserer man glasfabrikken, og fordeler overskuddet mellem alle de arbejdere, der betjener maskinerne, og lidt ekstra til fagforeningslederne. Sådan! For ifølge Karl Marx bør produktionsmidlerne tilhøre os alle, og hvis den tidligere ejer vil have del i værditilvæksten, må han stille sig ved en af sine tidligere privatejede maskiner, og han vil endda få 3 gange så meget i løn som en gammeldags glaspuster. Det bør han da være taknemlig for, ikke sandt.

Problemet er, at det synes han ikke, så han er i stedet udvandret med sin familie til et ikke-marxistisk land, hvor man værdsætter hans evner til at producere langt større værdier end en enkelt arbejder, til gavn for alle i samfundet. Og efter hundrede år er forskellen på de to samfundstyper markant.

I de privatkapitalistiske samfund er den gennemsnitlige levestandard mange gange højere end i de marxistiske, på trods af at de sidstnævnte har haft udrejseforbud for både arbejdere og innovatører. De sidste har mistet interessen for at yde en ekstra indsats, da belønningen alligevel vil blive frataget dem af den marxistiske regering, hvis medlemmer til gengæld høster de goder og den luksus, som deres arbejdere savner, fordi de må nøjes med de værdier, som deres fysiske arbejdskraft kan præstere.

Problemet i de privatkapitalistiske samfund er kun at sørge for, at den menneskelige grådighed ikke tager overhånd i en sådan grad, at den almindelige arbejder bliver holdt på samme indtægtsniveau, som hans fysiske indsats betinger, men at han får en rimelig andel i rigdommen i det samfund, som han er en del af, så han hverken lider sult eller bolignød eller mangel på lægehjælp, og at hans børn kan få en god uddannelse, der gavner samfundet fremover. Det er den balance, vi er rimeligt gode til i Skandinavien, og som de er mindre gode til i ulande og i rige lande som USA og andre store økonomier.

Men det forstår marxistiske romantikere som Michael og Hansemand ikke en dyt af, for Marx har fået helgenstatus hos dem, da de aldrig har prøvet at leve i et marxistisk samfund, og ikke forstår, at der er en logisk grund til, at marxismen har spillet fallit overalt, hvor den har været prøvet.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Og hvad vi ser nu om dage her i lille Danmark, hvordan at fagforeningernes store krav til arbejdsgiverne har givet sig udslag i at mange danske varer er blevet for dyre, vi er ikke længere konkurrence dygtige nok, arbejdstagerne har fået formeget af kagen, den kage der skulle bruges til at overleve i krisetider og nye tiltag for at kunne følge med i udviklingen.
Mange danske job er blevet nedlagt fordi fabrikkerne har været nødt til at outsourced arbejdet til udlandet for at kunne overleve, det fordi fagforeningerne har været for gode til at få hævet lønningerne og arbejdsgiverne for gode til at give efter disse krav.
Derfor ser vi nu at flere og flere arbejdstagere har måtte gå med til lønreduktioner for at deres firma kan overleve krisen, det er trods alt bedre at få lidt mindre i lønningsposen end at komme på bistand.

Og hvem ledede/leder så fagforeningerne, jo det var dem der kunne råbe højest såsom kommunister, vsér og sf´s og drikke flest bajere, som bare krævede og krævede, arbejdstagerne betalte så kæmpehøje fagforenings kontingenter, så pamperne havde noget at købe eller bygge prangende bygninger, bajere og rejser for, samtidig bliver der sat penge ind på strejkekasser, hvor der står mange mill.kroner i gode papirer, der muligvis ikke bliver beskattet af deres provenu.

Mange mindre erhvervsdrivende kan idag ikke trække så megen løn som deres medarbejdere får, de må tænke på deres firmas fremtid og konkurrence dygtighed, de må også tit arbejde betydeligt længere for at nå alt det de skal, bl.a. skal et kæmpepapirarbejde udføres for at tilfredsstille myndighedernes voksende krav.

Hejsa Bjørn, du skulle vel ikke være den russiske bjørn, eller sovjet bamsen?

Jeg ved ikke hvor man er/står politisk idag hvis man kalder sig marxist (begrebet er vist ikke så entydig i dag som for år tilbage).

Jeg ved ej heller om jeg er en marxistisk romantiker. Og politisk står jeg langt fra michael.


For dig Bjørn vil jeg sige at jeg ikke har imod selvstændige erhvervsdrivende, og det kan ikke være staten, fx en socialdemokratisk stats eller regerings interesse at gøre det svært at være selvstændig. Og klarer man sig godt, skal man selvfølgelig ikke rippes i skat så man ikke kan konsolidere sit firma og udvikle produkter, men man burde ej heller kunne belønne sig selv (privat formuen) så man blev milliardær, eller ihvertfald lige her går det galt overalt i øjeblikket rundt omkring i verden. Selv i Tyskland bliver de rige jævnt støt rigere dag for dag og de fattige fattigere. Iøvrigt er det hvad der er galt i grækenland, italien og frankrig og usa mmfl. lande. Det er også hvad der er galt i dagens danmark, pengene blev/bliver af den borgelige og nu den radikale regering dirigeret over i privatøkonomien, ved hjælp af alt for høj løn (sammenholdt med skattelettelser) og som favorable pensionsordninger.

Hvis skattelettelser efterfulgtes af lønnedgang, ville skattelettelserne have en positiv effekt på konkurrenceevnen, men de efterfølges ikke af en lønnedgang og har stort set ingen positiv effekt på konkurrenceevnen.

Det er et stort problem at der er så mange lønarbejder (ovenikøbet i sikre trygge stillinger der ikke kræver alverdens indsats) med så høj en løn der får skattelettelser. Dermed bliver der en middelklasse i danmark der rager til sig som aldrig set før i historisk tid nogen steder, hverken i danmark eller andre steder ude i verden, dette er bare for grotesk. Skattelettelser er altså ikke bare et problem set i forhold til de aller rigeste, men så sørme også set i forhold den bedre middelklasse der rager til sig som aldrig set før. Derfor fattes i dag kommunerne og staten penge (ikke til højere lønninger, men til projekter og varme hænder mm).

Jeg skrev forleden i chatten:

Hanskrist: michael har du prøvet at være stille???? nå ikke, men tak for dit marxistiske grundkursus
[x] Hanskrist: du er ræverød mich og ortodox marxist vel (min far og mor var lønslaver i første halvdel af deres liv, dog da min far nærmede sig de 40 blev han selvstændig murer el bygmester) hvilket har givet mig et nuanceret syn på mange ting
[x] Hanskrist: min far der konstant måtte anskaffe redskaber og maskiner for egen lomme (i begyndelsen banklån, kassekredit) var jo nok ejer af disse redskaber og maskiner, som du er inde på
[x] Hanskrist: men naturen eller råstofferne dem er der jo ej fri adgang til, også disse ejers af folk, og disse er ejet af en overklasse gennem gennemrationer
[x] Hanskrist: min fars ansatte var piv-ulykkelige når tiderne i byggebranchen var så de måtte fyres og det eneste de gik og ventede og håbede på var at der igen kom gang i byggeriet så de kunne komme tilbage til firmaet
[x] Hanskrist: min fars bedste mand, eller ham der i et og alt var firmaets mand, han var VS-er, venstresocialist og han ville gå igennem ild og vand for min far
[x] Hanskrist: ofte sagde arbejderne til mig: "godt jeg ikke er i din fars sko, når kl er 16 har jeg fri (det har din far bestemt ikke da der følger stort ansvar og mange forpligtigelser med), og jeg kender min løn og økonomiske situation, din far kender ikke dagen imor
[x] Hanskrist: dagen imorgen økonomisk".
[x] Hanskrist: ihvertfald små selvstændig erhvervsdrivendes vilkår kender jeg på min egen krop
[x] Hanskrist: i forbindelse dit marxistiske grundkursus glemte du at dem der har kapitalen (til at anskaffe redskaber og maskiner (som i gamle dage var slaver)), har denne qua de ejer råstofferne og naturen. At nogle ejer naturen (landet) og råstofferne gør folk til
[x] Hanskrist: lønslaver fra tidernes morgen
[x] Hanskrist: at usa hurtigt som økonomisk magt overgik gamle europa, skyldes den dynamik der var i begyndelsen hvor enhver derover (modsat gl europa) i begyndelsen havde større råderet og muligheder for at komme i besiddelse af land og råstoffer
[x] Hanskrist: samfundet bliver stift når der er en stor del af befolkningen der ikke kan komme i nærheden af naturen, land og råstoffer, og komme i nærheden af redskaber og maskiner, produktionsmidler, og måske ej heller komme i nærheden af høj uddannelse
[x] Hanskrist: utroligt meget talent går til spilde på sådan vis, og gør samfundet stift (socialister og socialdemokrater har glemt at se på forholdet, de har for størstens del blot varetaget arbejderens eller løn-slavens interesser
[x] Hanskrist: nu til noget helt nyt, absurd som synet på kontanthjælpsmodtage
re er stereotyp og primitivt,, disse jagtes nu som værende skyld i alle landets ulykker, og folk der tror at skatten er deres egne penge, som de frivilligt skal aflevere til fælles goder, vil
[x] Hanskrist: nu pludselig ikke af med skat til en robert
[x] Hanskrist: kære overlæge, kære akademiker mfl, skatten som I må af med, har aldrig nogensinde været jeres penge, fortjente penge
[x] Hanskrist: I tjener ikke jeres egen løn, I er ikke jeres egen løn værd og derfor skal I betale skat
[x] Hanskrist: meget meget få mennesker i højt løns -danmark er deres løn værd hvis vi skal sammenligne os med andre ude i verden
[x] Hanskrist: roberts månedlige kontanthjælp er ikke noget robert selv ejer, alle hans penge går til husleje, el varme mm og mad og fornødenheder som sko og tøj, og måske en cykel
[x] Hanskrist: landet bliver som erhard jacobsen sagde, ikke fattigere af en robert
[x] Hanskrist: hvis der var stor mangel på arbejdskraft var robert i arbejde, men der er ikke stor mangel på arbejdskraft
[x] Hanskrist: det mest groteske jeg nogensinde har set var en overlæge der stod frem og sagde han ikke ville betale skat af de penge han tjente,,, magen til idiot har jeg dog aldrig mødt før
[x] Hanskrist: en selvstændig erhvervsdrivende kunne sige dette med en vis rette
[x] Hanskrist: men alle der er overenskomst ansatte kan ikke tale om at den bruttoløn de har, er deres
[x] Hanskrist: det er så idiotisk at høre på alle disse overenskomst ansatte lønarbejdere her i danmark brokke sig over at de ikke vil af med skat af de penge de tjener som de mener er deres
[x] Hanskrist: disse mærkværdige forskruede ideer der har bredt sig til den overenskomstansatte lønarbejder kommer fra den blå blok i politik, men har nu bredt sig ind i tidligere socialdemokratiske kernevælgere
[x] Hanskrist: læger og andre akademiske grupper her i landet er med til at trække lønnen opad i et leje hvor den ikke hører hjemme,, der burde være lønstop for disse højtlønnede grupper og de skulle beskattes mere, for deres realløn er så rigelig god
[x] Hanskrist: landet fattes penge, men den bedre velstillede middelklasse, der har pensioneret sig selv tidligt i livet er rendt med alle pengene og de fester med hus i syden og ferierer overalt i verden
[x] Hanskrist: danmark er så velstillet så man tror det er løgn, der er en klasse der har raget til sig som aldrig set før i historien
[x] Hanskrist: den bedre middelklasse har i den grad raget til sig og sidder på flæsket, men det hører vi ikke et ord om, nej robert er problemet,, fåg jer, gå hjem og vug, i tyveknægte

mvh Hanskrist.

PS:

du bjørn ser ud til udelukkende at tænke på Marx som samfundsteoretiker og økonomisk tænker, jeg tænker måske mere på ham som filosof og psykolog (dialektisk materialisme), bevidsthedsteoretiker, eller "gejst"/bevidstheds -tænker (svar til Hegels fænomenologiske hovedværk), altså Marx's ideologi-kritik, eller overjegs kritik.

Jeg har lært Marx at kende som filosof, formidlet mig af især Bertrand Russell, Knud Hansen (Askov Højskole) og sidst men ikke mindst Nicolai Berdyaev.

Bertrand Russell vestens filosofi kapitel, foredrag om Karl Marx.

http://www.youtube.com/watch?v=4Di6FN5T-lk

Kære Hansemand.

Jeg forstår da godt, at du som "professionel" mangeårig modtager af offentlig forsørgelse er forarget over, at nogle arbejdende samfundsstøtter er trætte af at bidrage til dine dyre bogindkøb, mountinbikes og Garmin pulsure m.m. Det er jo ikke deres deres skyld, at du forlod dine studier til fordel for et liv, hvor du kan koncentrere dig om at pleje dig selv og meditere på det arbejdende folks bekostning.

At få dig til at forstå hvordan samfundet fungerer for andre end dig selv, og hvori de virkelige skævheder består, er nok en helt umulig opgave, for det forstod hverken Karl Marx eller Berdyaev, som jo er nogle af dine mentorer. Du kan dog rose dig af, at du ikke adskiller dig væsentligt fra den middelklasse, som du mener rager til sig. Ligesom du vil de helst have så meget som muligt for så lille en indsats som muligt. Når de får flere penge end dig, skyldes det kun, at de trods alt medvirker til, at gavne samfundet, og det skal jo honoreres på en eller anden vis.

Forskellen på marxisme og kapitalisme er ikke særlig stor, når det gælder om at rage til sig. I de marxistiske lande er det dem, der har magten, der har pengene (læs; de materielle goder). I kapitalistiske lande er det dem, der har pengene, der har magten. Penge og magt er uløseligt knyttet sammen, og sådan har det altid været, og sådan vil det fortsat være medmindre en genial filosof kan udtænke et system, der kan adskille de to. Det har hverken Marx eller Russell eller Berdyaev kunnet klare.

Forskellen for den upriviligerede del af befolkningen er kun, at kapitalismen har forstået, at man kan tjene mest, hvis man handler med en befolkning med købekraft, så det er en god fidus at spille på grådigheden efter en højere materiel levestandard, for så arbejder folk hårdere og producerer mere. Men de fleste gider ikke gøre en ekstra indsats, hvis de intet har ud af det.

Det er vi dog en del pensionister, der gør, som selv om vi har arbejdet i 50 år for vores pension, stadig har overskud til at bidrage med forskellige former for samfundsnyttigt arbejde, selv om det er ulønnet. Men vi er jo også opdraget med, at man skal yde før man kan nyde.

Jeg under dig skam gerne din offentlige forsørgelse, Hansemand, for i ethvert samfund er der nogle, som ikke er i stand til at bidrage med noget af værdi til fællesskabet. Dem skal der også være plads til, og Danmark er rigt nok til at rumme et pænt antal gratister, selv om nogle fra middel- og overklassen rager meget til sig. Men selv kontanthjælpsmodtagere er i Danmark priviligerede i forhold til størstedelen af verdens befolkning.

Så løb du bare videre nordenfjords, Hansemand. Du skal nok få til et par nye dyre løbesko, da de gamle åbenbart klemmer en hel del at dømme efter dine klager over arbejdende borgere.

Mvh

Ole Bjørn :o)

et useriøst svar bamse, du argumenterer og debatterer ikke,

du argumenterer ad hominem til dit store fjols, bliv dog klogere mand,

på chatten har mine spørgsmål tydeligvis sat dig skak mat,

du mangler i den grad filosofisk overblik

mvh Hanskrist

PS:

bedre held næste gang bamse