Er Arne agnostiker eller er han ateist? Spørgsmålet synes at optage ham, siden han har startet denne tråd om gudstro.

Ordet agnosticism blev konstrueret af Thomas Henry Huxley i 1869 som en betegnelse for et religionsfilosofisk standpunkt, der har været diskuteret siden Protagoras for 2500 år siden tog fat på problemet, om gudernes eksistens kunne bevises, og diskussionen har bølget lige siden.

Ordet er sammensat af den græske betegnelse for viden (gnosis) og præfikset a, der gør ordet til et antonym til grundformens betydning, altså uvidenhed, og det passer jo meget godt til Arnes indstilling til viden om virkelighedens verden.

Men Arne opfylder ikke Huxleys egen definition af ordet, som afviser enhver tro til fordel for en rationel tankegang som grænse for vor viden, for Arne tror jo, og nægter at den rationelle tanke skal være en grænse for vor erkendelse.

Men i diskussionerne siden 1969 er der jo fremkommet mange andre definitioner på agnosticisme, og nogen af dem har fået en fast plads i filosofien.

F.eks. kan Arne betegnes som en agnostisk ateist, fordi han hævder ikke at tro på nogen guddom, men heller ikke hævder at vide, at guder ikke eksisterer.

På den anden side kan han også betegnes som en stærk agnostiker, eftersom han hævder, at hverken han selv eller andre kan vide noget som helst om guders eksistens.

Han kan også betegnes som en spirituel agnostiker, fordi han tror på, at en universel etik baseret på kærlighed er til stede i verden, så en tro på en personificeret gud altså ikke er nødvendig.

Man kan derfor ikke kalde ham for en pragmatisk agnostiker, for de hævder, at eventuelle guddommelige entiteter er revnende ligeglade med både universet og dets livsformer.

Måske er Arne i virkeligheden ignostiker, for de hævder jo, at det er meningsløst et diskutere eksistensen af guder, for påstanden kan ikke efterprøves i virkelighedens verden.

Jeg håber, at mit lille bidrag til tråden kan hjælpe Arne til at forstå, hvor hans uvidenhed hører hjemme, selv om jeg ikke hænger på en væg i et græsk kapel.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Ohøj i natten..

Morsomt indspark ;) – men joda, du har da din egen lille plads på hylden over sengen, om muligt er du med i aftenbønnen under ”fri os fra det onde...” og har som sikkert jeg, fra denne hylde så udsigt til hylden overfor, hvor de enige troende er lige ved at elske hinanden ihjel med symboler, de så ikke rigtigt synes at kunne blive enige om værdien af – ”kærlighedens gerninger”¨?, tja måske. Jah, den Arne, han ser sørme hvast på mennesker der spørger til fornuftige argumenter for en respekt for synspunkter han kæler lidt med, og i særlig grad på dem der ligefrem tillader sig at gøre grin med betydningen nogen tilskriver meninger om livet, så den slags mennesker omgives nok ikke med stor kærlighed – kald det gerne praktiseret kristendom ;)

”Ordet agnosticism blev konstrueret af Thomas Henry Huxley i 1869 som en betegnelse for et religionsfilosofisk standpunkt, der har været diskuteret siden Protagoras for 2500 år siden tog fat på problemet, om gudernes eksistens kunne bevises, og diskussionen har bølget lige siden”.

- Ja der er fint med varianter at vælge imellem dér, og tydeligt stor kærlighed til Huxley at spore; sværere blir det hos Arne at spore kærligheden til præcise beskrivelser og argumenter, endnu sværere at placere hans holdninger, hvis ikke de altså har til huse i gruppen af gudfrygtige troende.
Plato lod i dialogen (”Protagoras”) mellem Sokrates og Protagoras, sidstnævnte forme viden som produkt af logiske slutninger, erkendelsen gennem præcise argumenter der dialektisk snoede sig i mål, og lod altså sandheden forme sig i sproget – og ikke som Arne formoder sandheden at være, en egenskab udenfor sproget. Og lur mig Ole, om ikke Arnes ”sandhed” også er omgivet af en paradisisk lille have, med blomstrende ord der kærligt slynger sig op ad stigen mod himmeltaget, som symbolerne nok er ment at skulle gennembryde.
Men når man som Arne bader debatten med begunstigelser af vidt åben metafysik, rettet mod netop en overnaturlighed selv skolebørn ville gennemskue, og ikke engang kan være ærlig omkring det, da må man selvfølgelig affinde sig med at grundsynet afsløres i morsomme synspunkter her og dér, også at der laves lidt grin med ”den store hemmelighed”. Og skulle Arne som følge af glæden over også indiske guruers lige så pivåbne symbolik, fremstå som inkarnationen af en græsk sofist på afveje, ja da kan det indlysende ikke være Protagoras..;)

Om jeg begriber fastholdelsen af interessen for kun en gud, nu livsfilosofien for den troende blir så uendelig rigere med et større udvalg. Også her forstod de gamle grækere i handling at værdsætte bordets glæder, med kærlighed for ”spartansk” brok. Tænk dig slagsmålet om guderne, hvilke muligheder der åbner sig for det subjektive i dette væld af personlige guder?
Så jeg vil mene Arnes kæledægge ligger begravet bagom tidslinien, hvilket igen åbner for nedbrud af ”før/efter vor tidsregning” og den slags nonsens, og betænk trygheden i at ingen troende er på den forkerte side – hvor forargelsen over de uens beskrivelser af en og samme gud, afløses med en rigdom af slagsmål over vidt forskellige med fortræffelige attributter, slagsmål der i anerkendelsen af det kristne ”højt til loftet” jo sagtens ka’ foregå henslængt og under indtagelse af oblater & vin.
Så jeg foreslår (endnu en gang) Arne personligt at sætte kulør på ordene om kærligheden til denne ”guddommelige sandhed” – han må unægtelig også være udkørt efter års vandring om den kolde grød, og hvem er vel uvidende om hvad naturvidenskaben, rationalitet og sund fornuft m.m. efter hans skøn ikke formår og kan bruges til? Og som han jo selv siger, så er andres synspunkter ikke hans, derfor heller ikke Huxleys m.f. Så hvis omsider han med egne ord nu forsøgte at betvinge denne ”udvendige sandhed”, ja da sku’ man jo mene også denne ’væren’ sprang ud i al sin originalitet, ja, som et personligt standpunkt – for det er vel trods alt hans egen ’væren’, eller hyr? ;)

mvh
Simon

Godmor´n Simon:

Efter at have læst det meste af det, du har skrevet i nattemørket, falder mine øjne "tilfældigvis" på en inscription på et smukt, gammelt glas, som står i mit vindue. ... Der står:

"Tal sakte, hvis du taler Kjærlighet" ...

Smukt ... og rigtigt ... tænker

Zenia

og er du adventist eller Baptist i Danmark, så er chancen for at få kræft betydeligt reduceret iflg. KD. Men det kunne så ikke bruges i religiøst ærinde, idet det var fordi de der var tilhængere af een disse to organisationer, levede betydeligt sundere end danskerne i almindelighed, mest fordi de ikke røg, drak og dyrkede uhæmmet førægteskabelig sex.

Hvilket talskvinden fra Baptisterne sagde uden at blinke, så vi kan være sikker på at det intet med en gud har at gøre, det sidste skrev KD ikke noget om??.

Et emne vi har hørt om før, man vil gerne bilde folk ind at det kan betale sig at tro på en gud, så her er stadig ingen hjælp at få, du må klare dig selv, men alle kan jo leve sundt, man må så give afkald på nogle af de farlige ting, sprut og røg, men det er muligt at leve uden disse lovlige gifte og endda godt, så skift endelig ikke til et eller andet religiøst fup.
jeg ved så ikke lige hvad førægteskabelig sex giver for kræftformer, men den førægteskabelige status varer sjældent så længe, så her skal man vist ikke bekymre sig så meget.