Netop vendt hjem efter en begravelse, ér jeg SÅ lykkelig for, at jeg kan svare et stort JA til det givne spørgsmål. ...
For mig ville et menneskeliv være amputeret, hvis det ikke indlemmer troen i sig. ...
Slående var det i dag, at se - at de, som erklærer sig som ikke-troende - var allermest påvirkede af sorgen over at have mistet. ...
Tror på, at vi er her på Jorden, fordi vi endnu ikke har lært kærligheden at kende - og det er vel at mærke en himmelsk kærlighed - som ikke sætter skel mellem noget skabt væsen. ...
Når lektien engang ér lært - vil vor Skaber tage det sidste skridt - og dét GLÆDER jeg mig til. ...
I mellemtiden vil jeg også GLÆDE mig over mulighederne for at leve et menneskeliv i udvikling, og tænker i den forbindelse, at der er noget om det gamle ordsprog: "Det er ikke, hvordan du har det ... men mere hvordan du ta´r det" på vejen gennem livet. ...
Jeg gør mig ikke tanker omkring, hvordan vor fælles Skaber ser ud, men ved KUN ÉT: Vi er skabte af KÆRLIGHED ... og i Skaberens billede ... og dét tror vi slet ikke på, at vi ér, for gjorde vi det, ville vi jo også være ren KÆRLIGHED.
God søndag hele vejen rundt.
Zenia