Hej Arne,

Ja til det hele ... og også til det, at - når vi "foretrækker" mørket frem for lyset ... er det, fordi vi ikke tænker om os selv, at vi HAR fortjent LYSET = LYKKEN = KÆRLIGHEDEN.

Sådan var det i hvert fald for mig meget, meget længe.

Lys til alle og enhver fra
Zenia, som værdsætter og TROR på, at det, du sender ud - det kommer hjem igen. :)))

m.v.h.
Zenia

Der er skrevet mange "dybsindige" forklaringer i historiens løb om både guders eksistens og om gudetroens årsager. Skræller vi al pynten af, og bruger den viden vi har om psykologi, evolution og hjerneforskning, så bliver det enkelt at forstå gudetroens plads i virkelighedens verden.

Guder er en menneskelig fantasiforestilling, udsprunget af frygten for døden og muliggjort af vores evne til at tænke abstrakte tanker. Den evne har kun enkelte dyrearter, men i langt mindre grad, så fantasien er ikke løbet løbsk hos dyrene. Ingen af dem tilbeder guder, uanset om mennesker tror, at dyrene også er skabt af guder.

De bedre begavede mennesker kan godt se, at myterne om guder er noget vrøvl, og hvis de er indoktrinerede til at tro, at universet er blevet til med en hensigt, så opfatter de i stedet gud som en åndelig kraft med evner ud over vores fatteevne. Men stadig er gud et symbol for nogle yderst menneskelige egenskaber, og tillægges derfor også følelser som kærlighed og vrede og skuffelse. Denne selvsuggestion repræsenterer et overgangsfænomen mellem primitiv tro og ateisme.

Kun rene ateister kan have mental kapacitet til at se, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi. Trosforestillinger virker nemlig altid begrænsende i evnen til at forstå andre mennesker, populært kaldet snæversyn. Det viser sig f.eks. tydeligt i troendes opfattelse af ateisters verdensbillede. Det, som de ikke selv kan se eller indse, bliver opfattet som ikke eksisterende, præcis som mennesker uden tilstrækkelig matematisk viden afviser alle tanker om et 11-dimensionalt univers. Det på trods af, at de mange faktisk allerede tror på verdener uden for dette univers, nemlig paradiser og helveder og åndelige verdener, hvor guden hersker.

Ateisme er ikke i sig selv en garanti for ikke at være snæversynet. Der findes også masser af fordomme hos ateister, som begrænser deres virkelighedsopfattelse og menneskeforståelse, så det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at kun rene ateister har muligheden for at opfatte virkeligheden uden andre fordomme end de, som er betingede af vore sansers utilstrækkelighed.

Virkeligheden er jo netop karakteriseret ved, at dens eksistens ikke er en trosforestilling, men indbefatter alt, hvad der har fysisk eksistens, inklusive mennesker med abstrakt tankevirksomhed og fantasifulde trosforestillinger.

Men det vil mennesker med troens snæversyn aldrig kunne forstå.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Arne.
Jeg ved skam godt hvad agnosticisme går ud på, det er vel at sammenligne med de radikales politik.

Jeg tror ikke du læser hvad jeg skriver, fordi jeg faktisk har medlidenhed med alle de mennesker, der i tidens løb har fået presset religionen ned over hovedet med mere eller mindre magt.

Det var jo mennesker med stor magt, hertuger, konger og kejsere der udbredte religionerne og ikke den lille lokale bonde, han måtte bare tro på hvad han fik fortalt og så betale sin andel til kirken.
De var muligvis lette at overtale, fordi de vel faktisk troede på, at der var hjælp at hente i religionerne, at de så ikke er blevet skuffede over at ingen gud hørte på dem kan så undre een som mig.

At nogen så tror at en gud har hjulpet dem, ja nogle har endda talt med denne gud, hvilket de mener i fuldt alvor, så må man blive noget i tvivl om deres mentale tilstand, jeg gør i hvert fald.

Endnu mangler der bevis på at der findes en gud, endnu mangler der bevis på gudens mirakler, endnu mangler der bevis på at det hjælper at bede, endnu mangler der bevis på at Jesus har levet, endnu mangler der bevis på at han kunne lave vand til vin, endnu mangler der bevis på at han kunne gå på vandet o.s.v.

Men det er jo nogenlunde klart, at når man fra barnsben får bombarderet sit lille hoved med sådanne påstande, fra ældre tilsyneladende fornuftige personer, så må de jo være sande og det sidder så godt fæstnet i de små barnehjerner, for det de ældre fortæller må da være sandt, hvor usandsynligt det så end lyder, de vil vel ikke lyve overfor børn.

Og det er netop det der er sket, løgn på løgn, den ene usandsynlighed efter den anden for at styrke religionernes magt over det uvidende folk. Den ene bog efter den anden er skrevet om Jesus o.a.rene fiktioner, ammestuehistorier, fjer der blev til en hel hønsegård.

Og folket kan ikke leve uden, påstår flere, religionen skal frem i offentligheden for ellers forsvinder den, jamen lad den endelig forsvinde, den har lavet ulykker nok i dens tid, utallige har mistet livet på dens bekostning og dagligt myrdes hundredvis stadig grundet religionerne, kan man virkelig tillade det i et ordnet samfund??.

Vi har fået religionerne endnu tættere ind på livet, i og med vi har
været så flinke at tage imod en masse flygtninge og fremmedarbejdere, som nu prøver at få indført deres love her i Danmark og det skulle ikke undre mig om det lykkes ad åre, at få nogle punkter fra sharialovene ind i de danske love, de fremmede har fået gennemtrumfet mange ændringer i vores daglige vaner, for at tilgodese deres religions krav.

Jo Arne, religionerne er det værste der har overgået jordens befolkning, de burde forbydes totalt i det offentlige rum og deres mange krav skulle lige så stille negliseres/afvises.

Og en ny og fager verden ville bryde frem af skrottet, hvor alle kan leve uden nogle krav/trusler fra religionerne/ guderne.
Men det er du jo ikke med på. Bl.a. har dit ikon magten over dig ha ha.

Ohøj Ole..

"Men det vil mennesker med troens snæversyn aldrig kunne forstå!.

Det forekommer bare den religiøse troende meningsløst, for han/hun har gennem eksegesen lært sig at forveksle ’meninger om livet’ med ’livets mening’, som så tilskrives naturen. Her skal livet jo så pludselig mene en masse om biologiske eksistenser, som i tillæg fyldes med den kærlighed religiøse troende har til deres meninger, og vupti, så er livet netop indsnævret til en meningsfyldt overnaturlig guddommelig kærlighed, guden har nu fået evne til eksistens..

En sød lille naivistisk ontologi, med rødder i en forfærdelig masse kultur – helt som når de religiøse Freud-indianere skriver naturen ind i psykologiske arbejdshypoteser, fordi de har det sådan, og derfor bare må identificere sindbillederne med en overtro om naturen der mener dit og dat med deres hjernegymnastik og liv – apologetisme på første klasse.

Men stakkels Arne, der synes tanken om naturen helt uden etik og moral, ja at livet uden anden mening og betydning end hvad mennesket selv skaber, er hans livs kval – her er det så, vi ser Arne udfolde sin store harme: det er alt sammen naturvidenskabens skyld, ja det er! ;)

Ak & ve, havde mennesket dog bare fortsat været fastlåst i Daedalus labyrint, levet i llykkelig uvidenhed ligegyldig hvilken sti der blev trådt, og helt uden oplysningstid, industrialisering o.m.a., kun den glad tro på gud. Ingen har jo som Arne forstået, med hvilken symbolsk begejstring mennesker tilbage i tiden ytrede sig om livets store mening – at enkelte som fx. Petrarca undertiden ikke forstod et pluk og lod sig styre af tungsindet lige midt i samtidens lykkelige uvidenhed, og så p.a. den smule pest, herregud, det hørte med til livets mening, og er jo intet at regne imod det hundeliv som mennesket senerehen blev udsat for med naturvidenskaben...

Jamen jeg tror sgu’ Arne, helt som vore forfædre gjorde, er i færd med at udødeliggøre sig med poetiske pejlemærker imod meningen med livet! Det vil også klart være dén slags mennesker vil forstå at værdsætte, hvis civilisationen endnu engang skulle imødese en ell. anden form for hæmoragisk sygdom der mere end halverer befolkningstallet. De vil da som Arne synes at foreslå, bare lede efter svar i forhistorien, for dér at finde sidste fællesnævner for den lykkelige uvidenhed, og vil først med denne pamfilius forstå at værdsætte deres livssituationen – og vil sikkert med hjælp fra hans pejlemærker kalde det, vor lykkelige væren...;)

Som snydt ud af Arnes næse, når han sådan piller meninger ud af deres egentlige kontekst, da er her en lille hilsen fra Halfdan Rasmussen, taget fra ”Dem hvis hånd blev brugt”:

- Jeg bærer på en større dragt,
en byrde mere tung,
end den kan fatte, som blev lagt
i graven, ren og ung.

mvh
Simon