|
1
registreret
(1 usynlig),
46
gæster og
151
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Fakta om gudetro.
|
Ohøj Ole..
"Men det vil mennesker med troens snæversyn aldrig kunne forstå!.
Det forekommer bare den religiøse troende meningsløst, for han/hun har gennem eksegesen lært sig at forveksle ’meninger om livet’ med ’livets mening’, som så tilskrives naturen. Her skal livet jo så pludselig mene en masse om biologiske eksistenser, som i tillæg fyldes med den kærlighed religiøse troende har til deres meninger, og vupti, så er livet netop indsnævret til en meningsfyldt overnaturlig guddommelig kærlighed, guden har nu fået evne til eksistens..
En sød lille naivistisk ontologi, med rødder i en forfærdelig masse kultur – helt som når de religiøse Freud-indianere skriver naturen ind i psykologiske arbejdshypoteser, fordi de har det sådan, og derfor bare må identificere sindbillederne med en overtro om naturen der mener dit og dat med deres hjernegymnastik og liv – apologetisme på første klasse.
Men stakkels Arne, der synes tanken om naturen helt uden etik og moral, ja at livet uden anden mening og betydning end hvad mennesket selv skaber, er hans livs kval – her er det så, vi ser Arne udfolde sin store harme: det er alt sammen naturvidenskabens skyld, ja det er! ;)
Ak & ve, havde mennesket dog bare fortsat været fastlåst i Daedalus labyrint, levet i llykkelig uvidenhed ligegyldig hvilken sti der blev trådt, og helt uden oplysningstid, industrialisering o.m.a., kun den glad tro på gud. Ingen har jo som Arne forstået, med hvilken symbolsk begejstring mennesker tilbage i tiden ytrede sig om livets store mening – at enkelte som fx. Petrarca undertiden ikke forstod et pluk og lod sig styre af tungsindet lige midt i samtidens lykkelige uvidenhed, og så p.a. den smule pest, herregud, det hørte med til livets mening, og er jo intet at regne imod det hundeliv som mennesket senerehen blev udsat for med naturvidenskaben...
Jamen jeg tror sgu’ Arne, helt som vore forfædre gjorde, er i færd med at udødeliggøre sig med poetiske pejlemærker imod meningen med livet! Det vil også klart være dén slags mennesker vil forstå at værdsætte, hvis civilisationen endnu engang skulle imødese en ell. anden form for hæmoragisk sygdom der mere end halverer befolkningstallet. De vil da som Arne synes at foreslå, bare lede efter svar i forhistorien, for dér at finde sidste fællesnævner for den lykkelige uvidenhed, og vil først med denne pamfilius forstå at værdsætte deres livssituationen – og vil sikkert med hjælp fra hans pejlemærker kalde det, vor lykkelige væren...;)
Som snydt ud af Arnes næse, når han sådan piller meninger ud af deres egentlige kontekst, da er her en lille hilsen fra Halfdan Rasmussen, taget fra ”Dem hvis hånd blev brugt”:
- Jeg bærer på en større dragt,
en byrde mere tung,
end den kan fatte, som blev lagt
i graven, ren og ung.
mvh
Simon
|
|
|
|
