"Den spirituelle tankegang for mig er, at få fred med sig selv, at finde kærligheden og lade den styre ens handlinger."

Dette er en livslang og eventyrlig proces. Og det er lige netop dét, som Jesus vidner om. Hvis du er træt af JV'ernes knalden i hovedet med biblen, og du ønsker at lægge den fra dig, så siger jeg dig: Læg for Guds skyld ikke Jesus-ordene i den fra dig. Behold dem i dit hjerte. For de vidner lige netop om den ultimative kærlighed! Jeg håber, at du læser med på tråden "Jesu ord", hvor det KUN er Jesus-ord, der vidnes om.

De er skønne - og hvis man læser dem med hjertet ud fra den indstilling, at kærlighed er det største af alt - så gennemvædes ens sjæl af levende vand. For HAN vidner om kærligheden, som ingen anden er i stand til (undtagen dem som virkelig følger ham og holder hans bud af hjertet - de skal gøre de gerninger, han gør - ja endnu større gerninger, som han siger!).

"I dag er man begyndt at lære medarbejdere at meditere, for at de kan bevare overblikket og overskue arbejdsopgaverne. Det burde alle indføre i deres liv, når de er kørt op i en krog."

Meditation er meget sundt for psyken. Man finder ikke selve Guds sandhed i meditation, men man får uden tvivl et psykisk overskud. Jeg har selv mediteret meget. Prøv det helt simple:

Sæt dig i en stol med rank ryg. Luk øjnene. Fokuser nu blot på din vejrtrækning. Mærk, at du trækker vejret ind, mærk, at du giver slip. Ind, ud. Ind, ud. Stille og roligt. Afslappet fokus. Tankerne vil begynde at vandre. Når du opdager det, så tilbage til åndedrættet med fokuset.

Begynd med 5 min. til et kvarter. Dagligt.

Men til de som virkelig søger sandheden, siger jeg: Tro ikke at noget OVERHOVEDET kan træde i stedet for Jesu ord og bud. HAN er vejen, sandheden og livet. INGEN kommer til faderen uden ved ham!

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal svare her. Det er bestemt vidunderligt at vi alle er forskellige og kan lære af hinanden. Verden ville da være trist og grå, hvis vi alle troede, mente og tænkte samme tanker.

Jeg vil ikke afvise muligheden om, at det er mit sind, eller sjæl, jeg er i forbindelse med, selvom jeg ikke tror det. Jeg har ikke nok viden til at sige dette.

Måske er det sådan nogen gange.

Men jeg har fået forudsigelser jeg ikke kan komme uden om, da jeg oplevede at det skete. Det kan ikke have været min egen forstand.

Jeg mener at man stadig kan være et voksent og ansvarsfuld menneske og tage hånd om de problemer, der er omkring os. Selvom man er spirituel. Nu er det jo heller ikke sådan, at jeg ikke bruger min forstand. At jeg følger "stemmer", der fortæller hvad jeg skal og ikke skal. Jeg følger netop min egen sunde fornuft. Iøvrigt vil de slet ikke bestemme, hvad jeg skal. Alt skal jeg lære og finde ud af selv.

Og det er jo netop det der er svært at forklare som vi var inde på i formiddags. Men på en eller anden facon, åbner de op for noget dybere, så jeg forstår nogen ting så dybt, at det jeg lærer, hjælper mig til f.eks. løse nogen problemer på en langt mere positiv måde. Ja det er svært at forklare.

Men bruger man den evne, til at komme i balance med sig selv, få det godt med sig selv, og hjælpe andre til det samme, kan det da kun være positivt. Det beriger ihvertfald mit liv, når jeg får de her aha oplevelser.

Man kunne måske kalde min form for spiriualitet, en smukkere måde at anskue livet på. For mit vedkommende ihvertfald.

Men du har ret, det er vigtigt at man ikke famler rundt i blinde, men bruger sin forstand sammen med sit hjerte. Og stiller mange spørgsmål. Spørgsmål, der helst skulle komme et sandfærdigt svar ud af. (Tænker på JV) Sry men sammenligner ofte det jeg finder ud af, med den måde de gør tingene på.

Men for mig er det spændende og interessant og der er mange smukke aspekter, der i de senere år, har gjort mit liv, langt mere værdigt, end min fortid.

Mange hilsner
Manjana

Hej Thomas


Og tak for dit svar. Vi to har vist krydset klinger førhen. Desværre var jeg ikke i stand til, at køre linen igennem, da jeg ikke havde det så godt.

Fra sidste gang og til nu, er der sket rigtig meget for mig. Min udvikling går i en anden retning, end jeg havde forestillet mig for få år siden.

Vi kan slet ikke blive uenige i, at det er godt at følge Jesu ord. Men så vidt jeg husker, er din tro noget med, at først kommer kærligheden og siden forståelsen, ikke sandt?

Altså at man ikke som præsten prædiker, finder kærligheden igennem det skrevne ord.

JV's knalden i hovedet med Biblen, er jeg heldigvis kommet langt ud over nu. Indimellem kommer jeg sådan til at grine, netop fordi jeg nu kan se forskellen på dengang og så mærke, hvor fri, glad og ja lykkelig jeg er nu. Nyder blot friheden til at tænke selvstændigt nu.

Jeg har ikke læst hele tråden: Jesu ord endnu, men skal nok få det gjort. Og jo man mærker kærligheden når man læser hans ord. Min kærlighed vokser da ihvertfald, selvom nogen mener at man ikke kan være spirituel og forbinde det med Jesus. Jeg tror det kommer an på, hvordan man er spirituel.

Jeg har mediteret og ja det er virkelig dejligt. Man tømmes for det pres, der kan fylde en, når man er stresset og har ligesom fornyet energi, til at fortsætte dagens dont.

Det er godt at have en tro, man skal blot være åben for, at ikke alle tror på samme måde, eller har lyst til det.

Men derfor kan kærligheden og respekten mellem mennesker stadig være tilstede.

Mange hilsner
Manjana

"Vi kan slet ikke blive uenige i, at det er godt at følge Jesu ord. Men så vidt jeg husker, er din tro noget med, at først kommer kærligheden og siden forståelsen, ikke sandt?"

Kærlighed og visdom går hånd i hånd. Jesu bud er så letfattelige, at selv små børn kan tage imod. Og sådan skal det være - ingen teologiske uddannelser, ingen intellektuelle manøvrer, ingen "forskning" må nogensinde være nøglen til det allerhelligste. Det må kun kærligheden være. Uselviskheden, barmhjertigheden, en tørst efter retfærdighed.

Jesus siger, at de, som har hørt og lært af faderen, kommer til ham. Han siger også, at vi ved at følge hans bud skal modtage den Hellige Ånd, som vil vidne om sandheden. Så visdom og kærlighed går hånd i hånd.

"Altså at man ikke som præsten prædiker, finder kærligheden igennem det skrevne ord."

Jeg elsker Jesu ord. Men jeg oplever ikke, at præsten nogensinde taler dem. Jeg hører oftere en hyldest til hans mirakler og hans "status" af frelser. Men som Jesus beder os om, så er det hans ord, vi skal holde fast i. De er ånd og liv, ikke hans kød som sådan.

"Jeg har ikke læst hele tråden: Jesu ord endnu, men skal nok få det gjort. Og jo man mærker kærligheden når man læser hans ord. Min kærlighed vokser da ihvertfald"

Jeg plejer at lave en opsamling ugentligt. Enhver kan jo også gribe NT og så bare læse Jesu ord deri. Det er virkelig dem, det hele handler om. Han siger det selv! Hvis vi tror på, at han er frelseren, burde vi så ikke også tro på, hvad han siger? Dvs. også tro på hans understregning af, at det virkelig er hans ord, vi skal holde fast i? Retorisk spørgsmål...

"Jeg har mediteret og ja det er virkelig dejligt. Man tømmes for det pres, der kan fylde en, når man er stresset og har ligesom fornyet energi, til at fortsætte dagens dont."

Jeg var så bange for, at du bare ville respondere på det med meditationen fra mit indlæg. Men du taler mere om Jesus. Hvor det dog glæder mig. Hver gang jeg hører nogle, som holder fast i Jesus' ord, så brister mit hjerte nærmest af fryd. Det er HAM, det hele handler om. Flere ville forstå det, hvis de blot læste hans ord. DE ER JO ET FANTASTISK LYS!!!

Tja, Manjana, så ved jeg såmænd knap nok heller hvad jeg skal svare dig.

Det er dejligt at høre at du finder det interessant og spændende. Efter at have været i JV's spændetrøje må det være dejligt at føle frihedens pust. Det er det vigtigste, at der ikke er nogen der fortæller dig hvad du skal gøre, men at du bestemmer selv.

Når jeg er lidt foruroliget er det fordi den verden du nu synes at komme i kontakt med er et kræmmermarked uden lige. Fyldt med charlataner, lidet vidende fjolser og deciderede skurke.

Men netop her er friheden vigtig, at det er en selv der bestemmer. Hvis man skal manøvrere gennem den verden er det nødvendigt at have et sundt sind. Intelligensens vigtigste egenskab er skelnevnen, at kunne skelne mellem skidt og kanel og den ægte vare.

Selv får jeg nervøse krampetrækninger når jeg hører ordet spiritualitet, men det er bare min egen idiosynkrasi. Ord kan jo forstås på mange måder.

Mit valg er at forstå mig selv som jeg kommer til udtryk i forhold til omverdenen, som Osvald Helmuth engang sang: almindeligt, ganske almindeligt. Det er ganske muligt at være et religiøst menneske uden overhovedet at beskæftige sig med noget overnaturligt.

For mig findes disse ting ikke, kun stilheden og det uendelige rum. Jeg ville være et skarn om jeg byttede det for noget som helst andet. Men sådan er vi alle forskellige.

Det glæder mig at du har fundet frihed til at vælge selv.