Hej Michael


Som jeg skrev i det andet indlæg, er det godt at du får en debat igang. Du har ret. Vi er en enkelt person alle, og vi burde alle gøre godt mod andre. Alle regeringer, myndighedspersoner, burde sørge for at deres borgere i deres lande, har hvad de skal have, for at leve et værdigt liv.

De høje personer, sidder selv og mæsker sig hver dag, mens deres borgere sulter, er syge og dør.

Men jeg tænker også på, at hvad nytter det, at vi stopper "juleræset", vi er da nød til at leve det liv, vi har mulighed for. Jeg tænkte meget over det igår, da jeg smed noget mad ud. Det var noget salat, der ikke var helt friskt længere. Men vi skal da ikke blive syge af at spise dårlig mad, fordi andre dør af sult. Måske et dårligt eksempel, men håber du kan følge mig.

Men hvad gør man lige. Har du nogen ideer, vil jeg meget gerne høre dem. Tror du nogensinde, at os menige borgere, kan få ændret på dette?

Nogen af dem, der virkelig har ville ændre tingene, er blevet myrdet f.eks. Der vil vel altid sidde nogen på magten, der skatter deres rige liv højere, end kærligheden til medmennesket.

Situationen i Myanmar og Kina, viser det efter min mening.

Du nævner at vi skal gøre os noget klart og handle. Undladelsessynd nævner du også.

Jeg tror at mange mennesker er klar over, hvor korrupt mangt og meget er. Men igen, de ved ikke hvordan de skal handle. Det er en kæmpe opgave, for det er hele verden der skal vendes på hovedet, for at alle kan leve godt.

Er man så troende, tror man på at Gud ændrer det. Hvordan har jeg ingen ide om. JV taler om harmagedon, andre sekter taler om dommedag osv. Jeg ved ikke hvad jeg skal tro om det spørgsmål. Men det er et tungt og svært problem, og det er vokset os alle over hovedet. Måske er det kun Gud, der kan ændre dette.

Men vi kan debattere, snakke om det til vore medmennesker og via den vej, få dem til at få øjnene op, så de startere der hvor de er, med at handle.

Mange hilsner
Manjana

Jeg tror ikke at man passivt kan sætte sin lid til at Gud kommer og ordner sagerne. Det er faktisk vores opgave selv at blive voksne og ordne vore egne sager. I fællesskab selvfølgelig. Det er ikke ensbetydende med at Gud ikke virker i verden, men det betyder at ingen udefra kommende kraft kan rette op på forhold som vi mennesker selv skaber i vore forhold til hinanden. Uanset om der blev rettet op på dem ville vi blot skabe de samme forhold igen, hvis ikke vi selv, af egen kraft, laver tingene om.

“I er Jordens Salt; men hvis Saltet mister sin Kraft, hvad skal det da saltes med?…” (Matthæus, 5,13)

Den mulighed Gud har for at handle er gennem os levende væsener. Det er måske svært at forstå. Når vi tænker deler vi verden op i det som er udenfor os og det som er inden i os. Vi taler om os selv, vores familie og venner og samfundet og de andre men netop i denne opdeling skaber vi skel mellem mennesker.

“Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad Løn faar I saa? Gør ikke også Tolderne det samme?
Og hvis I kun hilser paa jeres Brødre, hvad særligt gør I saa? Gør ikke også Hedningerne det samme?” (Matthæus 5, 46-47)

Når vi begrænser vores tilværelse til de som vi kender er det i virkeligheden en udvidelse af os selv. Vores familie, venner og kolleger bliver vores tryghed. Der er intet i vejen med tryghed og kærlighed, men tit bevirker det at vi i vores sind udelukker det vi kalder “fremmede”. Rent faktisk afskærer vi os selv fra helt og holdent at være sammen med med de mennesker som omgiver os nu og her.

Det er alt i alt en psykologisk barrierre som nok mest er baseret på manglende selvtillid. Jeg er hver dag omgivet af unge mennesker der fuldstændig mangler evnen til at gebærde sig i det sociale rum blandt mennesker de ikke kender. Jeg oplever at mange voksne har det samme problem.

Et voksent menneske må udover kun at beskæftige sig med sit eget liv også beskæftige sig med den verden vi lever i. Begge dele burde vi gøre. At skabe et netværk af familie, venner og kolleger uden af den grund at gøre det til en afvisning af andre.

Det dybeste plan af menneskelig eksistens er det nære forhold. Men et sådant forhold er umuligt hvis man udelukkende tænker på sig selv. Virkelig samhørighed må være på et andet plan end ideernes.

I vores tid er alting baseret på materielle værdier og herunder regner jeg også dette at ville “være noget” i forbindelse med andre. Det frygtelige er, at vi ikke erkender hvad denne livsstil gør ved os som mennesker. Hvis vi lever i mange år med disse ydre værdier og vi så opdager at de ikke kan give os virkelig kærlighed så står vi i en situation hvor vi oplever os selv som tomme. Vi bliver bange og prøver at flygte fra tomheden ved hele tiden at omgive os med andre mennesker, ved hele tiden at tale eller ved at køre frustreret på fortovet i stedet for at cykle på cykelstien. Det er et frygteligt åndeligt armod der kun kan afhjælpes ved andres venlighed og varme.

“Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.” (Matthæus 13.12)

Personligt opfatter jeg dette citat som en henvisning til at vælge de sande værdier i livet, venskab og kærlighed. Det er værdier, som varer evigt. Mens materielle ting og social betydning er ting, som når man mister dem, efterlader en med intet tilbage af betydning.

Jeg vil hellere bygge mit hus på klippegrund og vælge de menneskelige værdier nu, så de kan vokse sig stærke, end, som jeg har set så mange gange, ende alene med en masse ligegyldige ting.

Verden er, så kompliceret den er, et udtryk for vores indbyrdes menneskelige forhold. Hvis vi, her hvor vi står, begynder at elske hinanden, vil verden også blive en anden.

Vi kan begynde lige nu og her ved at smile til et andet menneske. Hvilken kædereaktion en sådan handling kan medføre kan vi slet ikke overskue. En ting ved vi dog, at de ringe som spredes er helt afhængige af udgangspunktet.

"Du nævner at vi skal gøre os noget klart og handle. Undladelsessynd nævner du også."

'Undladelsessynd' - ja, det ville være synd...

På en anden sabbat skete det, at Jesus gik ind i synagogen og underviste. Dér var der en mand med en vissen højre hånd. Og de skriftkloge og farisæerne holdt øje med, om Jesus ville helbrede på sabbatten, så de kunne få noget at anklage ham for. Men han kendte deres tanker og sagde til manden med den visne hånd: "Rejs dig og stil dig ind i midten!" Da rejste han sig og trådte frem, og Jesus sagde til dem: "Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller at gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller at ødelægge det?" Han så rundt på dem alle og sagde så til manden: "Ræk din hånd frem!" Det gjorde han, og hans hånd blev rask igen. Men de blev rasende og begyndte at tale med hinanden om, hvad de skulle gøre ved Jesus. (Lukas 6, 6-11)

Hvad vi undlader at gøre af godt, gør vi af ondt.

Det var vist ikke lige det jeg mente.

"Det var vist ikke lige det jeg mente."

Og...? Uanset hvor mange tilsvininger du efterhånden er begyndt at komme med over chatten - og uanset dine nedladenheder - så taler jeg højt og tydeligt om Jesus, og jeg bruger med glæde hans ord. Og dem behøver du slet ikke være enig i.

Jesus gjorde godt, selv om de blev rasende på ham! Hvem er villig til at gå så langt?! Han undlod aldrig at gøre godt på trods af de magtfuldes rasen.

Jeg vil heller ikke undlade at tale hans ord på trods af andre menneskers kalden mig "frygtelig" og "en falsk profet", som du er begyndt på over chatten. Ja, jeg husker tydeligt, hvordan du på religionsdebatten sagde, at jeg 'inficerede debatten med mit onde lort'. Det var vist noget af det første, du sagde til mig. Og det på trods af, at jeg altid bevidner, at kærlighed er det største af alt, og at det er ultimativt vigtigt at høre Jesu ord og holde fast i dem. Intet af dette taler jeg af mig selv - enhver kan lytte til Jesus; han siger det samme!

Og selv om du betragter mig som en lortet infektion, hvornår har jeg så tilsvarende sagt sådanne ting om dig? Og dog fortsætter du stadig med det. Efter så lang tid!

Jesus - "Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer." (Matthæus 5, 11-12)

Jesus - "Salige er I, når mennesker hader jer, forstøder jer og håner jer og afskyr jeres navn som noget ondt for Menneskesønnens skyld. Fryd jer på den dag og spring højt af glæde, for se, jeres løn er stor i himlen; således behandlede deres fædre også profeterne." (Lukas 6, 22-23)

Selv på trods af alle dine ondskabsfuldheder har jeg forsøgt at støtte dig i ny og næ.

Du raser mod en mand, der elsker Jesu ord og udholdende forkynder dem dagligt. Jeg håber, du ved, hvad du gør - for jeg har ikke tænkt mig at stoppe dig.

Men du skal få lys for dit mørke. Jeg nægter at synke ned på et niveau, hvor jeg vil begynde at svine dig til og kalde dig grimme ting. Så hellere bide min egen tunge af!

Jesus - "Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig." (Johannes 12, 44-50)

Jesus - "For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed." (Lukas 9, 26-27)