Hej allesammen:
En oplevelse mere fra mit eget liv:
En kvinde, som i en terminal fase med mange smerter havde bedt om healing.
Da jeg kom hen til hende, nåede jeg dårligt nok at få hænderne lagt på, før hun faldt i en tryg søvn, som varede ved under den næste halve time. ...
Jeg selv var og er ganske overbevist om, at det var hjælp fra højere sted, som både gav hende og mig selv en utrolig dejlig og varm stund sammen. ...
Da hun vågnede sagde hun: "Jeg er nok ikke blevet rask, men jeg har sovet så dejligt, som jeg ikke har gjort det i lang, lang tid". ...
Tænker, at selvfølgelig er der tale om kærlighed, når en healing udføres ... og selvfølgelig kommer den fra en kilde oppefra, og finder den genklang hos den, som stiller sig til rådighed og ikke mindst hos den, som vil modtage den, så må det da være optimalt. ...
Tænker i forbindelse med dyr, at de måske har meget renere og ikke så kritiske sansemuligheder overfor det guddommelige, som vi mere skeptiske og kloge (?) mennesker er i besiddelse af.
I min vennekreds har jeg en dejlig veninde, som arbejder bl.a. med Bachs blomstermedicin. ... Hun kan fortælle ting omkring behandling af hendes mands besætning af køer, som det vist kræver en dyrlæge af Arnes kaliber for at kunne og ville lægge øre til. ... Flere gange har hun således kunnet melde om tilfælde af bedring hos en syg ko, efter at hun har doseret blomstermedicin?
Så ja, som jeg ser det, har Arne ret i, at der er åbnet for en lang række af forvirrende muligheder, men det bør vel ikke hindre nogen i at GLÆDE sig over positive resultater på levende skabninger, mennesker som dyr. :)Dét gør jeg i hvert fald.
m.v.h.
Zenia