Hej Thomas. Har du nogensinde prøver at tænke selv?

Det gør ondt, men er en katarsis. Selvransagelse.

Nå, men for dig er noget Matthæus-vrøvl vel mere end nok.

Man ynkes over dit pauvre liv.

Jerry

Hej Jerry

Vi ved sådan set ikke, hvordan Thomas' liv er. Det er måske heller ikke så relevant for debatten og denne tråd.

Hvad vi derimod kan konkludere er, at Jesu ord gør noget ved Thomas, som han gerne vil give videre. Det handler derfor ikke så meget om, hvorvidt Thomas tænker selvstændigt men om hans tro på, at Jesu ord i sig selv gør en forskel.

Andre debattører kunne præsentere dig for Kristusbegivenheder eller EKIM, som også er en tankevirksomhed i sig selv. Sådanne tankevirksomheder er ikke nødvendigvis uselvstændige men er rundet af tro. Er det uselvstændigt at tro på Gud?

Mvh
Anne

"Har du nogensinde prøver at tænke selv?"

Ja, da jeg begyndte at tænke med hjertet, fandt jeg Jesus. Da jeg fandt Jesus, lærte han mig at tænke endnu bedre med hjertet.

"Det gør ondt, men er en katarsis. Selvransagelse."

Den egentlige selvransagelse begynder først, når du af hjertet forsøger at overholde Jesu befalinger.

"Nå, men for dig er noget Matthæus-vrøvl vel mere end nok."

Nej, egentlig ikke. Jeg elsker også de andre evangelier med Jesu ord.

"Man ynkes over dit pauvre liv."

Der var også nogle, der ynkedes over Jesus dengang. Fra Urevangeliet:

Og mens de førte ham afsted, fik de fat i en, som kom ude fra landet, nemlig Simon fra Kyrene, og på ham lagde de korset, så han kunne bære det bagefter Jesus. Og en stor mængde folk fulgte med ham, deriblandt kvinder, som begræd ham og jamrede sig.
Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: “I døtre af Jerusalem! græd ikke over mig, men græd over jer selv og over jeres børn! Thi se, der skal komme dage, da man skal sige: ‘Salige er de ufrugtbare, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die.’
Da skal man give sig til at sige til bjergene: ‘Fald over os!’ og til højene: ‘Dæk os!’ Thi gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?”

DRIK AF JESU MUND - OG BÆR FRUGT!

Så kom Jesu mor og hans brødre, og de sendte nogle ind til ham for at hente ham, men selv blev de stående udenfor. Han sad omgivet af en hel skare, og de sagde til ham: "Se, din mor og dine brødre og dine søstre står udenfor og spørger efter dig." Men han svarede dem: "Hvem er min mor og mine brødre?" Og han så rundt på dem, der sad omkring ham, og han sagde: "Se, her er min mor og mine brødre. For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor." (Markus 3, 31-35)

Dette er et af de tekststykker fra NT, der skærer ind til benet på det at være menneske. "Hvem er jeg", spørger mange og finder deres tryghed og identitet hos familien; de nærmeste. Men at være nær sin kødelige familie (undskyld udtrykket) er ikke ens betydende med at være nær sin åndelige familie. De fleste kender netop til det, at de måske snakker bedre med en veninde end med end mor eller søster.

At gøre Guds vilje er at følge Jesus ind i livet og døden